Arbejdsmiljoweb.dk

APV i brugernes hjem

Uddannelseskoncept for ledere, visitatorer og andre, der arbejder med APV i brugernes hjem.


Uddannelseskonceptet er et kursusforløb for ledere, visitatorer og andre, der indgår i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderinger (APV) i brugernes hjem. Kurset kan hjælpe dig og dine kolleger med at blive fagligt rustet til denne opgave.

Formålet med kursusforløbet er:
At deltagerne får viden om og indsigt i lovgivningen som har betydning for APV-arbejdet.

At deltagerne får inspiration til at arbejde med konkrete temaer fra kommunens Arbejdspladsvurderinger, og dermed medvirke til at APV-arbejdet udvikles.

At deltagerne får mulighed for at opbygge netværk med kolleger omkring kommunens APV-arbejde. 

Kurset er opbygget med 3 moduler fordelt på 3 hele temadage. De 2 første moduler afholdes med ca. 14 dages mellemrum, mens modul 3 afholdes efter 4-6 uger. Det samlede forløb skal afholdes indenfor max. 2 måneder.

Kurset afholdes internt i kommunen. Hvis der i den enkelte kommune ikke er basis for at etablere hold af passende størrelse, kan flere kommuner evt. arrangere et kursus i fællesskab. Den ideelle holdstørrelse for kurset er mellem 12 - 20 deltagere. Er der flere end 20 deltagere, anbefales det at oprette flere hold.

 

Hent Kursusmateriale:

 

Beskrivelse af kurset

 

Intern manual til underviseren

 

Kursusmateriale

 

Overheads til materiale

 

Da organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet varierer fra kommune til kommune, er det vigtigt at kursusindholdet tilrettes de aktuelle ønsker og behov.

Kursets relevans for visitatorer vil afhænge af deres opgaver relateret til APV-arbejdet i den enkelte kommune.

 


Mere om materialet:
Uddannelseskonceptet er udviklet på baggrund af en undersøgelse blandt alle landets kommuner i 2002, som gjorde status over arbejdet med APV i brugernes hjem. Ud over at undersøgelsen viste, at APV havde givet arbejdsmiljøet et løft, viste den også, at der var behov for vidensmæssig og metodemæssig oprustning i forhold til forskellige grupper ansatte - herunder ledere og visitatorer.



Senest revideret den 23. august 2010
Ansvarlig for siden: Marianne Storm
Type: Kursusmateriale
Arbejdspladstype: Social- og sundhed
Målgruppe: Sikkerhedsorganisationen
Anvendelse: undervisning
Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhed
Udgivelsesår: 2004
Ansvarlig: Marianne Storm
Eksterne links: