Illustration: Psykisk arbejdsmiljø
Illustration: Muskel og skeletbesvær
Illustration: Ulykker

Løft og Leg

Dygtige børn giver sunde voksne. Så enkelt sagde man det i Århus Kommune med projektet Løft og Leg.

 

Næsten alle deltagere i projektet Løft og Leg i Århus kommune fortæller, at de har nedbragt antallet af løft, og at de og deres kolleger har ændret holdning både til det pædagogiske og det ergonomiske i omsorgsaktiviteterne.


Projektets evaluering viser, at de ansatte løfter væsentligt mindre op og ned af puslebord, på puslebordet, op i krybber og op og ned af trip-trap-stole.


Kort om Løft og Leg
Løft og Leg startede i Århus Kommune i 1999. Projektets formål var, at få personalet til at forebygge gener i bevægeapparatet som en integreret del af det pædagogiske arbejde.


Repræsentanter for næsten alle daginstitutioner i Århus deltog i projektet. Over 400 medarbejdere var i gennem på 3-dages kurser, hvor fokus var på sammenhængen mellem pædagogik og ergonomi. Projektet udgjorde således en samlet indsats fra kommunens side.


Kurser
Kurserne blev afholdt for én institutionstype ad gangen, så erfaringsudvekslingen kunne få så stor værdi som muligt, og indholdet kunne lægges tilrette efter den enkelte institutionstypes behov.


Løftevejledere
Efter kurset blev deltagerne betragtet som løftevejledere. De skal formidle en mere hensigtsmæssig håndtering af børnene i omsorgssituationer som trøst, modtagelse og måltider.

Løftevejlederne skal efterfølgende supervisere deres kolleger i den konkrete daglige pædagogiske praksis på en måde, der lægger op til en fælles problemløsning og diskussion.

Efter tre måneder blev alle deltagere tilbudt et STOP-OP møde, hvor der blev samlet op på erfaringerne om, hvad der virkede godt, og hvad der virkede mindre godt.


Hvorfor lykkedes projektet?
Løft og Leg projektets evaluering giver selv et bud på, hvorfor projektet blev en succes: 

  1. Deltagernes motivation er især kommet fra den øgede forståelse for, at alle unødvendige løft i omsorgsaktiviteterne er at snyde børnene for en udviklingsmulighed!

  2. Løftevejlederne er uddannet to og to, så de har haft støtte og inspiration i hinanden. Det havde været endnu bedre, hvis der havde været mulighed for at uddanne én løftevejleder pr. stue.

  3. De enkelte omsorgstemaer er blevet gennemarbejdet i personalegruppen, så det har givet anledning til holdningsdiskussioner, og at forandringer er indført i fællesskab.

  4. Ledernes opbakning har været afgørende på flere måder: Afsætte tid til fordybelse i omsorgstemaer, afsætte økonomi til indkøb i forbindelse med ændringer og selv gå foran som rollemodel for personalegruppen. Lederen er også den eneste, der kan integrere en løftevejlederordning på det organisatoriske plan.

Læs mere:

Storkereden


Senest revideret den 1. februar 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm

Lad dog barnet!


Lad dog barnet (PDF)
Pjece: Når ergonomi og pædagogik tænkes sammen.

Materialer fra projektet

Oplæg til personalemøder
Spørgsmål til hverdagens situationer.

BAR hjemmesider

Sundarbejdsplads.dk
En hjemmeside om sunde arbejdspladser

Sund-hud.dk
Hjemmeside om sund hud i Social- og sundhedssektoren

Forflyt.dk
Hjemmeside om forflytning i social- og sundhedssektoren

Andre gode links

Arbejdsmiljørådet
AMRs inspirationskatalog om sundhedsfremme og godt arbejdsmiljø

Job og krop 
Forebyg smerter i muskler og led