De nye medspillere er elevernes undervisningsmiljørepræsentanter, som skal inddrages i arbejdet med UMV. Skolens sikkerhedsorganisation eller MED-udvalg får også undervisningsmiljørepræsentanterne som medspillere. De skal nemlig deltage i møderne, når sikkerhedsorganisationen eller MED-udvalget behandler spørgsmål af betydning for elevernes undervisningsmiljø.

Loven medfører altså nye arbejdsopgaver, men den tilfører også sikkerhedsarbejdet nyt blod. Som minimum drejer det sig om to undervisningsmiljørepræsentanter, men forhåbentlig vil det lykkes jer at få både elevrådet og mange andre elever engageret i arbejdet med sikkerhed, sundhed og trivsel for om alle på skolen.

Fokus på sikkerhedsorganisationens rolle

Om det lykkes afhænger ikke mindst af din indsats som skoleleder eller sikkerhedsrepræsentant, og denne vejledning er tænkt som en hjælp og inspiration til dig i dette arbejde. Med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra landets skoler beskriver den nogle gode måder at involvere eleverne i sikkerhedsorganisationen.

Vejledningen handler IKKE om hvordan man konkret kan lave en undervisningsmiljøvurdering eller om hvordan elevernes undervisningsmiljørepræsentanter skal vælges. Oplysninger og inspiration til dette arbejde kan I få hos blandt andre Dansk Center for Undervisningsmiljø, http://www.dcum.dk/.

Sikkerhedsgruppe eller MED-udvalg

I denne vejledning bruger vi begreberne sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter vel vidende, at sikkerhedsorganisationen på nogle skoler er slået sammen med samarbejdsudvalget i et MED-udvalg. (Medindflydelse- og medbestemmelsesudvalg).

Undervisningsministeriet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med undervisningsmiljølovgivningen. Undervisningsministeriet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.

Konsekvenser for arbejdet i sikkerhedsgruppen

For sikkerhedsgruppen betyder den nye lov konkret, at elevernes repræsentanter skal med til møderne.

På længere sigt kan loven være med til at give sikkerhedsarbejdet mere status på skolen, fordi det bliver tættere knyttet til skolens kerneområde: God undervisning.

Eleverne skal med til møderne

Ifølge loven deltager undervisningsmiljørepræsentanterne i sikkerhedsgruppens møder, når de handler om spørgsmål af betydning for elevernes undervisningsmiljø. I praksis betyder det, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan deltage i alle sikkerhedsgruppens møder, da de stort set alle har relevans for undervisningsmiljøet. En undtagelse kan f.eks. være, hvis enkelte læreres psykiske arbejdsmiljø er på dagsordenen.

Hvis sikkerhedsorganisationen er slået sammen med samarbejdsudvalget, skal undervisningsmiljørepræsentanterne kun deltage i de møder, der har sikkerheds- og sundhedsspørgsmål på dagsordenen. Det er derfor en god idé at samle de punkter, der er relevante for undervisningsmiljørepræsentanterne i større klumper, så de ikke skal indkaldes til en masse møder, hvor de kun deltager i behandlingen af et enkelt punkt.

Glem ikke trivsel og æstetik

Mange sikkerhedsgrupper er vant til at forholde sig til elevernes arbejdsmiljø i forhold til visse fag, hvor de arbejder med farlige maskiner og farlige stoffer og derfor er dækket af arbejdsmiljølovens regler.

Uanset om I har erfaring med elever i sikkerhedsarbejdet eller ej, er det vigtigt at slå fast, at undervisningsmiljøet ikke kun handler om farlige maskiner og farlige stoffer. Det handler også om trivsel mellem eleverne og mellem elever og lærere, om hvordan undervisningen fungerer og om æstetikken i de omgivelser, der bliver undervist i. Se mere om æstetisk arbejdsmiljø senere i dette afsnit.

Uddelegering til andre fora
Nogle af disse emner bliver naturligt drøftet mellem ledelsen, de ansatte og eleverne i andre fora end sikkerhedsorganisationen og det kan være en god idé, at uddelegere nogle af opgaverne i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingerne, f.eks. til elevrådet.

Nogle skoler har opbygget en særlig sikkerhedsorganisation for eleverne. Københavns Kommune har oprettet en elevsikkerhedsorganisation, KESO. På hver skole består elevernes sikkerhedsorganisation af en repræsentant for hver klasse fra 6. klasse og opefter. I praksis fungerer elevsikkerhedsudvalget som et underudvalg af elevrådet.

Nørremarksskolen i Vejle startede med at have en elevsikkerhedsorganisation parallelt med elevrådet, men har nu slået de to sammen. Erfaringerne fra Vejle er, at det er mindre ressourcekrævende at have et enstrenget system, men at der er mere fokus på undervisningsmiljøet med et særligt elevsikkerhedsudvalg.

Erfaringer fra andre typer uddannelser viser også, at det i længden kan være svært at rekruttere repræsentanter til både elevråd og elevsikkerhedsorganisation. Derfor er det en god ide, at forankre elevernes undervisningsmiljøvurdering i elevrådet, ikke mindst, hvis det i forvejen fungerer godt.

Sikkerhedsgruppens rolle ved UMV

Lige meget hvilken løsning I vælger, er det vigtigt, at det overordnede arbejde med undervisningsmiljø ligger i sikkerhedsgrupperne, hvor både ansatte, ledelsen og undervisningsmiljørepræsentanter ifølge loven deltager. Sikkerhedsorganisationen skal sørge for, at undervisningsmiljøet kommer på dagsordenen i de relevante sammenhænge og samle trådene til sidst, bl.a. i form af undervisningsmiljøvurderingen. Hvis arbejdet med undervisningsmiljø bliver spredt ud på mange udvalg uden en overordnet styring, risikerer I, at det drukner i emner, som ligger de forskellige udvalg mere på sinde.

Lige som med APV er det skolelederen, der har det endelige ansvarlig for, at der bliver lavet undervisningsmiljøvurderinger. Ansvaret kan ikke lægges over på elevrådet, men elevrådet kan naturligvis deltage i kortlægningen. Det er også en god idé at lade elevrådet vurdere det materiale, der er indsamlet i kortlægningsfasen og lade denne vurdering indgå i SiO’s videre arbejde.

Sikkerhedsrepræsentantens rolle

Eleverne har brug for hjælp og støtte og det kan sikkerhedsorganisationen for eksempel give dem ved, at lærernes sikkerhedsrepræsentant bliver knyttet til elevrådet som kontaktperson i arbejdet med undervisningsmiljø.

Eksempel: På alle skoler i Københavns Kommune har lærernes sikkerhedsrepræsentant således en central rolle i forbindelse med elevernes undervisningsmiljø. Han eller hun er kontaktlærer for skolens elevsikkerhedsudvalg.

Andre opgaver for de københavnske sikkerhedsrepræsentanter:

Forestå valg af elevsikkerhedsrepræsentanter i samarbejde med elevrådets kontaktlærer.
Forberede og planlægge fem årlige møder i elevsikkerhedsudvalget
Arbejde for at fastholde elever og læreres interesse og indsats for elevsikkerhedsarbejdet
Medvirke til at opbygge et samarbejde mellem medarbejdernes SiO og elevsikkerhedsarbejdet, hvor der kan skabes en helhed i arbejdet med elevernes hverdag herunder en medtænkning af undervisningsspørgsmål i elevernes hverdag.

Et løft til sikkerhedsarbejdet

Med undervisningsmiljø og UMV som ny arbejdsopgave får sikkerhedsgruppen mulighed for at spille en vigtigere rolle end tidligere. Et godt undervisningsmiljø er udgangspunktet for en god undervisning, og bør derfor have en central plads i arbejdet med at udvikle og forbedre jeres skole. Arbejdet med undervisningsmiljøet kan på den måde være med til at gøre hele jeres sikkerheds- og sundhedsarbejde mere synligt.

Samtidig kan eleverne være med til at give sikkerhedsarbejdet et kvalitetsløft, fordi de kommer med friske kræfter og ser på problemerne med andre øjne end de ansatte. Derfor er det vigtigt at se eleverne som en ny ressource i sikkerhedsarbejdet.

Eksempel: Roskilde Kommune har lavet forsøg med at inddrage eleverne i sikkerhedsarbejdet, allerede før undervisningsmiljøloven blev vedtaget og har haft gode erfaringer med at få tilført nyt blod til sikkerhedsarbejdet. Her har elevrepræsentanterne været med til at lave APV og peget på problemer, som de ansattes sikkerhedsorganisation ikke var opmærksom på. Det drejede sig blandt andet om glatte trapper, dårlig udluftning og ringe standard på rengøringen.

Et nyt begreb: Æstetisk undervisningsmiljø

Begreberne i undervisningsmiljøloven har alle paralleller til arbejdsmiljøet undtagen det æstetiske undervisningsmiljø, som er noget helt nyt for sikkerhedsgruppen at forholde sig til. Derfor er her en kort beskrivelse af det nye begreb.

Det æstetiske undervisningsmiljø handler ikke kun om, hvordan ting ser ud men også om samspillet mellem elevernes sanser og rummet. Hvordan oplever de rummene i hverdagen, atmosfæren i rummet, rummets muligheder for at stimulere og udfordre kroppen og sanserne (lugte, se, høre og føle).

Bliver der undervist i inspirerende rammer? Hvilke stemninger og fornemmelser skaber rummet?

Elementer af betydning for rummets æstetik:

Lys
Materialer
Indeklima
Akustik
Muligheder for undervisningen
Udsmykning og kunst

Æstetisk undervisningsmiljø handler også om, hvorvidt rummene og arkitekturen understøtter den daglige undervisning og andre funktioner som mødesteder, pauser, læsning og kropslig udfoldelse.

Når man snakker om et godt æstetisk undervisningsmiljø, kan man starte med at spørge, om miljøet er rart at være i.

· Hvilken stemning er der på skolen eller i klasserummet?

· Er der rart, pænt og behageligt eller rodet, beskidt og slidt?

· Hvordan er lysforhold, materialer på vægge og gulve. Er det gode, sunde og pæne materialer?

· Hvilke farver er der valgt, og er der grønne planter og billeder på væggene?

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø

Sammenhæng i arbejdet

Sammenhæng mellem APV og UMV

Grundlæggende set er de to processer, der fører til henholdsvis en arbejdspladsvurdering og en undervisningsmiljøvurdering ens. Der skal laves en kortlægning af problemerne, som siden skal beskrives og vurderes. Der skal laves en prioritering og en handlingsplan, som skal indeholde retningslinier for, hvordan man gennemfører og følger op. Resultatet skal for begge vurderingers vedkommende være skriftligt.

De fysiske forhold på skolen er langt overvejende fælles for ansatte og elever, og på det psykiske område blander arbejdsmiljøet og undervisningsmiljøet sig også sammen. Forholdet til eleverne er en del af lærerens psykiske arbejdsmiljø mens forholdet til lærerne er en del af elevens psykiske undervisningsmiljø.

Der er altså gode grunde til at sammentænke APV og UMV i en eller anden udstrækning. Det kan I gøre på mange forskellige planer alt efter, hvordan forholdene er hos jer.

Før identifikation og kortlægning kan I bruge den seneste APV som inspiration til arbejdet med den første UMV og senere kan elevernes ideer til kortlægning måske inspirere APV-arbejdet.

I forbindelse med beskrivelse og vurdering kan I overveje at lave fælles beskrivelser af de problemer, som både elever og lærere peger på.

I prioriteringen, kan det være en god idé at satse på løsning af problemer, som er vigtige for begge grupper. Det kan f.eks. dreje sig om mobning eller urolige timer.

Eksempel: Tørring Gymnasium har kortlagt både arbejdsmiljø og undervisningsmiljø på et cafeseminar for alle ansatte og elever. Det foregik på én dag, hvor alle var samlet i gymnasiets aula. De ansatte sad i den ene ende af aulaen og talte om arbejdsmiljø, mens eleverne fyldte resten af lokalet med snak om deres undervisningsmiljø.

Snakken foregik decentralt omkring mindre borde. Hvert bord skulle komme frem til fem gode og fem ikke så gode ting ved deres arbejdsmiljø eller undervisningsmiljø inden for kategorierne: Psykisk, fysisk og æstetisk.

Resultaterne blev samlet behandlet i sikkerhedsorganisationen, hvor elevernes repræsentanter deltog. Dog var eleverne ikke med, hvis det handlede om personsager eller andre ting, som var følsomme i forhold til de ansattes psykiske arbejdsmiljø.

Gymnasiet fik hjælp fra BST til at gennemføre processen.

Kortlægningen er forskellig

Ikke mindst fordi der er så mange ydre lighedspunkter mellem APV og UMV, er det vigtig at understrege, at undervisningsmiljøet skal anskues med elevernes øjne. Det er ikke nok at lave en APV, der bliver udvidet lidt til også at omfatte eleverne.

Der kan nemlig være meget stor forskel på, hvordan eleverne og lærerne opfatter henholdsvis deres undervisningsmiljø og deres arbejdsmiljø. Derfor er de største forskelle mellem APV og UMV i praksis måden, man kortægger og prioriterer.

Lærernes og elevernes opfattelse af fysiske forhold som for eksempel møblement og personlige arbejdspladser, toiletforhold og pausefaciliteter er som regel meget forskellig, fordi de bruger skolen forskelligt og har forskellige behov og forventninger. På samme måde med det psykiske undervisningsmiljø. Elevernes vurdering af om de trives på skolen bygger naturligvis på andre forhold end dem der er vigtige for lærernes vurdering af deres arbejdsmiljø. Tænk blot på, hvor stor betydning ledelse og læreres adfærd har for elevernes trivsel, ligesom kammeraternes adfærd er væsentlig for det psykiske undervisningsmiljø.

Hvis I arbejder med at skabe en sammenhæng mellem APV og UMV, er det værd at overveje, hvordan I vil tackle situationer, hvor hensynene til godt arbejdsmiljø og godt undervisningsmiljø tilsyneladende er modstridende. Det kan f.eks. dreje sig om spørgsmål om elevernes utilfredshed med undervisningen.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har udarbejdet spørgeskemaer til kortlægning af undervisningsmiljøet - de kan hentes på http://www.dcum.dk/.

Sammenhæng med undervisningen

Det er også vigtigt, at I overvejer, hvilken rolle det pædagogiske arbejde i de enkelte klasser kan spille i det systematiske arbejde med undervisningsmiljøet. Den formelle undervisningsmiljøvurdering bliver nemlig først rigtig værdifuld, hvis den har rod i undervisningen i den enkelte klasse. Her kan det være en hjælp, at arbejdsmiljø i forvejen – ifølge folkeskoleloven – skal være integreret i undervisningen på alle klassetrin.

Eksempel: Århus Kommunes Skolevæsen har udviklet vejledningsmateriale om undervisningsmiljø til alle kommunens skoler, det også giver eksempler på, hvordan emnet kan integreres i undervisningen. Materialet handler blandt andet om hvad der er en god eller dårlig skoledag, om klasseregler og elever, der ikke vil gå i skole.

Hele Århus Kommunes Skolevæsens mappe om undervisningsmiljø kan købes hos Århus Kommunes Kommuneinformation tlf. 89 40 22 22.

Undervisningsmateriale fra ASC

Arbejdsmiljørådets Service Center har også udgivet forskelligt undervisningsmateriale som tager fat på arbejdsmiljøet/undervisningsmiljøet der, hvor børnene befinder sig.

”På opdagelse i skolens arbejdsmiljø”

- undervisningsmiljøet under lup gennem storylineundervisning. Beregnet for 4. – 7. klasse.

”Idekatalog Arbejdsmiljøundervisning”

- Ideer og materialer til arbejdsmiljøundervisning på alle klassetrin. Blandt andet med praktiske eksempler på kortere og længere undervisningsforløb.

”Materialesæt Ar og Mi i skole”
- arbejdsmiljøundervisning i 0.-3. klasse

Materialerne kan bestilles på http://www.arbejdsmiljobutikken.dk/

Materiale på vej fra Dansk Center for Undervisningsmiljø

Dansk Center for Undervisningsmiljø udsender i februar 2004 et materiale til brug i klasseundervisningen eller på temadage i grundskolen. Det bygger på værdsættende samtaler. Princippet er, at eleverne og lærerne skal tage udgangspunkt i de situationer, hvor undervisningen har lykkedes og hvor eleverne har været engagerede. Ideen er at bevidstgøre eleverne om, hvad det er for mekanismer, der skaber en god skole for dem.

Koordinering med skolens øvrige arbejde

Langt de fleste elementer i undervisningsmiljøet er noget, som skolen i forvejen beskæftiger sig med i forskellige sammenhænge og fora. Standarden af rengøringen, farlig skolevej, kvaliteten af undervisningen og mobning er ikke nye emner, som undervisningsmiljøloven har sat på dagsordenen. Den nye lov sætter imidlertid fokus på emnerne samlet og set fra en lidt anden synsvinkel, nemlig elevernes. Hvis eleverne og deres undervisningsmiljørepræsentant skal tage et medansvar for undervisningsmiljøet, er det vigtigt, at sikkerhedsorganisationen også tager emner op, som måske før har været forbeholdt det pædagogiske råd. Det kan f.eks. dreje sig om emner som kvaliteten af undervisningen.

En udfordring i arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger bliver derfor at koordinere arbejdet mellem det pædagogiske råd, sikkerhedsgruppen, elevrådet og også med arbejdet med virksomhedsplaner og kvalitetsudvikling.

Kompetente medspillere

De nye undervisningsmiljørepræsentanter har ikke krav på en uddannelse på linie med sikkerhedsrepræsentanterne, men det er en fordel for arbejdet i sikkerhedsgruppen, at undervisningsmiljørepræsentanterne er så godt klædt på til arbejdet som muligt. Derfor er det en god ide, at skolen eller kommunen tilbyder dem en form for uddannelse, kursus eller introduktion.

Dansk Center for Undervisningsmiljø tilbyder inspirationskurser for SiO i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. En forudsætning for at deltage er, at både skolens sikkerhedsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og undervisningsmiljørepræsentanter er tilmeldt.

Danmarks Elev Organisation, DEO og Folkeskolernes Elev Organisation, FLO [*], har lavet en undervisningsmiljøuddannelse med hjælp fra Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening og Arbejdsmiljørådets Service Center. Uddannelsen er på tolv timer og foregår over to dage.

DEO og FLO’s undervisere tilbyder også oplæg og fyraftensmøder for både undervisningsmiljørepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og ledere. Se også http://www.klaedtpaa.dk/

Eksempler: Holsted og Brørup Kommuner i Sydjylland er gået sammen om at uddanne de kommende undervisningsmiljørepræsentanter på kommunens skoler. Det drejer sig om 20 elever i 11-16 års alderen, som har været på Danmarks Elev Organisation og Folkeskoleelevernes Landsorganisations kursus for undervisningsmiljørepræsentanter.

Initiativet kommer fra ledelsen på Byagerskolen i Brørup, der blev inspireret af en ledende artikel i det lokale dagblad om, hvor dårligt landets skoler er rustet til arbejdet med undervisningsmiljø. Byargerskolen kontaktede samtlige skoler i kommunen og nabokommunen og fik alle på nær én med på at lave et fælles kursus.

I Århus Kommune får alle elevråd tilbudt en undervisningsmiljøuddannelse i forbindelse med det årlige elevrådskursus. Undervisningsmiljødelen varer én dag.

Emner på undervisningsmiljøuddannelsen i Århus:

Hvad er undervisningsmiljø?
APV og UMV – med praktisk opgave i at gennemføre en UMV for et område af skolen
Årsag og konsekvens – hvad sker der, hvis problemerne ikke bliver løst?
Prioritering og handlingsplan
Hvordan får I indflydelse på undervisningsmiljøet?

Høje Tåstrup Kommune har meldt 28 elever ind i BST, hvor de har krav på 0,6 times konsulentbistand om året. Konsulenttimerne er blevet brugt til et kursus, hvor de har fået en grundlæggende indføring i arbejdet med undervisningsmiljø.

Engagerede medspillere

Engagerede undervisningsmiljørepræsentanter - og elever i det hele taget - er en forudsætning for, at samarbejdet med sikkerhedsgruppen bliver en succes. En af de vigtigste forudsætninger for elevernes engagement er, at skolens ledelse også viser interesse for arbejdet.

Kort fra idé til handling

Derfor er det vigtigt at skolens ledelse prioriterer arbejdet med undervisningsmiljøet. Det kan for eksempel være ved at love en hurtig reaktion på elevernes henvendelser.

Nogle skoler opererer med en svarfrist på en uge for den type henvendelser. Baggrunden er, at elevernes engagement er afhængigt af, at de kan se, at der sker noget. Der skal være så kort som muligt fra idé til handling.

Eksempel: Nørremarksskolen i Vejle er en af de skoler, som har garanti mod syltning af forslag. Med inspiration fra skolerne i Roskilde har ledelsen sat en frist på fire dage for reaktioner på initiativer fra eleverne på undervisningsmiljøområdet.

Fristen betyder ikke, at der i alle tilfælde bliver gjort noget ved problemerne med det samme, men eleverne er sikre på, at deres forespørgsler eller forslag ikke samler støv på inspektørens kontor. Svarfristen er lavet for at bevare elevernes motivation i arbejdet med at forbedre undervisningsmiljøet.

Arbejdet skal være konkret og give mening i elevernes hverdag

For at bevare engagementet kan det være en fordel at lade eleverne arbejde med konkrete problemstillinger, for eksempel i midlertidige grupper, som har til opgave at løse et afgrænset problem. Den måde at arbejdet på, kan også være med til at engagere andre elever end de valgte undervisningsmiljørepræsentanter. Et konkret emne kan være mobning.

For at få en positiv start på arbejdet med undervisningsmiljø kan man satse på de fire S’er: Små, sikre og synlige succeser.

Eksempel: På Rønnebæk Skole i Næstved har man startet arbejdet med undervisningsmiljøvurdering ved konkret at fokusere på to områder, nemlig trivsel og æstetik.

To elever har kigget på trivsel og to har set på æstetik i en arbejdsgruppe hvor sikkerhedsrepræsentant, leder, souschef og en lærer deltog. Gruppen har blandt andet spurgt alle eleverne, hvordan de trives på skolen, og som et resultat af arbejdet er skolens 4. klasse blevet venskabsklasse med børnehaveklassen for at undgå, at de lidt større børn driller de helt små.

Ligeværdighed

Eleverne har nogle formelle rettigheder i forhold til undervisningsmiljøvurderingerne, men ledelsen på den enkelte skole kan vælge at give dem mere formel indflydelse. Det kan for eksempel være, at alle undervisningsmiljørepræsentanter får ret til et kursus i undervisningsmiljø.

Ligeværdighed er nødvendigt for at samarbejdet bliver en succes, med ligeværdighed handler ikke nødvendigvis om formel ligestilling. Det handler først og fremmest om at respektere hinanden og tage hinanden alvorligt.

Hvis ledelsen og sikkerhedsgruppen fokuserer for ensidigt på de formelle rettigheder, risikerer man at ende med at tage eleverne som gidsler i de ansattes udvalg, hvor de keder sig og derfor ikke bidrager med noget konstruktivt.

Positiv tilgang

På nogle områder kan det være med til at engagere flere elever i arbejdet, hvis man også fokuserer på at udvikle de positive ting på skolen i stedet for udelukkende at fokusere på problemer.

I forbindelse med psykisk arbejdsmiljø arbejder nogle med begrebet ”arbejdspladsudvikling” som pendant til APV. Hvor APV fokuserer på problemer tager arbejdspladsudvikling udgangspunkt i det, man værdsætter mest ved sin arbejdsplads og i det, der fungerer bedst.

Den samme positive tilgang kan også bruges i arbejdet med UMV.

Dansk Center for undervisningsmiljø er i gang med at udarbejde undervisningsmateriale til folkeskolen, som bygger på den positive tilgang i form af værdsættende undersøgelser og samtaler.

Netværk og samarbejde

Erfaringsudveksling, netværk, fælles retningslinier og fælles oplysningsmateriale er oplagte muligheder for at styrke arbejdet med undervisningsmiljø og undervisningsmiljøvurderinger.

For folkeskolerne vil det være naturligt, at alle skoler i en kommune samarbejder om opgaven.

Fælles retningslinier

Fælles retningslinier for undervisningsmiljøvurderinger kan være med til at sætte arbejdet i system på alle skoler, også dem, der føler sig lidt usikre på opgaven. Det kan for eksempel være en beslutning om at bruge de samme skemaer til kortlægning på alle skoler.

På længere sigt er det dog afgørende, at metoderne bliver tilpasset de enkelte skoler og de specielle forhold, der gør sig gældende lokalt.

Eksempel: Århus kommune er en af de kommuner, som har satset på en fælles løsning for alle kommunens skoler.

Den fælles løsning indeholder:

· Undervisningsmiljørepræsentanterne skal have en kontaktlærer

· Alle skoler bruger samme skemaer til kortlægning

· Fælles uddannelse for undervisningsmiljørepræsentanter

· En kursusmappe

Forslag til, hvordan man kan inddrage arbejdet med undervisningsmiljø i det pædagogiske arbejde.

På landsplan indsamler Dansk Center for Undervisningsmiljø data til en central database, som med tiden giver mulighed for at få en national standard at måle sig med.

Netværk for alle grupper

For at sikre at de gode ideer og initiativer breder sig er det en god idé at danne netværk for undervisningsmiljørepræsentanter på tværs af skolerne og sørge for, at de mødes jævnligt. Det samme gælder for sikkerhedsrepræsentanter og ledere og undervisningsmiljørepræsentanternes kontaktlærere. I det omfang de i forvejen har et netværk på tværs af skolerne, er det vigtigt at sikre, at de også kommer til at drøfte undervisningsmiljø og elevernes deltagelse i sikkerhedsarbejdet.

Eksempler: I København mødes undervisningsmiljørepræsentanter fra alle kommunens skoler mindst to gange om året til et møde eller kursus.

I Århus er der opbygget et netværk af kontaktlærere og de har en undervisningsmiljøvejleder, som skal indsamle og videreformidle erfaringer og undervise kontaktlærerne.

Studiebesøg

Studiebesøg hos hinanden kan være en god start på et netværk. Som sikkerhedsorganisation kan man lære meget både af at se andres løsninger og vise sine egne frem.

Kort om lovene på området

Elevernes undervisningsmiljø er primært dækket af folkeskoleloven, arbejdsmiljøloven og undervisningsmiljøloven.

Folkeskoleloven

Folkeskolelovens §45 stk. 4 siger, at skolelederen har pligt til at inddrage eleverne i spørgsmål om deres sikkerhed og sundhed, f.eks. via elevrådet.

Loven siger desuden, at undervisning i arbejdsmiljø er obligatorisk i skolen lige fra 1. klasse. Det indgår både i skolens fag og i de obligatoriske emner, specielt i ”Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.”

Arbejdsmiljøloven

Allerede før undervisningsmiljøloven var eleverne på nogle områder dækket af arbejdsmiljøloven både i forbindelse med undervisning på skolen og i forbindelse med erhvervspraktik.

I undervisningen handler det om praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, hvilket typisk drejer sig om praktiske øvelser i fag som biologi, fysik og kemi, samt værkstedsundervisning i sløjd og håndarbejde.

AT-meddelelse nr. 4.01.7 beskriver nøjere, hvornår arbejdsmiljøloven gælder i undervisningssituationer. Den kan hentes på http://www.at.dk/

Undervisningsmiljøloven

Da folkeskoleloven allerede forpligter skolelederen til at inddrage eleverne i spørgsmål om deres sikkerhed og sundhed, er det mest konkrete nye i loven, at der skal laves en undervisningsmiljøvurdering.

Andre nye ting i loven:

Elever og studerende vælger undervisningsmiljørepræsentanter, som deltager i SiOs/MED’s møder, når undervisningsmiljøet er på dagsordenen.
Der er oprettet Dansk Center for Undervisningsmiljø

Undervisningsmiljøloven adskiller sig især fra arbejdsmiljøloven ved, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder, hvis den ikke bliver overholdt.

Desuden kræver Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, at alle forhold af betydning for skolers og uddannelsessteders virke er offentlig tilgængelig og at alle har en hjemmeside pr. 01. juli 2003. Skolens UMV har sin naturlige plads på hjemmesiden.

Hele loven kan ses på Retsinformations hjemmeside

Links og litteratur

Centrale websites om undervisningsmiljøloven:

http://www.dcum.dk/

http://www.klaedtpaa.dk/

Tre centrale publikationer om undervisningsmiljøloven

* Elevernes arbejdsmiljø i skolen. Susanne Ulk. Kroghs forlag

* Undervisningsmiljøloven. Aage Huulgaard og H.C. Thomsen. Forlaget Systime

* Klædt på til opgaven! Manja Hoppe Andreasen og Thue Quist Thomasen. Håndbog fra DEO og FLO.

Mere litteratur. Se http://www.dcum.dk/litteratur

Mere om vejledningen

Udgiver:

BAR Undervisning & Forskning

Arbejdsmiljøsekretariatet

H.C. Andersens Boulevard 25, st.

1553 København V
Tlf: 33 93 12 55 / Fax: 33 93 01 14
E-mail:sekretariat@3bar.dk

Web : http://www.bar-u-f.dk/

BAR er en forkortelse for Branchearbejdsmiljøråd. BAR Undervisning & Forskning (U&F) er et af i alt 11 BAR, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Inden for grundskoleområdet er det Danmarks Lærerforening, Frie Grundskolers Lærerforening, FOA, Lederforeningen/Danmarks Lærerforening, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Frie Grundskolers Fællesråd.

De kortlægger de enkelte branchers særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning.

BAR Undervisning & Forskning arbejde er målrettet ansatte indenfor grundskolen, private skoler, det gymnasiale område, erhvervsskoler og højere læreranstalter. I alt ca. 200.000 ansatte er gennem deres organisationer tilknyttet BAR U&F.

Produceret af:

svith.dk, http://www.svith.dk/

[*] DEO og FLO forventes at være slået sammen til paraplyorganisationen Danske Skoleelever, DSE, i foråret 2004.

Sikkerhedsorganisationen

og undervisningsmiljøet i grundskolen

En branchevejledning om hvordan sikkerhedsorganisationen drager eleverne med ind i arbejdet med undervisningsmiljø.

Indhold

En ny opgave og nye medspillere