De nye medspillere er de studerendes undervisningsmiljørepræsentanter som skal inddrages i arbejdet med UMV. Uddannelsesinstitutionen sikkerhedsorganisation, MED- eller MIO-udvalg får også undervisningsmiljørepræsentanterne som medspillere. De skal nemlig deltage i møderne, når sikkerhedsorganisationen, MED- eller MIO-udvalget behandler spørgsmål af betydning for de studerendes undervisningsmiljø.

Loven medfører altså nye arbejdsopgaver, men den tilfører også sikkerhedsarbejdet nyt blod. Som minimum drejer det sig om to undervisningsmiljørepræsentanter, for hver sikkerhedsgruppe, men forhåbentlig vil det lykkes jer at få både de studerendes rådet og mange andre studerende med ind i arbejdet med sikkerhed, sundhed og trivsel for om alle på uddannelsesstedet.

Fokus på sikkerhedsorganisationens rolle

Om det lykkes afhænger ikke mindst af din indsats som rektor eller sikkerhedsrepræsentant, og denne vejledning er tænkt som en hjælp og inspiration til dig i dette arbejde. Med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra landets uddannelsessteder beskriver den nogle gode måder at involvere de studerende i sikkerhedsorganisationen.

Vejledningen handler IKKE om hvordan man konkret kan lave en undervisningsmiljøvurdering eller om hvordan de studerendes undervisningsmiljørepræsentanter skal vælges. Oplysninger og inspiration til dette arbejde kan I få hos blandt andre Dansk Center for Undervisningsmiljø, http://www.dcum.dk/

Sikkerhedsgruppe, MED-udvalg eller MIO

I denne vejledninger bruger vi begreberne sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter vel vidende, at sikkerhedsorganisationen på nogle gymnasier er slået sammen med samarbejdsudvalget. På gymnasierne er det i et såkaldt MED-udvalg, der står for medindflydelse og medbestemmelse, på HTX hedder det MIO og står for medindflydelsesorgan.

Undervisningsministeriet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet er i overensstemmelse med undervisningsmiljølovgivningen. Undervisningsministeriet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.

Konsekvenser for arbejdet i sikkerhedsgruppen

For sikkerhedsgruppen betyder den nye lov konkret, at de studerendes repræsentanter skal med til møderne.

På længere sigt kan loven være med til at give sikkerhedsarbejdet mere status på skolen, fordi det bliver tættere knyttet til skolens kerneområde: God undervisning.

De studerende skal med til møderne

Ifølge loven deltager undervisningsmiljørepræsentanterne i sikkerhedsgruppens møder, når de handler om spørgsmål af betydning for de studerendes undervisningsmiljø. I praksis betyder det, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan deltage i alle de undervisningsrelaterede sikkerhedsgruppers møder, da de stort set alle har relevans for undervisningsmiljøet. En undtagelse kan f.eks. være, hvis enkelte læreres psykiske arbejdsmiljø er på dagsordenen.

Hvis sikkerhedsorganisationen er slået sammen med samarbejdsudvalget, skal undervisningsmiljørepræsentanterne kun deltage i de møder, der har sikkerheds- og sundhedsspørgsmål på dagsordenen. Det er derfor en god idé at samle de punkter, der er relevante for undervisningsmiljørepræsentanterne i større klumper, så de ikke skal indkaldes til en masse møder, hvor de kun deltager i behandlingen af et enkelt punkt.

Glem ikke trivsel og æstetik

Mange sikkerhedsgrupper er vant til at forholde sig til de studerendes arbejdsmiljø i forhold til visse fag, hvor de arbejder med farlige maskiner og farlige stoffer og derfor er dækket af arbejdsmiljølovens regler.

Uanset om I har erfaring med studerende i sikkerhedsarbejdet eller ej, er det vigtigt at slå fast, at undervisningsmiljøet ikke kun handler om farlige maskiner og farlige stoffer. Det handler også om trivsel mellem de studerende og mellem studerende og lærere, om hvordan undervisningen fungerer og om æstetikken i de omgivelser, der bliver undervist i. Se mere om æstetisk arbejdsmiljø senere i dette afsnit.

Uddelegering til andre fora
Nogle af disse emner bliver naturligt drøftet mellem ledelsen, de ansatte og de studerende i andre fora end sikkerhedsorganisationen, og det kan være en god idé, at uddelegere nogle af opgaverne i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingerne, f.eks. til de studerendes råd.

Nogle uddannelsessteder har opbygget en særlig sikkerhedsorganisation for de studerende, hvor de kan drøfte spørgsmål af særlig interesse for deres undervisningsmiljø , f.eks. som forberedelse til møder i sikkerhedsorganisationen. Det har skabt fokus på undervisningsmiljøet i en periode, men det er en ressourcekrævende løsning, som det kan være svært i længden at finde interesserede til. Den erfaring har Odense Fagskole- og Håndarbejdeseminar gjort efter i en periode at have arbejde med specielle sikkerhedspatruljer, som satte fokus på undervisningsmiljøet. Skolen har nu nedlagt sikkerhedspatruljerne og selv om erfaringerne ikke stammer fra det gymnasiale område, vil det sikkert også her vise sig besværligt at have to organer, som i princippet arbejder med det samme.

Derfor er det generelt en god idé at forankre de studerendes arbejde med undervisningsmiljøet i de allerede eksisterende organer, ikke mindst de studerendes råd.

Lige meget hvilken løsning I vælger, er det vigtigt, at det overordnede arbejdet med undervisningsmiljø ligger i sikkerhedsgrupperne, hvor de valgte undervisningsmiljørepræsentanter ifølge loven er med. Sikkerhedsorganisationen skal sørge for, at undervisningsmiljøet kommer på dagsordenen i de relevante sammenhænge og samle trådene til sidst, bl.a. i form af undervisningsmiljøvurderingen. Hvis arbejdet bliver spredt ud på mange udvalg uden en overordnet styring, risikerer I, at det drukner i emner, som ligger de forskellige udvalg mere på sinde.

Sikkerhedsgruppens rolle ved UMV

Lige som med APV er det rektor, der er ansvarlig for, at der bliver lavet undervisningsmiljøvurderinger. I praksis ligger begge opgaver i sikkerhedsgruppen, hvor ledelsen, de ansatte og elverne er repræsenteret.

Ansvaret kan ikke overdrages til de studerendes råd, men de studerendes råd kan naturligvis deltage i kortlægningen. Det er også en god idé at lade de studerendes råd vurdere det materiale, der er indsamlet i kortlægningsfasen og lade denne vurdering indgå i SiO’s videre arbejde.

De studerende har imidlertid brug for hjælp og støtte. Det kan sikkerhedsorganisationen for eksempel give dem ved, at lærernes sikkerhedsrepræsentant bliver knyttet til de studerendes råd som kontaktperson i forhold til arbejdet med undervisningsmiljø.

Et løft til sikkerhedsarbejdet

Med undervisningsmiljø og UMV som ny arbejdsopgave får sikkerhedsgruppen mulighed for at spille en vigtigere rolle end tidligere. Et godt undervisningsmiljø er udgangspunktet for en god undervisning, og bør derfor have en central plads i arbejdet med at udvikle og forbedre uddannelsesstedet. Arbejdet med undervisningsmiljøet kan på den måde være med til at gøre hele jeres sikkerheds- og sundhedsarbejde mere synligt.

Samtidig kan de studerende være med til at give sikkerhedsarbejdet et kvalitetsløft, fordi de kommer med friske kræfter og ser på problemerne med andre øjne end de ansatte. Derfor er det vigtigt at se de studerende som en ny ressource i sikkerhedsarbejdet.

Et nyt begreb: Æstetisk undervisningsmiljø

Begreberne i undervisningsmiljøloven har alle paralleller til arbejdsmiljøet undtagen det æstetiske undervisningsmiljø, som er noget helt nyt for sikkerhedsgruppen at forholde sig til. Derfor er her en kort beskrivelse af det nye begreb.

Det æstetiske undervisningsmiljø handler ikke kun om, hvordan ting ser ud men også om samspillet mellem de studerendes sanser og rummet. Hvordan oplever de rummene i hverdagen, atmosfæren i rummet, rummets muligheder for at stimulerer og udfordre kroppen og sanserne (lugte, se, høre og føle).

Bliver der undervist i inspirerende rammer? Hvilke stemninger og fornemmelser skaber rummet?

Elementer af betydning for rummets æstetik:

Lys
Materialer
Indeklima
Akustik
Muligheder for undervisningen
Udsmykning og kunst

Æstetisk undervisningsmiljø handler også om, hvorvidt rummene og arkitekturen understøtter den daglige undervisning og andre funktioner som mødesteder, pauser, læsning og kropslig udfoldelse.

Når man snakker om et godt æstetisk undervisningsmiljø, kan man starte med at spørge, om miljøet er rart at være i.

· Hvilken stemning er der på uddannelsesstedet eller i klasserummet?

· Er der rart, pænt og behageligt eller rodet, beskidt og slidt?

· Hvordan er lysforhold, materialer på vægge og gulve. Er det gode, sunde og pæne materialer?

· Hvilke farver er der valgt, og er der grønne planter og billeder på væggene?

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Sammenhæng i arbejdet

Sammenhæng mellem APV og UMV

Grundlæggende set er de to processer, der fører til henholdsvis en arbejdspladsvurdering og en undervisningsmiljøvurdering ens. Der skal laves en kortlægning af problemerne, som siden skal beskrives og vurderes. Der skal laves en prioritering og en handlingsplan, som skal indeholde retningslinier for, hvordan man gennemfører og følger op. Resultatet skal for begge vurderingers vedkommende være skriftligt.

De fysiske forhold på uddannelsesstedet er for de flestes vedkommende fælles for ansatte og studerende, og på det psykiske område blander arbejdsmiljøet og undervisningsmiljøet sig også sammen. Forholdet til de studerende er en del af lærerens psykiske arbejdsmiljø mens forholdet til lærerne er en del af elevens psykiske undervisningsmiljø.

Der er altså gode grunde til at sammentænke APV og UMV i en eller anden udstrækning. Det kan I gøre på mange forskellige planer alt efter, hvordan forholdene er hos jer.

Før identifikation og kortlægning kan I bruge den seneste APV som inspiration til arbejdet med den første UMV og senere kan de studerendes ideer til kortlægning måske inspirere arbejdet med APV.

I forbindelse med beskrivelse og vurdering kan I overveje at lave fælles beskrivelser af de problemer, som både studerende og ansatte peger på.

I prioriteringen, kan det være en god idé at satse på løsning af problemer, som er vigtige for begge grupper.

Eksempel: En temadag for de studerendes råd på Esbjerg Gymnasium gav en række konstruktive forslag, som både kunne bruges i forhold til UMV og en forestående ombygning af skolen.

På ledelsens initiativ blev et oplæg til UMV og byggeplan sendt til høring i de studerendes råd, der tog oplægget med på temamødet, hvor der også skulle debatteres andre emner. Efterfølgende har de to undervisningsmiljørepræsentanter i sikkerhedsudvalget fremlagt de studerendes råds ændringsforslag i sikkerhedsudvalget, hvoraf flere er blevet taget til følge.

De studerende pegede blandt andet på, at det er vigtigt med aflåste skabe på skolen, således at de ikke altid skal bære rundt på deres bøger, opgaver og personlige ejendele. Det skaber tryghed at vide, at disse ting er opbevaret sikkert. Samtidig giver det mulighed for, at personlige ejendele ikke flyder rundt omkring på skolen.

Et andet ønske fra de studerende, som blevet efterkommet, handler om indretningen af de rekreative områder. De studerende påpegede, at de rekreative områder skal være hyggelige med bløde møbler, således at der skabes en afslappet stemning.

Kortlægningen er forskellig

Ikke mindst fordi der er så mange ydre lighedspunkter mellem APV og UMV, er det vigtig at understrege, at undervisningsmiljøet skal anskues med de studerendes øjne. Det er ikke nok at lave en APV, der bliver udvidet lidt til også at omfatte de studerende.

Der kan nemlig være meget stor forskel på, hvordan de studerende og de ansatte opfatter henholdsvis deres undervisningsmiljø og deres arbejdsmiljø. Derfor er de største forskelle mellem APV og UMV i praksis måden, man kortægger og prioriterer.

De ansattes og de studerendes opfattelse af fysiske forhold som for eksempel møblement og personlige arbejdspladser, toiletforhold og pausefaciliteter er som regel meget forskellig, fordi det bruger uddannelsesstedet forskelligt og ikke har samme behov og forventninger. På samme måde med det psykiske undervisningsmiljø. De studerendes vurdering af om de trives på uddannelsesstedet bygger naturligvis på andre forhold end dem der er vigtige for de ansattes vurdering af deres arbejdsmiljø. Tænk blot på, hvor stor betydning ledelse og underviseres adfærd har for de studerendes trivsel, ligesom de medstuderendes adfærd er væsentlig for det psykiske undervisningsmiljø.

Når I arbejder med at skabe en sammenhæng mellem APV og UMV, er det værd at overveje, hvordan I vil tackle situationer, hvor hensynene til godt arbejdsmiljø og godt undervisningsmiljø tilsyneladende er modstridende. Det kan f.eks. dreje sig om spørgsmål om de studerendes utilfredshed med undervisningen.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har udarbejdet spørgeskemaer til kortlægning af undervisningsmiljøet - de kan hentes på http://www.dcum.dk/.

Sammenhæng med kvalitetsudvikling og virksomhedsplaner

Undervisningsmiljøloven er ikke den eneste gode grund til at satse på et godt og stadigt forbedret undervisningsmiljø. Det gode undervisningsmiljø er helt centralt for om uddannelsesstedet samlet set er en succes og opfylder egne og samfundets krav.

Derfor vil den velfungerende uddannelsesinstitution i forvejen beskæftige sig med de fleste elementer, som indgår i et godt undervisningsmiljø.

For at undgå at arbejdet kommer til at foregå sideløbende og ukoordineret i forskellige fora er det en god idé at skabe et overblik over, i hvilke forskellige sammenhænge, der bliver arbejdet med emner af relevans for undervisningsmiljøet. Det kan for eksempel være i forbindelse med kvalitetsudvikling og virksomhedsplaner eller i studievejledningen, hvor der kan være mange erfaringer at hente, når det gælder det psykiske undervisningsmiljø.

Eksempel: Den Sociale Højskole i Odense laver UMV som en del af et mere overordnet arbejde med at kortlægge studiemiljøet på skolen. Det er således ikke nødvendigt at tage særlige initiativer for at indsamle informationer til brug for udarbejdelsen af UMV.

Der er på skolen nedsat en række udvalg blandt de studerende, der blandt andet skal kortlægge emner som fysiske forhold, psykiske forhold, kvaliteten af undervisningen og studiemiljøet. Det overordnede formål er at sikre at skolen er en attraktiv uddannelsesinstitution, som de unge har lyst til at søge ind på.

Sammenhæng med undervisningen

Det er vigtigt, at sikkerhedsorganisationen overvejer, hvilken rolle det pædagogiske arbejde i de enkelte klasser kan spille i det systematiske arbejde med undervisningsmiljøet. Den formelle undervisningsmiljøvurdering bliver nemlig først rigtig værdifuld, hvis den har rod i undervisningen i den enkelte klasse.

Kompetente medspillere

De nye undervisningsmiljørepræsentanter har ikke krav på en uddannelse på linie med sikkerhedsrepræsentanterne, men det er en fordel for arbejdet i sikkerhedsgruppen, at de er så godt klædt på til arbejdet som muligt. Derfor er det en god ide, at uddannelsesstedet eller amtet tilbyder dem en form for uddannelse, kursus eller introduktion.

Eksempel: Københavns Kommune tilbyder hvert år at betale for at få uddannet elevrepræsentanterne på gymnasierne til at blive bedre rustet til at deltage i sikkerhedsarbejdet.

Elverepræsentanterne tilbydes en gang årligt et daglangt kursus i arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde. Det foregår på den dag, hvor der afholdes Operation Dagsværk. Som et alternativ til at arbejde denne dag for at skaffe penge til et godt formål, betaler Københavns Kommune 250 kroner for at deltage i kommunens arbejdsmiljøkursus.

Kursusmuligheder

Nogle amter har i samarbejde med BST lavet kurser for undervisningsmiljørepræsentanter på ungdomsuddannelserne.

Dansk Center for Undervisningsmiljø tilbyder inspirationskurser for SiO i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. En forudsætning for at deltage er, at både uddannelsesstedets sikkerhedsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og undervisningsmiljørepræsentanter er tilmeldt.

Engagerede medspillere

Engagerede undervisningsmiljørepræsentanter - og studerende i det hele taget - er en forudsætning for, at samarbejdet med sikkerhedsgruppen bliver en succes. En af de vigtigste forudsætninger for de studerendes engagement er, at ledelsen på uddannelsesstedet også viser interesse for arbejdet.

Kort fra idé til handling

Derfor er det vigtigt at ledelsen prioriterer arbejdet med undervisningsmiljøet. Det kan for eksempel være ved at love en hurtig reaktion på de studerendes henvendelser. Den kan for eksempel være på højst en uge. Baggrunden er, at de studerendes engagement er afhængigt af, at de kan se, at der sker noget. Der skal være så kort som muligt fra idé til handling.

Arbejdet skal være konkret og give mening i de studerendes hverdag

Det kan være en fordel at lade de studerende arbejde med konkrete problemstillinger, for eksempel i midlertidige grupper, som har til opgave at løse et afgrænset problem. Den måde at arbejde på, kan også være med til at engagere andre studerende end de valgte undervisningsmiljørepræsentanter.

Generelt er det en god ide at satse på små, sikre og synlige succeser – især i starten.

Eksempel: På Espergærde Gymnasium har en gruppe studerende valgt at bruge deres fritid på at undersøge, hvilke konkrete forhold på gymnasiet, der eventuelt kan belaste undervisningsmiljøet. Udgangspunktet er rapporter, som BST har lavet i forhold til APV og UMV

Konkret måler og analyserer de studerende lyd- og lysforhold i undervisningslokalerne. De tjekker om temperaturen er for høj eller for lav. Også mængden af kuldioxid i undervisningslokalerne bliver målt af de studerende. Herudover har de studerende arbejdet med spørgeskemaer og deltaget i seminarer om psykisk og æstetisk undervisningsmiljø med udefra kommende eksperter

Ideen med projektet er at fremme de studerendes engagement i sikkerhedsarbejdet og undervisningsmiljøvurderingerne. Det er sikkerhedsudvalget, der har taget initiativ til at inddrage de studerende i arbejdet med undervisningsmiljøet. Projektet er støttet økonomisk af Arbejdsmiljøfondet.

De studerende er i en periode mødtes ca. 1½ time hver uge. Ud over at måle og vurdere undervisningsmiljøet, bliver de studerende løbende undervist af gymnasiets kemi- og fysiklærer i måle- og analysemetoder.

De studerendes målinger forsøger at gå lidt mere i dybden i forhold til rapporterne fra BST. De studerende undersøger med andre ord, om det står så galt til som BST har skønnet – eller om forholdene måske er endnu værre. De indsamlede målinger bliver samlet i en rapport, hvor de studerende også vil komme med anbefalinger til, hvad der kan gøres for at forbedre undervisningsmiljøet.

Elevprojektet er et supplement til det formelle elevsikkerhedsarbejde. Der er på gymnasiet valgt to studerende til sikkerhedsudvalget, som begge har deltaget i projektet.

Ligeværdighed

De studerende har nogle formelle rettigheder i forhold til undervisningsmiljøvurderingerne, men rektor på det enkelte uddannelsessted kan vælge at give dem mere formel indflydelse. Det kan for eksempel være, at alle undervisningsmiljørepræsentanter får ret til et kursus i undervisningsmiljø.

Ligeværdighed er nødvendigt for at samarbejdet bliver en succes, men ligeværdighed handler ikke nødvendigvis om formel ligestilling. Det handler først og fremmest om at respektere hinanden og tage hinanden alvorligt.

Det er vigtigt, at ledelsen og sikkerhedsgruppen også fokuserer på andet end de rent formelle rettigheder, der drejer sig om at deltage i møder i de ansattes udvalg.

Positiv tilgang

På nogle områder kan det være med til at engagere flere studerende i arbejdet, hvis man også fokuserer på at udvikle de positive ting på uddannelsesstedet i stedet for udelukkende at fokusere på problemer.

I forbindelse med psykisk arbejdsmiljø arbejder nogle med begrebet ”arbejdspladsudvikling” som pendant til APV. Hvor APV fokuserer på problemer tager arbejdspladsudvikling udgangspunkt i det, man værdsætter mest ved sin arbejdsplads og i det, der fungerer bedst.

Den samme positive tilgang kan også bruges i arbejdet med UMV.

Netværk og samarbejde

Erfaringsudveksling, netværk, fælles retningslinier og fælles oplysningsmateriale er oplagte muligheder for at styrke arbejdet med undervisningsmiljø og undervisningsmiljøvurderinger.

Det vil være naturligt, at alle amtets uddannelsessteder samarbejder om opgaven.

Fælles retningslinier

Fælles retningslinier for undervisningsmiljøvurderinger kan være med til at sætte arbejdet i system på alle uddannelsessteder, især dem, der føler sig lidt usikre på opgaven. Det kan for eksempel være en beslutning om at bruge de samme skemaer til kortlægning.

På længere sigt er det dog afgørende, at metoderne bliver tilpasset de enkelte uddannelsessteder og de specielle forhold, der gør sig gældende lokalt.

Eksempel: Århus Amts BST har sammen med undervisningsmiljørepræsentanter fra amtets gymnasier og medlemmer af sikkerhedsudvalgene, udarbejdet værktøjer, der kan bruges på de enkelte skoler til kortlægning af undervisningsmiljøet.

Materialet er lagt med hjemmesiden www.aaa.dk/bst/Undervisningslov-vurdering, hvor gymnasierne kan hente inspiration til det konkrete arbejde.

Samarbejdet tog sin start, da amtets hovedsikkerhedsudvalg tog kontakt med Århus Amt BST. Det skete i forbindelse med lov fra 2001 om UMV.

Også Frederiksborg Amt hjælper og inspirerer gymnasierne med UMV. Amtet har lavet en aftale med BST om, at de hjælper gymnasierne med at komme i gang. Aftalen indebærer, at BST tager ud på gymnasierne og hjælper studerende og undervisere med at lave henholdsvis UMV og APV.

De studerende stiller med et hold på 6- 8 studerende, når BST kommer på besøg, som herefter i fællesskab gennemgår skolen punkt for punkt. Det er de to undervisemiljørepræsentanter der sammen med de studerendes råd har ansvaret for at udpege de 6 til 8 studerende.

På landsplan indsamler Dansk Center for Undervisningsmiljø data til en central database, som med tiden giver mulighed for at få en national standard at måle sig med.

Netværk for alle grupper

For at sikre at de gode ideer og initiativer breder sig er det en god idé at danne netværk for undervisningsmiljørepræsentanter på tværs af uddannelsesstederne og sørge for, at de mødes jævnligt. Det samme gælder for sikkerhedsrepræsentanter og ledere. I det omfang de i forvejen har et netværk på tværs af uddannelsesstederne, er det vigtigt at sikre, at de også kommer til at drøfte undervisningsmiljø og de studerende deltagelse i sikkerhedsarbejdet.

Studiebesøg

Studiebesøg hos hinanden kan være en god start på et netværk. Som sikkerhedsorganisation kan man lære meget både af at se andres løsninger og vise sine egne frem.

Kort om lovene på området

De studerendes undervisningsmiljø er primært dækket af arbejdsmiljøloven og undervisningsmiljøloven.

Arbejdsmiljøloven

Allerede før undervisningsmiljøloven var de studerende på nogle områder dækket af arbejdsmiljøloven i forbindelse med praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, hvilket typisk drejer sig om praktiske øvelser i fag som biologi, fysik og kemi, samt værkstedsundervisning.

AT-meddelelse nr. 4.01.7 beskriver nøjere, hvornår Arbejdsmiljøloven gælder i undervisningssituationer. Den kan hentes på http://www.at.dk/

Undervisningsmiljøloven

De vigtigste konsekvenser af loven:

Der skal laves undervisningsmiljøvurderinger mindst hvert tredje år.
Studerende og studerende vælger undervisningsmiljørepræsentanter, som deltager i SiOs/MED’s eller MIO’s møder, når undervisningsmiljøet er på dagsordenen.
Der er oprettet Dansk Center for Undervisningsmiljø

Undervisningsmiljøloven adskiller sig især fra arbejdsmiljøloven ved, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder, hvis den ikke bliver overholdt.

Desuden kræver Loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, at alle forhold af betydning for skolers og uddannelsessteders virke er offentlig tilgængelig og at alle har en hjemmeside pr. 01. juli 2003. Undervisningsmiljøvurderingen har sin naturlige plads på hjemmesiden.

Hele loven kan ses på Retsinformations hjemmeside

Links og litteratur

Centrale websites om undervisningsmiljøloven:

http://www.dcum.dk/

En central publikationer om undervisningsmiljøloven

* Undervisningsmiljøloven. Aage Huulgaard og H.C. Thomsen. Systime

Mere litteratur. Se http://www.dcum.dk/litteratur

Mere om vejledningen

Udgiver:

BAR Undervisning & Forskning

Arbejdsmiljøsekretariatet

H.C. Andersens Boulevard 25, st.

1553 København V
Tlf: 33 93 12 55 / Fax: 33 93 01 14
E-mail:sekretariat@3bar.dk

Web : http://www.bar-u-f.dk/

BAR er en forkortelse for Branchearbejdsmiljøråd. BAR Undervisning & Forskning (U&F) er et af i alt 11 BAR´er, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Inden for det gymnasiale område drejer det sig om AC, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Undervisningsministeriet.

Branchearbejdsmiljørådene kortlægger de enkelte branchers særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning.

BAR U & F´s arbejde er målrettet ansatte indenfor grundskolen, private skoler, det gymnasiale område, erhvervsskoler og højere læreranstalter. I alt ca. 200 000 ansatte er gennem deres organisationer tilknyttet BAR U&F.

Produceret af:

svith.dk, http://www.svith.dk/