De nye medspillere er de studerendes undervisningsmiljørepræsentanter som skal inddrages i arbejdet med UMV. Uddannelsesinstitutionen sikkerhedsorganisation eller MIO-udvalg får også undervisningsmiljørepræsentanterne som medspillere. De skal nemlig deltage i møderne, når sikkerhedsorganisationen eller MIO-udvalget behandler spørgsmål af betydning for de studerendes undervisningsmiljø.

Loven medfører altså nye arbejdsopgaver, men tilfører også sikkerhedsarbejdet nyt blod. Som minimum drejer det sig om to undervisningsmiljørepræsentanter for hver sikkerhedsgruppe, men forhåbentlig vil det lykkes jer at drage både de studerendes råd og mange andre studerende med ind i arbejdet med sikkerhed, sundhed og trivsel for alle på uddannelsesstedet.

Fokus på sikkerhedsorganisationens rolle

Om det lykkes afhænger ikke mindst af din indsats som rektor, sikkerhedsrepræsentant eller sikkerhedsleder, og denne vejledning er tænkt som en hjælp og inspiration til dig i dette arbejde. Med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra landets universiteter og andre videregående uddannelser beskriver den nogle gode måder at involvere de studerende i sikkerhedsorganisationen.

Vejledningen handler IKKE om hvordan man konkret kan lave en undervisningsmiljøvurdering eller om hvordan de studerendes undervisningsmiljørepræsentanter skal vælges. Oplysninger og inspiration til dette arbejde kan I få hos blandt andre Dansk Center for Undervisningsmiljø, http://www.dcum.dk/.

Sikkerhedsgruppe eller MIO

I denne vejledning bruger vi begreberne sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter vel vidende, at sikkerhedsorganisationen på nogle uddannelsessteder er slået sammen med samarbejdsudvalget i en medindflydelsesorganisation, MIO.

Undervisningsministeriet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med undervisningsmiljølovgivningen. Undervisningsministeriet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område.

Konsekvenser for arbejdet i sikkerhedsgruppen

De studerendes skal med til møderne

Ifølge loven deltager undervisningsmiljørepræsentanterne i sikkerhedsgruppens møder, når de handler om spørgsmål af betydning for de studerendes undervisningsmiljø. I praksis betyder det, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan deltage i alle de undervisningsrelaterede sikkerhedsgruppers møder, da de stort set alle har relevans for undervisningsmiljøet.

En undtagelse kan f.eks. være, hvis enkelte læreres psykiske arbejdsmiljø er på dagsordenen.

Hvis uddannelsesstedets sikkerhedsorganisation er slået sammen med samarbejdsudvalget i en såkaldt medindflydelsesorganisation, MIO, skal undervisningsmiljørepræsentanterne kun deltage i de møder, der har sikkerheds- og sundhedsspørgsmål på dagsordenen.

Glem ikke trivsel og æstetik

På nogle videregående uddannelser har de studerende gennem en årrække været med i sikkerhedsorganisationen. Det gælder bl.a. ingeniøruddannelserne og Danmarks Farmaceutiske Universitet, hvor de studerende arbejder med farlige maskiner og farlige stoffer, og derfor er dækket af arbejdsmiljølovens regler. For andre uddannelser er det helt nyt, at skulle tænke de studerende ind i sikkerhedsorganisationen.

Uanset om I har erfaring med studerende i sikkerhedsarbejdet eller ej, er det vigtigt at slå fast, at undervisningsmiljøet ikke kun handler om farlige maskiner og farlige stoffer. Det handler også om trivsel mellem de studerende og mellem studerende og undervisere, om hvordan undervisningen fungerer og om æstetikken i de omgivelser, der bliver undervist i. Se mere om æstetisk arbejdsmiljø senere i dette afsnit.

Uddelegering til andre fora
Nogle af disse emner bliver naturligt drøftet mellem ledelsen, de ansatte og de studerende i andre fora end sikkerhedsorganisationen. Det kan f.eks. være i studienævn, institutbestyrelser eller lokaleudvalg. Som det fremgår af nedenstående eksempel fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, kan det være en god idé, at uddelegere de enkelte opgaver i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen.

Eksempel: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har valgt at uddelegere arbejdet med UMV til forskellige fora, hvor ansatte, ledelsen og de studerende er repræsenteret.

Lokaleudvalget koncentrerer sig for eksempel om de sider af undervisningsmiljøet, der har betydning for de fysiske og æstetiske forhold, mens de psykiske forhold mere naturligt diskuteres i institutbestyrelsen eller studienævnet. Efterfølgende bliver det hele skrevet sammen til en endelig UMV.

Formelt er det hovedsikkerhedsudvalget, der har ansvaret for at udarbejde UMV. Her sidder to undervisningsmiljørepræsentanter med til møderne. Udvalget deltager selvfølgelige også i arbejdet med UMV, men bruger altså ”ekspertviden” fra andre udvalg til at sikre, at UMV bliver så god og så præcis som mulig.

Fordelen ved denne arbejdsdeling, at man slipper for at skulle opfinde og bemande en helt ny organisation. Der er allerede repræsentanter for både undervisere og studerende i eksempelvis studienævnet, lokaleudvalget og institutbestyrelsen. De behandler så hver for sig de dele af en UMV, som har relation til de emner, som de i øvrigt arbejder med.

Selvstændig sikkerhedsorganisation

Nogle uddannelsessteder er gået den anden vej og har opbygget en speciel sikkerhedsorganisation for de studerende. Det har skabt fokus på undervisningsmiljøet og kvalitet i arbejdet der. Risikoen kan imidlertid være, at det kan være svært at skaffe interesserede nok til af deltage.

Eksempel: På AUC Esbjerg, som uddanner civilingeniører, har de studerende deres egen sikkerhedsorganisation. Det gør dem i stand til at gennemdiskutere forskellige problemer før sikkerhedsudvalget behandler dem. Det skaber kvalitet i arbejdet.

De studerende har således på lige fod med andre faggrupper deres egen sikkerhedsgruppe, hvor de selv vælger repræsentanter til. Her diskuterer de emner, som specielt har de studerendes interesse eller emner, som de studerende skal have en holdning til, fordi de efterfølgende skal drøftes i det centrale sikkerhedsudvalg.

Et af resultaterne er, at repræsentanterne for de studerende møder velforberedte op til møderne i sikkerhedsudvalget, fordi de forinden har haft god tid til – sammen med andre studerende – at debattere de forskellige emner”.

Sikkerhedsgruppens rolle ved UMV

Lige meget hvilken løsning I vælger, er det vigtigt, at det overordnede arbejdet med undervisningsmiljø ligger i sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalgene, hvor både ledelsen, de ansatte og undervisningsmiljørepræsentanter ifølge loven er med. Sikkerhedsorganisationen skal sørge for, at undervisningsmiljøet kommer på dagsordenen i de relevante sammenhænge og samle trådene til sidst, bl.a. i form af undervisningsmiljøvurderingen. Hvis arbejdet med undervisningsmiljø bliver spredt ud på mange udvalg uden en overordnet styring, risikerer I, at det drukner i emner, som ligger de forskellige udvalg mere på sinde.

Lige som med APV er det rektor, der har det endelige ansvar for, at der bliver lavet undervisningsmiljøvurderinger.

Ansvaret kan ikke overlades til de studerendes råd, men rådet kan naturligvis deltage i kortlægningen. Det er også en god idé at lade de studerendes råd vurdere det materiale, der er indsamlet i kortlægningsfasen og lade denne vurdering indgå i SiO’s videre arbejde.

Til det har de studerende brug for hjælp og støtte fra sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere, som ofte har mange års erfaring med arbejdet.

Et løft til sikkerhedsarbejdet

Med undervisningsmiljø og UMV som ny arbejdsopgave får sikkerhedsgruppen mulighed for at spille en vigtigere rolle på uddannelsesinstitutionen end tidligere. Et godt undervisningsmiljø er udgangspunktet for en god undervisning, og bør derfor have en central plads i arbejdet med at udvikle og forbedre uddannelsesstedet. Arbejdet med undervisningsmiljøet kan på den måde være med til at gøre hele jeres sikkerheds- og sundhedsarbejde mere synligt.

Samtidig kan de studerende være med til at give sikkerhedsarbejdet et kvalitetsløft, fordi de kommer med friske kræfter og ser på problemerne med andre øjne end de ansatte. Derfor er det vigtigt at se de studerende som en ny ressource i sikkerhedsarbejdet.

Et nyt begreb: Æstetisk undervisningsmiljø

Begreberne i undervisningsmiljøloven har alle paralleller til arbejdsmiljøet undtagen det æstetiske undervisningsmiljø, som er noget helt nyt for sikkerhedsgruppen at forholde sig til. Derfor er her en kort beskrivelse af det nye begreb.

Det æstetiske undervisningsmiljø handler ikke kun om, hvordan ting ser ud men også om samspillet mellem de studerendes sanser og rummet. Hvordan oplever de rummene i hverdagen, atmosfæren i rummet, rummets muligheder for at stimulerer og udfordre kroppen og sanserne (lugte, se, høre og føle).

Bliver der undervist i inspirerende rammer? Hvilke stemninger og fornemmelser skaber rummet?

Elementer af betydning for rummets æstetik:

Lys
Materialer
Indeklima
Akustik
Muligheder for undervisningen
Udsmykning og kunst

Æstetisk undervisningsmiljø handler også om, hvorvidt rummene og arkitekturen understøtter den daglige undervisning og andre funktioner som mødesteder, pauser, læsning og kropslig udfoldelse.

Når man snakker om et godt æstetisk undervisningsmiljø, kan man starte med at spørge, om miljøet er rart at være i.

· Hvilken stemning er der på uddannelsesstedet eller i klasserummet?

· Er der rart, pænt og behageligt eller rodet, beskidt og slidt?

· Hvordan er lysforhold, materialer på vægge og gulve. Er det gode, sunde og pæne materialer?

· Hvilke farver er der valgt, og er der grønne planter og billeder på væggene?

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø

Sammenhæng i arbejdet

Sammenhæng mellem APV og UMV

Grundlæggende set er de to processer, der fører til henholdsvis en arbejdspladsvurdering og en undervisningsmiljøvurdering ens. Der skal laves en kortlægning af problemerne, som siden skal beskrives og vurderes. Der skal laves en prioritering og en handlingsplan, som skal indeholde retningslinier for, hvordan man gennemfører og følger op. Resultatet skal for begge vurderingers vedkommende være skriftligt.

De fysiske forhold på uddannelsesstedet er for de flestes vedkommende fælles for ansatte og studerende, og på det psykiske område blander arbejdsmiljøet og undervisningsmiljøet sig også sammen. Forholdet til de studerende er en del af den ansattes psykiske arbejdsmiljø mens forholdet til lærerne er en del af de studerendes psykiske undervisningsmiljø.

Der er altså gode grunde til i en eller anden udstrækning at sammentænke APV og UMV. Det kan gøres på mange forskellige planer alt efter, hvordan forholdene er hos jer.

Før identifikation og kortlægning kan I bruge den seneste APV som inspiration til arbejdet med den første UMV og senere kan de studerendes metoder til kortlægning måske inspirere APV-arbejdet.

I forbindelse med beskrivelse og vurdering kan I overveje at lave fælles beskrivelser af de problemer, som både studerende og ansatte peger på.

I prioriteringen, kan det være en god idé at satse på løsning af problemer, som er vigtige for begge grupper.

Kortlægningen er forskellig

Ikke mindst fordi der er så mange ydre lighedspunkter, er det vigtig at understrege, at undervisningsmiljøet skal anskues med de studerendes øjne. Det er ikke nok at lave en APV, der bliver udvidet lidt til også at omfatte de studerende.

Der kan nemlig være meget stor forskel på, hvordan de studerende og de ansatte opfatter henholdsvis deres undervisningsmiljø og deres arbejdsmiljø. Derfor er de største forskelle mellem APV og UMV i i praksis måden, man kortægger og prioriterer.

De ansattes og de studerendes opfattelse af fysiske forhold som for eksempel møblement og personlige arbejdspladser, toiletforhold og pausefaciliteter er som regel meget forskellig, fordi det bruger uddannelsesstedet forskelligt og ikke har samme behov og forventninger. På samme måde med det psykiske undervisningsmiljø. De studerendes vurdering af om de trives på uddannelsesstedet bygger naturligvis på andre forhold end dem der er vigtige for de ansattes vurdering af deres arbejdsmiljø. Tænk blot på, hvor stor betydning ledelse og underviseres adfærd har for de studerendes trivsel, ligesom de medstuderendes adfærd er væsentlig for det psykiske undervisningsmiljø.

Hvis I arbejder med at skabe en sammenhæng mellem APV og UMV, er det værd at overveje, hvordan I vil tackle situationer, hvor hensynene til godt arbejdsmiljø og godt undervisningsmiljø tilsyneladende er modstridende. Det kan f.eks. dreje sig om spørgsmål om de studerendes utilfredshed med undervisningen.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har udarbejdet spørgeskemaer til kortlægning af undervisningsmiljøet - de kan hentes på http://www.dcum.dk/.

Sammenhæng med kvalitetsudvikling og virksomhedsplaner

Undervisningsmiljøloven er ikke den eneste gode grund til at satse på et godt og stadigt forbedret undervisningsmiljø. Det gode undervisningsmiljø er helt centralt for om uddannelsesstedet samlet set er en succes og opfylder egne og samfundets krav.

Derfor vil den velfungerende uddannelsesinstitution i forvejen beskæftige sig med de fleste elementer, som indgår et godt undervisningsmiljø.

For at undgå, at arbejdet kommer til at foregå sideløbende og ukoordineret forskellige fora er det en god idé, at skabe et overblik over, i hvilke forskellige sammenhænge, der bliver arbejdet med emner af relevans for undervisningsmiljøet. Det kan for eksempel være i arbejdet med kvalitetsudvikling og virksomhedsplaner eller i studievejledningen, hvor der kan være mange erfaringer at hente, når det gælder det psykiske undervisningsmiljø.

Eksempel: Den Sociale Højskole i Odense er et eksempel på, at kvalitetsudvikling og arbejdet med undervisningsmiljøet er tæt forbundet. Skolen laver sin UMV som en slags biprodukt af et mere overordnet arbejde med at kortlægge studiemiljøet på skolen. Det er således ikke nødvendigt at tage særlige initiativer for at indsamle informationer til brug for udarbejdelsen af UMV.

Informationer om de studerendes holdninger til studiemiljøet har skolen fra en større generel kortlægning/spørgeskemaundersøgelse, som skolen har haft ekstern hjælp til at gennemføre. Anledningen har været et ønske om hele tiden at kunne tilbyde et attraktivt studiemiljø. Det kan man kun, hvis man har en god føling med de studerendes holdning til det aktuelle studiemiljø.

Der er på skolen desuden nedsat en række udvalg blandt de studerende, der skal kortlægge emner som fysiske forhold, psykiske forhold, kvaliteten af undervisningen, studiemiljøet mv.

Skolen har en naturlig interesse i hele tiden at sikre, at studiemiljøet er helt i top, og på den måde forblive en attraktiv uddannelsesinstitution, som de unge gider søge ind på.

Sammenhæng med undervisningen

Det er også vigtigt, at sikkerhedsorganisationen overvejer, hvilken rolle undervisningen på de enkelte hold kan spille i det systematiske arbejde med undervisningsmiljøet. Den formelle undervisningsmiljøvurdering bliver nemlig først rigtig værdifuld, hvis den har rod i undervisningen.
Det har den for de ingeniørstuderende på AUCs afdeling i Esbjerg, som laver mini-APV – eller UMV – som en obligatorisk del af alle laboratorieøvelser i kemi- og materialelaboratorierne. Konkret drejer det sig om, at de skal lave en risikovurdering forud for alle forsøg.

Kompetente medspillere

De nye undervisningsmiljørepræsentanter har ikke krav på en uddannelse på linie med sikkerhedsrepræsentanterne, men det er en fordel for arbejdet i sikkerhedsgruppen, at de er så godt klædt på til arbejdet som muligt. Derfor er det en god ide, at tilbyde dem en form for uddannelse, kursus eller introduktion.

Eksempel: AUC Aalborg tilbyder en gratis sikkerhedsuddannelse til alle studerende, som deltager i universitetets sikkerhedsgrupper.

Alle studerende på de tekniske uddannelser får desuden i de første måneder af studiet en 3 timeres introduktion til emnerne arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde. Det er universitetet sikkerhedsleder, der har ansvaret for denne opgave, hvor også tilbudet om sikkerhedsuddannelsen bliver nævnt.

AUC Aalborg har et hovedsikkerhedsudvalg og 22 institut-sikkerhedsudvalg, og har god erfaring med at få de studerende med i arbejdet. Tilbuddet om at få en sikkerhedsuddannelse virker tillokkende, fordi de studerende ved, at de kan få brug for uddannelsen senere, når de er i job.

Kursusmuligheder

Prøv eventuelt at kontakte den kursusudbyder, som står for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse til medlemmerne af uddannelsesstedets sikkerhedsorganisation for at høre, om udbyderen også laver kurser for undervisningsmiljørepræsentanter.

Nogle uddannelsessteder har brugt BST til at lave undervisning og undervisningsmateriale.

Engagerede medspillere

Engagerede undervisningsmiljørepræsentanter - og studerende i det hele taget - er en forudsætning for, at samarbejdet med sikkerhedsgruppen bliver en succes. En af de vigtigste forudsætninger for de studerendes engagement er, at uddannelsesstedets ledelse også viser interesse for arbejdet.

Kort fra idé til handling

Derfor er det vigtigt at uddannelsesstedets ledelse prioriterer arbejdet med undervisningsmiljøet. Det kan for eksempel være ved at love en hurtig reaktion på de studerendes henvendelser. Det kan for eksempel være, at ledelsen garanterer en svarfrist på en uge for anmeldelser vedrørende undervisningsmiljøet.

Arbejdet skal være konkret

Det kan være en fordel at lade de studerende arbejde med konkrete problemstillinger, for eksempel i midlertidige grupper, som har til opgave at løse et afgrænset problem. Den måde at arbejdet på, kan også være med til at engagere andre studerende end de valgte undervisningsmiljørepræsentanter.

Eksempel: Københavns Universitet har god erfaring med at placere konkrete undervisningsmiljø-opgaver i ad hoc udvalg. På den måde er det nemmere at få de studerende engageret, frem for at få dem til at deltage aktivt i sikkerhedsorganisationens arbejde.

Som på de fleste andre videregående uddannelser er det svært for Københavns Universitet at få de studerende med i sikkerhedsarbejdet. Erfaringer er dog, at når sikkerhedsarbejdet foregår i mindre stive rammer end den etablerede sikkerhedsorganisation, hjælper det ofte på motivationen.

De studerende har deltaget i ad hoc opgaver i forbindelse med forbedring af indeklimaet, og ved forberedelse af en spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet. De har også været aktive i forbindelse med valg af nye stole til en række undervisningslokaler.

Formelt er det fakulteternes og institutternes sikkerhedsgrupper og udvalg (der på Københavns Universitet bliver kaldt arbejdsmiljøudvalg og –grupper), der bliver bedt om finde elev-repræsentanter til ad hoc opgaverne. De sender så enten de valgte undervisningsmiljørepræsentanter eller finder nogle andre studerende, der har lyst til at være med i arbejdet.

Det er mere overskueligt for de studerende, hvis de kun forpligter sig til en bestemt afgrænset opgave frem for at lade sig vælge til at sidde i et udvalg

Arbejdet skal give mening i de studerendes hverdag

Nogle sikkerhedsorganisationer er traditionelt meget fokuseret på det fysiske arbejdsmiljø, men for mange studerende vil problemer med det psykiske undervisningsmiljø være mere nærværende at tage fat på.

Høje frafaldsprocenter er et konkret emne, som giver mening at beskæftige sig med for mange studerende. På nogle videregående uddannelser kan studiemiljøet føles meget ensomt, og det kan være medvirkende årsag til høje frafaldsprocenter.

Ligeværdighed

De studerende har nogle formelle rettigheder i forhold til undervisningsmiljøvurderingerne, men ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution kan vælge at give dem mere formel indflydelse. Det kan for eksempel være, at alle undervisningsmiljørepræsentanter får ret til et kursus i undervisningsmiljø.

Ligeværdighed er nødvendigt for at samarbejdet bliver en succes, men ligeværdighed handler ikke nødvendigvis om formel ligestilling. Det handler først og fremmest om at respektere hinanden og tage hinanden alvorligt.

Hvis ledelsen og sikkerhedsgruppen kun fokuserer på de formelle rettigheder, risikerer man at tage de studerende som gidsler i de ansattes udvalg. Hvis de føler sig tvunget til at deltage i en masse møder, som de finder kedelige og bureaukratiske, kommer de næppe til at bidrage konstruktivt til arbejdet.

Eksempel: Det er vigtigt at sikkerhedsorganisationen viser, at den tager de studerende alvorligt. Ellers er det svært at etablere et konstruktivt og ligeværdigt samarbejde. Det er udgangspunktet for sikkerhedsarbejdet på AUC Esbjerg.

Ledelsens opfattelse er, at de studerende skal have reel indflydelse og tages alvorligt, hvis man vil have dem engageret. Det er ikke nok at gøre det i teorien. Det er handlingen, der tæller.

Erfaringen fra Esbjerg med at have en bevidst seriøs indstilling til de studerende, har vist sig mere konstruktiv, og er i sidste ende også en fordel for sikkerhedsorganisationen og ledelsen.

Når de studerende bliver behandlet seriøst, er de tilsvarende også seriøse i deres indstilling til arbejdet. Sikkerhedsorganisationen på AUC Esbjerg oplever eksempelvis, at når de studerende kommer med konkrete forslag til forbedringer, har de på forhånd forholdt sig de økonomiske konsekvenser i forhold til det samlede budget.

Positiv tilgang

På nogle områder kan det være med til at engagere flere af de studerende i arbejdet, hvis man også fokuserer på at udvikle de positive ting på uddannelsesstedet i stedet for udelukkende at fokusere på problemer.

I forbindelse med psykisk arbejdsmiljø arbejder nogle med begrebet ”arbejdspladsudvikling” som pendant til APV. Hvor APV fokuserer på problemer tager arbejdspladsudvikling udgangspunkt i det, man værdsætter mest ved sin arbejdsplads og i det, der fungerer bedst.

Den samme positive tilgang kan også bruges i arbejdet med UMV.

Motivering af andre end de studerende

Det kan også være nødvendigt at motivere andre end de studerende, som nedenstående eksempel viser.

Eksempel: Institutlederne på DTU har i de seneste par år aktivt skullet dokumentere, hvad de har gjort for at få de studerende med i sikkerhedsarbejdet.

Sikkerhedsleder på DTU, Ole Vendelbo er ikke tvivl om, at institutlederne i dag er mere opsøgende end de tidligere har været. Statistikken viser da også, at hvor der tidligere kun var studerende med i 5 sikkerhedsgrupper, er tallet nu oppe på 9.

Der er dog fortsat 7 institutter, der ikke kan finde studerende til sikkerhedsarbejdet på institutterne.

Netværk og samarbejde

Erfaringsudveksling, netværk, fælles retningslinier og fælles oplysningsmateriale er oplagte muligheder for at styrke arbejdet med undervisningsmiljø og undervisningsmiljøvurderinger.

Fælles retningslinier

Fælles retningslinier for undervisningsmiljøvurderinger kan være med til at sætte arbejdet i system på hele uddannelsesinstitutionen eller på flere uddannelsesinstitutioner af samme slags. Det kan især give et løft til de afdelinger eller uddannelsessteder, der føler sig lidt usikre på opgaven.

Eksempel: København Universitet har valgt at motivere de enkelte institutter til at lave UMV ved at udsende et idekatalog med forslag til, hvordan man konkret kan gå til opgaven.

Med idekataloget ønsker ledelsen at få sat UMV på dagsordenen på de enkelte institutter, og samtidig give dem nogle konkrete værktøjer, som de efterfølgende kan bruge.

På en stor institution som et universitet er det vigtigt, at man ikke lægger sig fast på én metode til at få lavet UMV. Der er på de enkelte institutter en lang række forskellige forhold, spiller ind i vurderingen af, hvilken metode der egen sig bedst. Hvilken der skal bruges bør være op til de enkelte institutter at vælge.

Idekataloget fra Københavns Universitet kan ses på: www.ku.dk/arbejdsmiljo

På længere sigt er det afgørende, at metoderne bliver tilpasset de enkelte uddannelsessteder og de specielle forhold, der gør sig gældende lokalt.

På landsplan indsamler Dansk Center for Undervisningsmiljø data til en central database, som med tiden giver mulighed for at få en national standard at måle sig med.

Netværk for alle grupper

For at sikre at de gode ideer og initiativer breder sig er det en god idé at danne netværk for undervisningsmiljørepræsentanter på tværs af afdelinger, institutter og uddannelsessteder og sørge for, at de mødes jævnligt. Det samme gælder for sikkerhedsrepræsentanter og ledere, der beskæftiger sig med sikkerhedsarbejdet. I det omfang de i forvejen har et netværk på tværs af uddannelsesstederne, er det vigtigt at sikre, at de også kommer til at drøfte undervisningsmiljø og de studerendes deltagelse i sikkerhedsarbejdet.

Eksempel: Danske Universiteters Arbejdsmiljøudvalg (DUA) udveksler løbende gode og dårlige erfaringer med at inddrage de studerende i sikkerhedsarbejdet.

Universiteterne har forskellige traditioner for og holdninger til, at engagere de studerende. DUA ønsker ikke at ensrette den lokale indsats, og holder sig derfor til at udveksle erfaringer med at få de studerende til at interessere sig for andet end deres studie.
På et af møderne i DUA diskuterede sikkerhedslederne blandt andet en spørgeskemaundersøgelse, som Københavns Universitet vil bruge i forbindelse med kortlægning af undervisningsmiljøet. Der var på mødet forskellige holdninger til, om det er en god eller dårlig ide, at bede de studerende om at udfylde et omfattende spørgeskema.

Som et led i at fremme arbejdet med at lave UMV, har DUA - efter opfordring fra Rektorkollegiet - formuleret og udsendt et spørgeskema til de enkelte uddannelsessteder. Her har de redegjort for, hvor langt de er nået med at lave UMV, og hvordan de har grebet opgaven an.

Universiteterne bliver også bedt om at uddybe, hvilke konkrete metoder de har brugt til at sætte gang i arbejdet med at lave UMV. For at få de studerende til at deltage i den konkrete vurdering, at få indsamlet data om undervisningsmiljøet, samt i forhold til prioritering af undervisningsmiljøindsatsen.

Studiebesøg
Studiebesøg på beslægtede uddannelsesinstitutioner kan være en god start på et netværk. Som sikkerhedsorganisation kan man lære meget både af at se andres løsninger og vise sine egne frem.

Kort om lovene på området

De studerendes undervisningsmiljø er primært dækket af arbejdsmiljøloven og undervisningsmiljøloven.

Arbejdsmiljøloven

Allerede før undervisningsmiljøloven var de studerende på nogle områder dækket af arbejdsmiljøloven både i forbindelse praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, hvilket typisk drejer sig om praktiske øvelser i fag som biologi, fysik og kemi, samt værkstedsundervisning.

AT-meddelelse nr. 4.01.7 beskriver nøjere, hvornår Arbejdsmiljøloven gælder i undervisningssituationer. Den kan hentes på http://www.at.dk/

Undervisningsmiljøloven

Vigtige nyskabelser i loven:

Uddannelsesstedet skal lave en undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år.
Elever og studerende vælger undervisningsmiljørepræsentanter, som deltager i SiOs/MED’s møder, når undervisningsmiljøet er på dagsordenen.
Der er oprettet Dansk Center for Undervisningsmiljø http://www.dcum.dk/

Undervisningsmiljøloven adskiller sig især fra arbejdsmiljøloven ved, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder, hvis den ikke bliver overholdt.

Desuden kræver Loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, at alle forhold af betydning for skolers og uddannelsessteders virke er offentlig tilgængelig og at alle har en hjemmeside pr. 01. juli 2003. Uddannelsesstedets UMV har sin naturlige plads på hjemmesiden.

Hele loven kan ses på Retsinformations hjemmeside

Links og litteratur

Centrale websites om undervisningsmiljøloven:

http://www.dcum.dk/

En central publikation om undervisningsmiljøloven

* Undervisningsmiljøloven. Aage Huulgaard og H.C. Thomsen. Systime

Mere litteratur. Se http://www.dcum.dk/litteratur

Mere om vejledningen

Udgiver:

BAR Undervisning & Forskning

Arbejdsmiljøsekretariatet

H.C. Andersens Boulevard 25, st.

1553 København V
Tlf: 33 93 12 55 / Fax: 33 93 01 14
E-mail:sekretariat@3bar.dk

Web : www.bar-u-f.dk

BAR er en forkortelse for Branchearbejdsmiljøråd. BAR Undervisning & Forskning (U&F) er et af i alt 11 BAR, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. For de videregående uddannelser er det AC, Dansk Magisterforening, Undervisningsministeriet, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling og FOA.

Branchearbejdsmiljørådene kortlægger de enkelte branchers særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning.

BAR Undervisning & Forsknings arbejde er målrettet ansatte indenfor grundskolen, private skoler, det gymnasiale område, erhvervsskoler og højere læreranstalter. I alt ca. 200.000 ansatte er gennem deres organisationer tilknyttet BAR U&F.

Produceret af:

svith.dk, http://www.svith.dk/

Sikkerhedsorganisationen og undervisningsmiljøet på de videregående uddannelser

En ny opgave og nye medspillere