|
Værktøjer til
handling Nye krav og
udfordringer er dagens orden på danske arbejdspladser. På godt og ondt. I
en travl hverdag kan det sætte arbejdsmiljøet under
pres. Dette hæfte er en
del af en serie procesværktøjer, Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor
& Administration har udgivet. Formålet er at sætte fokus på, hvordan
arbejdspladserne kan styrke de menneskelige ressourcer på
arbejdspladserne. Værktøjerne er
udformet som redskaber til ledelsesniveauet på arbejdspladserne. Men de
kan også bruges som inspiration til dialog i samarbejdsudvalget og
sikkerheds-organisationen på arbejdspladsen. Serien behandler
seks temaer, de fleste arbejdspladser på et tidspunkt skal evne at
tackle: ·
Forandringer på
arbejdspladsen ·
Manglende
indflydelse ·
Den vanskelige
samtale ·
Fravær og
personalegennemtræk ·
For stort
arbejdspres ·
Konflikthåndtering |
Dette værktøj kan
hjælpe dig med at:
Inspiration til håndtering af konflikter |
|
Procesværktøjet
er ikke en udtømmende ”kogebog”, men giver nogle
forklaringer og idéer til inspiration og handlemuligheder,
som lederen selv må tilpasse i situationen. Procesværktøjet
giver først et indblik i, hvad konflikter er. Dernæst
præsenteres en række råd til, hvordan lederen kan håndtere og forebygge
konflikter. |
Ved konflikt forstås
sammenstød mellem to eller flere parters behov, ønsker eller værdier. Konflikt
er en hverdagsbegivenhed. Hjemme eller på arbejdspladsen kommer et individs
behov og værdier uvægerligt i konflikt med andres behov og værdier. Nogle
konflikter er relativt små, lette at håndtere og overskue. Men andre konflikter
er større og kræver en løsningsstrategi. At kunne løse konflikter er en af de
vigtigste grundlæggende
sociale færdigheder,
et menneske kan have. Og den kan læres. Færdigheden består af en række
sammenhængende delfærdigheder. Vi udvikler vore foretrukne fremgangsmåder til at
håndtere konflikter, når vi er børn. Selv om vore metoder ikke viser sig at være
gode, fortsætter vi med at bruge dem, fordi vi ikke er opmærksomme på
alternativer.
Konfliktløsningsstrategier
kan klassificeres i tre kategorier: Undgåelse, afvæbning og konfrontation.
Figuren
nedenfor illustrerer,
at undgåelse og konfrontation begge er ekstremer i hver sin ende af en
akse.
Konfliktløsnings-strategi

Nogle mennesker
forsøger at undgå visse konfliktsituationer eller konflikter i det hele taget.
Sådanne mennesker forsøger at undertrykke følelsesmæssige reaktioner, se den
anden vej eller trække sig helt ud af situationen. Eksempler herpå kan være, at
man ”stemmer med fødderne”, tager sin afsked, går ud af skolen eller bliver
skilt. Personen kan enten ikke se situationen i øjnene eller magter ikke at løse
konflikten. Undgåelsesstrategier sikrer overlevelse i situationer, hvor flugt er
en mulighed, men de giver sjældent individet nogen stor tilfredsstillelse.
Undgåede konflikter resulterer ofte i frygt for at støde på lignende situationer
i fremtiden og tvivl om eget mod og
vedholdenhed.
Konfrontation kan
underopdeles i magt- og forhandlingsstrategier. Magtstrategier går ud på at
bruge sin styrke (i kraft af position eller bagland) til at få sin vilje og at
straffe og betvinge andre. Magtstrategier er ofte meget effektive set fra
”vinderens” synspunkt. Men uheldigvis er den egentlige konflikt først lige
begyndt. For ”taberen” vil nu prøve på at få oprejsning. Fjendtlighed, hævn,
angst og fysiske skader er ofte bivirkningerne af tab-vind magttaktikker. Derimod giver
forhandlingsteknikker mulighed for, at begge parter kan ”vinde”, dvs.
opnå noget, de ønsker.
Målet med en
forhandling er at løse konflikten på en måde, som er tilfredsstillende for alle
parter i konflikten.
Af de tre
konfliktløsningsstrategier synes forhandling at have de mest positive effekter
og de mindst negative bivirkninger.
Afvæbning er egentlig
en forsinkelsestaktik. Gennem afvæbning forsøger man at afdramatisere og
nedkøle
situationen, i det
mindste foreløbig, eller at opretholde en så stor uklarhed, at konfrontation
ikke er sandsynlig.
Eksempler på
afvæbningsmanøvrer er at løse mindre problemer og udskyde de større, at udsætte
konfrontationen til et mere favorabelt tidspunkt og undgå klarhed om de
spørgsmål, der ligger til grund for konflikten. Afvæbningstaktikker fungerer,
når forsinkelse er en mulighed.
Men sådanne taktikker
giver sjældent personlig tilfredsstillelse, men bekymring for fremtiden for en
selv og
mindre
selvtillid.
Eftersom konflikter er
uundgåelige, må du lære at håndtere dem. Der er en række muligheder for dig som
leder.
Du kan vælge
forskellige indfaldsvinkler:
For at forhandling kan
lykkes, skal man beherske en række færdigheder:
Til at begynde med må
man afgøre, om vi har at gøre med en konflikt mellem værdier (holdninger) eller
en konkret konflikt (adfærd). En værdikonflikt er meget svær at løse ved
forhandling. Men det er muligt at forhandle om konkrete forhold, der har
udspring i forskellige værdier. Der kan findes en forhandlingsløsning på, om
islamiske kvinder i Danmark må bære hovedtørklæder på deres arbejde eller ej.
Man behøver ikke at være enige om de dybereliggende, åndelige værdier for at nå
til en god løsning på det konkrete plan.
Afsæt i adfærd og praktiske løsninger |
|
Vær på vagt,
når nogle siger, at “vi skal have fælles holdninger”.
Det er for meget at forlange i en konfliktsituation og grænser til
hjernevask. Hold jer til adfærd og praktiske løsninger, der kan
observeres, og som I kan blive enige om at samarbejde
om. |
Med initiativ menes
ikke, at man skal gå til angreb på den modsatte part. Angreb udløser næsten
altid en forsvarsreaktion, som blokerer for en hurtig løsning. Men den ene part
bør redegøre for de konkrete, følelige effekter, konflikten har på ham/hende.
Uden dette initiativ kan vi ikke komme i gang med en
forhandling.
Du har initiativet |
|
Hvis du er
blevet bedt om eller selv har ønsket at mægle i konflikten,
så har du initiativet og beder først den ene part om et
udspil: “Prøv at beskrive, hvad den anden part gør, som du har
noget imod. (Men lad være med at sige, hvorfor du
tror, at den anden gør, som han eller hun gør).” |
Når den ene part har
taget initiativ til konfrontation, gælder det om at lytte til og forstå
modparten. Hvis modpartens svar er noget andet, end man havde håbet at høre, kan
det føre til et skænderi, hvis man ikke passer på. Initiativtageren bør ikke
stille krav eller starte med at forsvare et standpunkt, men prøve at finde ud
af, hvorfor modpartens adfærd er, som den er.
Man bør vise
modparten, at man har forstået hans/hendes bevæggrunde. Derefter kan
initiativtageren koncentrere sig om de konkrete, synlige uheldige sideeffekter
af konflikten og undgå værdiladede beskyldninger. Når folk lytter til hinanden
og prøver på at forstå, mindskes modstanden, og modtageligheden for hinandens
synspunkter bliver større.
Denne sidste proces
kan have flere faser
Stil spørgsmål |
|
Som mægler
(mediator) kan du tvinge parterne til
at lytte til
hinanden ved at sige til dem: “Hvad er det X prøver at sige
til dig? Hvad hører du
ham/hende fortælle?” –
“Er det rigtigt opfattet,
X?” |
Der er et helt
repertoire af stile til håndtering af konflikter til rådighed. Nogle gange har
man mest ud af at gennemtrumfe sin vilje (!) Andre gange er det mest fornuftigt
at overgive sig betingelsesløst. Nu er det ikke længere forhandling, vi taler
om, men at begå sig magtpolitisk.
Som en integreret del
af sin personlighed vil man være tilbøjelig til at bruge 1-2 stilarter mere end
andre. Men husk på, at der er tale om et repertoire, du skal bruge
situationsbestemt. Du slipper ikke godt fra at bruge samme stil hver
gang.
Der er fem
stilarter, som fremgår af figuren nedenfor:

Modellen har 2
dimensioner. Den ene er et spændingsfelt mellem to impulser: (1) at
tilfredsstille personlige behov (assertion) eller (2) at imødekomme andres behov
(ikkeassertion). Disse to impulser kan være
forskellige, men også være sammenfaldende. Den anden dimension er et
spændingsfelt mellem (1) samarbejde og (2) ikke-samarbejde. Således fremkommer
der i alt 5 stile til konflikthåndtering. Hver konflikthåndteringsstil har sin
eksistensberettigelse i bestemte situationer.
Fem stilarter |
|
Konkurrere Denne stil går
ud på ikke at tabe. Adfærden er typisk udfordrende,
dominerende og kan være aggressiv. Til gengæld véd
de andre, hvor de har den pågældende. Adfærden er berettiget og i visse
situationer den bedste, hvilket vil fremgå
senere. Samarbejde Denne stil går
ud på, at begge parter skal være tilfredse. ”Samarbejde” betyder ikke, at
man er tossegod eller konfliktsky, tværtimod. Man insisterer på at
samarbejde, selv om modparten måske kvier sig, og selv om man selv skal
slagte et par hellige køer. Søge
kompromis Denne stil går
ud på, at det er nok, hvis begge parter bliver
nogenlunde tilfredse, og at der findes en moderat, måske ufuldstændig
løsning. Undgå At undgå kan
virke som ligegyldighed. De, der undgår, overlader problemløsningen til
skæbnen eller
udviklingen. Når de
konfronteres med problemet, prøver de enten på at aflede opmærksomheden
fra det eller at ignorere det. I nogle situationer kan denne stil være den
mest diplomatiske. Tilpasse
sig Med denne stil
tilgodeser man andres behov – måske endda på
bekostning af sine egne. I visse
situationer er det det bedste, man kan opnå – skaden ville ellers blive
større. Og man har nu vist vilje til at bøje af. Så er der lagt pres på
modparten til næste
forhandlings-runde! |
Umiddelbart skulle man
tro, at stilarten ”Samarbejde” er den bedste – og det er den også i de fleste
situationer,
hvor de demokratiske
spilleregler gælder, f.eks. på danske arbejdspladser. Men selv dér gælder det,
at konflikthåndteringsstilen skal vælges afhængigt af, hvad man kan og vil
opnå.
|
Stil Konkurrere Samarbejde Søge
kompromis Undgå Tilpasse
sig |
Karakteristik af
bruger Indtager faste
standpunkter. Kan virke
skræmmende på andre, der frygter
uenighed. Ser uenighed som
en lejlighed til at skabe
forbedringer. Gør sig
undertiden urimelige anstrengelser for at skabe konsensus om uvigtige
ting. Anser måske
kynisk kompromiset som vigtigere end
konfliktens substans. Er i stand til at
give og tage. Upåvirket af
stress i en situation, hvor der skal indgås
en handel. Accepterer, at
der ikke træffes beslutninger. Er
tilbageholdende med bidrag til beslutninger. Er omhyggelig med
at undgå konflikt. Vil meget nødig
såre andres følelser. Overlader
kontroversielle spørgsmål til andre. Giver efter over
for andre mod garantier (og måske uden). Fornuftig. Villig til at
indrømme fejl. Klog nok til at
overgive sig, når det er det rigtige at
gøre. Ved, hvornår det
er rigtigt at gøre en undtagelse i
forhold til den vedtagne politik. |
Anvendelig,
når Der foreligger en
nødsituation. Beslutningen er
upopulær. Man er sikker på,
at man har ret i en vigtig sag. Man er oppe imod
opportunister, som udnytter situationen,hvis man ikke står
fast. Begge parters
ønsker er for vigtige til en simpel handel. Man ønsker at få indsigt i
andres ideer og meninger. Man vil have et
nuanceret
beslutnings-grundlag. Man søger
konsensus for at opnå fælles ejerskab. Man vil rette op
på et tidligere fjendtligt forhold. Man er ikke i
direkte modstrid med mål og principper, og en konflikt ville have
uacceptable omkostninger. Begge parter er
lige stærke og fastlåst i et nulsumspil. Man søger en
hurtig, midlertidig løsning i en kompleks
sag. Der er en
deadline, som skal holdes. Samarbejde og
konkurrerende stil er forsøgt, men har ikke virket. Konflikten er i
småtingsafdelingen og triviel. Sejr er
umulig. Udbyttet ved at
løse problemet står ikke mål med de mulige
omkostninger. Det er
fordelagtigt at lade vrede og lidenskab rase ud, før man håndterer
konflikten. Nærmere
undersøgelser er nyttigere end en hurtig løsning. Der er andre, der
kan løse problemet bedre. Konflikten er
ikke af central betydning. Den anden part
har en bedre sag og fortjener at vinde. Man ønsker selv
at foretage ændringer. Konflikten
betyder mere for den anden part end for en selv. Man ønsker at
bringe den anden part i taknemlighedsgæld, så han skylder én en
tjeneste. Den anden part
har de bedste kort på hånden. Man foretrækker
fred frem for det, man måske kunne vinde ved en
konflikt. |
Konflikter er et
livsvilkår, de sikrer dynamik og kan og skal ikke undgås. Men de skal håndteres
og ikke løbe af sporet så de bliver destruktive. I et samfund er der en
indbygget konflikt mellem hensynet til det enkelte individ og hensynet til
almenvellet. For det meste opvejes denne konflikt af individets fordele ved at
være medlem af samfundet, og samfundets behov for borgernes individuelle bidrag.
Andre eksistentielle konflikter er mellem frihed og lighed, forsigtighed og mod,
tradition og fornyelse etc. Disse konflikter lever vi med og henter næring fra i
det daglige.
Enhver arbejdsplads
har indbyggede konflikter, der helst skulle sikre dynamik og gå op i højere
enhed. Men det kan blive et problem, fordi konfliktens parter bruger for meget
energi på at bekæmpe hinanden til skade for udførelsen af
arbejdet.

En klassisk konflikt
handler om at afbalancere på den ene side hensynet til produktion og marked (det
svarer til serviceydelsen og borgerne), og på den anden side hensynet til de
ansatte. Det ideelle er, at de to hensyn tilgodeses optimalt og går op i en
højere enhed (9,9).
En arbejdsplads, der
gennem længere tid har haft 9,1-ledelse, vil ofte få en konflikt, fordi
medarbejderne ikke
bliver ved med at
finde sig i, at der drives rovdrift på dem i jagten på gode resultater, hurtig
levering, lave omkostninger etc. Men en arbejdsplads, der igennem længere tid
har haft 1,9-ledelse vil også få en konflikt, fordi medarbejderne efterhånden
glemmer, hvorfor de går på arbejde, bliver ”forkælede” og ”sammenspiste” og
begynder at svigte deres brugere. Det er i sådan et tilfælde vigtigere for dem
at bevare et godt forhold til en kollega, der udfører dårligt arbejde, end at
holde selvjustits. Her vil konflikten blive startet udefra – fra brugerne eller
fra et højere ledelsesniveau.
På mange
arbejdspladser svinger pendulet da også mellem 9,1 og 1,9 – alt efter, hvad
situationen kræver.
En arbejdsplads med
1,1-ledelse vil formentlig få konflikter, fordi fraværet af ledelse betyder, at
alt for meget er
overladt til de
enkelte ansattes forgodtbefindende. Nogle vil finde
sammen og istemme klagesange over, at de har alt for travlt, selv om de måske i
virkeligheden laver meget lidt. Andre vil til gengæld gøre en kæmpeindsats, men
også være sure over, at det er de få, der trækker læsset. Der vil være masser af
uenighed om, hvad der er rigtigt og forkert samt formentlig også magtkampe
mellem forskellige uformelle ledere i organisationen.
Få pendulet til at svinge |
|
·
Prøv at forene
hensynet til marked/produktion og hensynet til ansatte ud fra devisen:
Mennesker, der trives, skaber gode resultater (9,9) Eller: (Hvis du ikke
kan den kunst eller ikke tror på, det kan lade sig
gøre) ·
Sørg for at pendulet svinger, så du
med jævne mellemrum presser på for at nå resultater og holder enheden på
et højt energiniveau (9,1) og at du indimellem sørger for, at der er tid
til refleksion og fordybelse og fokus på det sociale miljø (1,9) |
Hensyn til trivsel og produktion |
|
Hvis du vil
9,9: Trivsel skal være en funktion af arbejdet, engagement
– ikke en
”rettighed”. Modvirk aktivt, at medarbejderne bliver for nøjeregnende
eller ”forkælede”. Lad derfor være med at være nøjeregnende selv, vær med
din arbejdsindsats et eksempel til efterfølgelse og vær
kun krævende på
udvalgte, vigtige områder. Gør dine
medarbejdere til deres egne ”ledere”. Lad dem f.eks. holde alle
de pauser, de vil,
men sørg for, at de har nok at lave, og at de har et
personligt ansvar for at
levere veldefinerede produkter. Eller endnu
bedre: Giv veldefi- nerede opgaver til
mindre grupper af medarbejdere, der kan godt
sammen, og lad deres
kollektive selvjustits sikre, at der arbejdes med
tilstrækkelig flid og
kvalitet. De fleste
mennesker synes ikke, det er sjovt, hvis der er for lidt at lave.
Lad medarbejderne
selv komme med forslag til, hvordan de i praksis kan overkomme arbejdet.
Vær imødekommende og hæng dig ikke i småting, hvis du kan se, at de
leverer det ønskede resultat. Lad dem engang imellem yde en ekstra indsats udover normal arbejdstid. Lad dem
tage på kontor-seminar en fredag-lørdag. Lad kompetenceudvikling finde
sted på jobbet som et led i arbejdet og i mindre grad gennem
kursusvirksomhed væk fra arbejdspladsen. Husk at rose
både ildsjælene, der er med på alt det nye, og dem, der
udfører ekstra meget
rutinearbejde, så ildsjælene kan frigøres. Spørg jævnligt
dig selv, idet du
tænker på enkelte medarbejdere og arbejdskollektiver:
”Hvad kan jeg gøre
mere for, at de glæder sig til at komme på arbejde?” – og
– ”Hvad kan jeg
gøre for, at hver enkelt har tilstrækkelige udfordringer og
er stolt af sit
arbejde?”. Hvis du ikke selv har svaret
på dette, så spørg medarbejderne. Vælg nogle ud, hvis dømmekraft du har
tillid til, og som ikke taler dig efter munden, og lad dem rådgive
dig. |
Skift mellem forskellige stilarter |
|
Hvis du vil
skifte mellem 9,1 og 1,9: Gør begge dele
ordentligt. 9,1 kan køre i en periode. Sørg for klare mål, veldefinerede
ansvarsområder og højt tempo. Men sørg også for, at perioden slutter, så I
ikke brænder ud, men til afveksling får en ny periode, hvor noget andet
(1,9) kan komme i fokus. 1,9 skal ikke bare være et
pusterum, hvor man lader op, men en periode, hvor flere kan blive
inddraget i refleksion, planlægning og langsigtet udvikling. Det er her,
man fejrer (!) resultaterne af 9,1-perioden, evaluerer ledelse og
samarbejde, udvikler nye procedurer, indfører et nyt system for
medarbejdersamtaler, gennemfører projekter med fortrinsvis sociale formål,
holder personalekonference, drøfter Ny løn: ”Hvad vil vi belønne i vores
afdeling?” Det er muligt,
at du ikke er god til 1,9-ledelse og f.eks. har svært ved at skabe god
stemning på et møde og mangler blik for, hvordan man kan fejre resultater.
Men så allier dig med udvalgte medarbejdere, eller med din
souschef/nærmeste leder. Der er mennesker tæt på
dig, der har mange
ideer. Lad dem
endelig supplere dig. Det er til dit eget og din afdelings
bedste. I praksis er
det svært for de fleste arbejdspladser at finde en sådan biorytme mellem
9,1 og 1,9. Men det er muligt at lade grupper inden for enheden gennemgå
de to faser forskudt, således at afdelingen altid har både 1,9 og
9,1. |
En anden klassisk
konflikt er kultursammenstød – noget der finder sted ved sammenlægninger af
afdelinger, fusioner. Her gælder det om at finde noget, der forener parterne, og
som de kan se fornuften i at samarbejde om. Det vigtige er ikke, at man er
forskellige, men at man er enige om at gøre noget sammen. F.eks. fælles mål og
projekter, hvor man samarbejder på tværs.
De enkelte
kulturformer har hver for sig noget, der er værd at bevare. Men der vil typisk
også være noget i kulturformen, der har haft sin tid, men som man nu med fordel
kan overveje at afvikle. Og endelig er sammen-lægningen af afdelingerne med de forskellige
kulturformer et tegn på, at tiderne har skiftet, og at der er brug for at
udvikle nye kulturelementer. Noget sådant kan man godt få de ansatte til at
drøfte fordrageligt. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke smider
barnet ud med badevandet.
En tredje klassisk
konflikt er lederen som ”lusen mellem to negle”, dvs. konflikten mellem på den
ene side hensynet til det overordnede niveau og på den anden side hensynet til
det underordnede niveau.

Lederen skal på den
ene side varetage sin overordnede leders interesser. Men på den anden side skal
lederen også være anfører for sine medarbejdere. Disse to hensyn kan det være
svært at forene eller afbalancere. Lederen kan vælge den ene side og lægge sig
tæt op ad sin overordnede leder:

På den måde undgår
lederen en konflikt med det overordnede niveau, men han eller hun løber ind i
problemer i forhold til medarbejderne. De oplever lederen som en marionet, det
overordnede niveaus forlængede arm eller som ”mere katolsk end paven” (det
sidste når lederen bliver overforsigtig og urimeligt detailfikseret). Lederen
kan også vælge den anden side – medarbejdernes:

Herved bliver lederen
måske populær. Men hans enhed kommer ud af trit med organisationen som helhed,
eller måske endda på konfliktkurs med den.
Operer i spændingsfeltet |
|
·
Gør en dyd af
konflikten – den er din eksistens-berettigelse – og placer dig imellem det
over-ordnede niveau og dine medarbejdere ·
Hold afstand
til begge sider – søg evt. støtte og socialt samvær hos andre
mellemledere ·
Sig undertiden
nej til såvel din overordnede som til dine medarbejdere for at udvikle
bevidstheden om dine grænser og for at skabe din egen
profil ·
Fortolk ordrer
ovenfra på en måde, du kan leve med, og sælg budskabet som dit
eget ·
Kæmp for dine medarbejdere og
din enhed – men vælg dine kampe med omhu |
Mellemlederen bør
bestræbe sig på at lægge sig i midten af spændingsfeltet, således at du
aftvinger både den overordnede og de underordnede respekt. Du bør altid afveje
de to modsatrettede hensyn. Men du skal være tro mod dig selv og have din
samvittighed i orden. Placer dig, hvor dit hjerte og din samvittighed siger, du
skal ligge. Ellers kommer du til at virke utroværdig. Det er muligt, at du i
højere grad ser dig selv som den øverste ledelses repræsentant. Eller at du
snarere er dine medarbejderes anfører. Det er i orden. Vær det, du føler
er rigtigt.
Et tegn på, at du
formår at håndtere den indbyggede konflikt mellem det overordnede og det
underordnede niveau, er, hvis du engang imellem siger ”nej” til såvel din
overordnede som dine underordnede. Eller når du vil og gør noget andet end det,
de umiddelbart vil. Det er vigtigt, at du ikke er nogens marionet, men er meget
bevidst om, at der er en indbygget konflikt, som du har ansvaret for at håndtere
og få det bedst mulige ud af.
Når du skal eksekvere
en ordre ovenfra (f.eks. en besparelse, en organisationsændring etc.), så
fortolk den på en måde, du personligt kan gå ind for, og sælg den som din egen
idé eller i det mindste som noget, du bakker helhjertet op. Undgå udtryk som
”Ja, vi er jo blevet pålagt …” eller ”Det er jo ikke noget, jeg har fundet på
...”. Hvis du er inderligt imod det, du bliver sat til at gøre, så søg væk (eller tag kampen op. Se nedenfor). Hvis du bliver på
posten, er det fordi, du mener, det – alt taget i betragtning – er det rigtige
du gør.
Omvendt skal du, når
det er vigtigt, også kæmpe for dine medarbejdere og din enhed. Det bekommer
måske ikke din overordnede vel, og der vil være tidspunkter, hvor du ikke er i
kridthuset. Men vælg dine kampe med omtanke og vær så standhaftig og vis, at du
kan skabe et resultat trods modstand. Det aftvinger respekt til begge sider, og
du har det godt med dig selv. Samtidig udvikler du de lederegenskaber, der er
brug for højere oppe i organisationen. Hvis du aldrig tager en kamp med din
overordnede leder, tror han ikke på, at der er gods i dig.
Om du gør arbejdet som
mellemleder godt, kan du også finde ud af ved at bede om feedback, både
”oppefra” og ”nedefra”. Feedback nedefra fås f.eks. gennem medarbejdersamtaler.Et sæt af
spørgsmål til den enkelte medarbejder kunne være: ”Hvordan oplever du min
ledelsesform?” ”Blander jeg mig for lidt eller for meget?” ”Får du vejledning og
støtte nok fra mig?” ”Kontrollerer jeg for lidt eller for meget?” ”Er det klart,
hvad jeg forventer af dig og andre, eller er det uklart?” ”Er jeg god nok til at
gribe ind, når noget er galt, eller synes du, jeg svigter lidt på dette punkt?”
”Har du et godt råd til, hvordan jeg kan lede afdelingen
bedre?”
Feedback oppefra kan
du bl.a. få gennem en samtale med den overordnede leder, og et sæt af spørgsmål
kunne her være: ”Synes du, vi leverer varen?” ”Holder jeg orden i eget hus,
eller kommer mine folk til dig med deres problemer?” ”Får du det mod- og medspil, du kunne ønske dig fra
mig?”
Udgivelse: BAR
FOKA
Udarbejdelse af
værktøj: BAR FOKA og Andersen Management International A/S, tlf. 35 46 46 46
Design:
Bysted HQ
Tryk:
Quickly Tryk
Pjecen er trykt på
miljøvenligt papir
Fotos: Bysted HQ
Oplag:
8.000
Copyright: Pjecen må
gerne kopieres med tydelig kildeangivelse. Må ikke kopieres til erhvervsmæssig
udnyttelse
Pjecen kan købes hos
Arbejdsmiljørådets Service Center, Ramsingsvej 7, 2500
Valby, tlf. 36 14 31 31
E-mail
ekspeditionen@amr.dk
ISBN 87-90998-18-9
Varenr. 222
001
Denne tryksag er
svanemærket
Licensnr. xxx xxx
Hvem er BAR
FOKA?
Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig
Kontor & Administration (FOKA) er sammensat af repræsentanter fra både
arbejdsgiver- og arbejdstagerside. I fællesskab tilrettelægger vi indsatser, der
kan give et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø i sektoren.
BAR FOKA har
repræsentanter for:
·
Finansministeriet
·
Kommunernes
Landsforening
·
Amtsrådsforeningen
·
Københavns
Kommune
·
Frederiksberg
Kommune
·
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
·
Akademikernes
Centralorganisation
·
FTF (Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd)
·
Dansk
Socialrådgiverforening
·
Finansorganisationerne
i FTF
·
Kommunalforeningerne
·
Det kommunale
Kartel/Statsansattes Kartel
·
HK-Kommunal
·
DKK (Det Kommunale
Kartel)
·
HK/STAT
·
StK (Statsansattes
Kartel)
Arbejdsmiljøsekretariatet
1553 København
V
Tlf. 33 93 12
55
E-mail
sekretariat@3bar.dk
- www.bar-foka.dk
Varenr. 222 001