Illustration: Psykisk arbejdsmiljø
Illustration: Muskel og skeletbesvær
Illustration: Ulykker

De midaldrende er mest stressede

Man hører altid at børnefamilier er mest ramt af stress, men det er en myte, siger arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen i CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse. Forekomst af stress topper i aldersgruppen 45 - 54 år.

Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop

Stress stiger med alderen og topper blandt de midaldrende på 45 – 54 år. Det viser de senere års danske undersøgelser på området.

”Det er medarbejdere i aldersgruppen 45-54 år er hårdest ramt af stress, og ikke de yngre småbørnsforældre, som ellers ofte bliver fremhævet i debatten om stress, siger arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Han bygger sin påstand på to store undersøgelser blandt Finansforbundets og FTFs medlemmer. Den sidstnævnte gruppe er på 450.000 sygeplejersker, lærere, pædagoger, bankansatte og andre funktionærer i det offentlige og private.

Undersøgelserne viser, at ansatte uden børn er lige så stressede som dem med børn. Dermed punkteres myten om at børnefamilier i særlig grad skulle være stressramte i disse sektorer. Blandt Finansforbundets medlemmer er andelen som oplever sig stressede betydeligt højere blandt de midaldrende end blandt medlemmerne i aldersgruppen 20-34 som også har hjemmeboende børn.

I undersøgelsen føler 32 procent af de 45-54-årige sig ”noget”, ”ret meget” eller ”virkeligt meget” stressede. Det tilsvarende tal for de 20-34-årige er 19 procent.

”Hvorfor denne gruppe af midaldrende medarbejdere er ramt af stress ved vi ikke præcis, men en mulig forklaring er en meget stor loyalitet overfor arbejdet,” siger Jørgen Møller Christiansen, som understreger at eksakt viden på området endnu er sparsomt.

”Vi ved at der er mange stressfaktorer forbundet med hjemmeboende børn, men alligevel viser undersøgelserne at stress er forholdsvis lavt hos medarbejdere under 35 år. Måske er det fordi man i en småbørnsfamilie strukturerer hverdagen på en måde, og det kan derfor nærmest være en buffer for stress,” siger Jørgen Møller Christiansen.

Høje krav

Han påpeger at man får et større råderum og en ny frihedsgrad, når børnene bliver store.

”Man kaster sig ud over arbejdet, som bliver et mål i sig selv. Nu er det ikke længere børn, der stiller kravene, men arbejdet,” siger han.

Jørgen Møller Christiansen påpeger, at stor ansvarsbevidsthed og høje krav til egen præstation er den dominerende træk hos Finansforbundets og FTF’s medlemmer.

”Der er ingen grænse på kvalitet, fordi man altid kan gøre det bedre,” siger han.

Arbejdsglæde og samtidig stress

En anden karakteristik for både Finansforbundets og FTF’s medlemmer er lange arbejdsuger på 45 timer eller mere. Jo længere arbejdsuger man har, jo højere er forekomsten af stress.

”Børnefamilier har simpelthen ikke tid til lange arbejdsuger. De er nødt til at regulere og være påpasselige. Kigger man til gengæld på de midaldrende medarbejdere, så knokler de derudad. De oplever en stor arbejdsglæde, men samtidig stress. Arbejdsglæde og stress skulle udelukke hinanden. Men sådan er det ikke. Den ene gang dominerer arbejdsglæde, den anden gang stress,” siger Jørgen Møller Christiansen.

De midaldrende overses

Der er en tendens til at overse de stressramte midaldrende medarbejdere på arbejdspladserne, mener arbejdspsykologen i CASA.

”Her spiller arbejdspladskultur og normer tydeligt ind. Det er helt naturligt når kolleger med små børn tager tidligt hjem. De bliver nærmest pisket hjem. Der bliver sagt til dem: Gå hjem og pas børnene. Men ingen vil sige til midaldrende kollegaer at de skal tage hjem og passe sig selv,” siger han.

Duracelkanin

Jørgen Møller Christiansen er i øjeblikket i gang med nye analyser ud fra en undersøgelse omfattende nyhedsarbejdere, mennesker der arbejder med nyheder, såsom journalister, fotografer, redaktionssekretærer og grafisk designer.

Her viser det sig at midaldrende mænd og kvinder vægter deres arbejder højere end deres eget helbred.

”Her spiller to faktorer ind, lyst og nød. Mange arbejder af lyst. De opfatter deres arbejde som betydningsfuld og sjovt. Samtidig føler de sig nødt til at tage en lang arbejdsuge for at kunne nå det hele. De bliver som små Duracelkaniner,” siger han.


Senest revideret den 1. december 2011
Ansvarlig for siden: Lise Keller

Ny lærer på friskole


På Bagsværd Friskole har man brugt spillet "Ny lærer" til at tage godt imod de nye kolleger. Mød Line og Mie og hør dem fortælle om deres brug af spillet.
Se filmen>>

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Andre gode links

Hør Pia Ryom fortælle om BAR SoSus stressværktøjer i Magasinet Penge på DRTV.

Væksthus for ledelse om ledelse og stress. Se mere her.

Fra stress til trivsel: Viden om stress fra Videncenter for arbejdsmiljø. Læs mere om den nye viden her.


Finansforbundets har udgivet et temahæfte om børnefamiliers balance mellem arbejde og fritid
Smil du er på
(PDF)

FTFs undersøgelse om stress på arbejdspladsen
Stressrapport (PDF)