For stort
arbejdspres?
Overblik
Metoder
|
Værktøjer til handling Nye krav og
udfordringer er dagens orden på danske arbejdspladser. På godt og ondt. I
en travl hverdag kan det sætte arbejdsmiljøet under
pres. Dette hæfte er en
del af en serie procesværktøjer, branche- arbejdsmiljørådet Finans /
Offentlig Kontor & Administration har udgivet. Formålet er at sætte
fokus på, hvordan arbejdspladserne kan styrke de menneskelige ressourcer
på arbejdspladserne. Værktøjerne er
udformet som redskaber til ledelsesniveauet på arbejdspladserne. Men de
kan også bruges som inspiration til dialog i samarbejdsudvalget og
sikkerhedsorganisationen på
arbejdspladsen. Serien behandler
seks temaer, de fleste arbejdspladser på et tidspunkt skal evne at
tackle: ·
Forandringer på
arbejdspladsen ·
Manglende
indflydelse ·
Den vanskelige
samtale ·
Fravær og
personalegennemtræk ·
For stort
arbejdspres ·
Konflikthåndtering |
·
tackle stress i din
afdeling
·
rådgive medarbejdere
om, hvordan de selv kan tackle stress
·
tackle stress hos dig
selv
·
lede på en måde, så
stress forebygges
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
|
Inspiration til
håndtering af stress |
|
Procesværktøjet
er ikke en udtømmende ”kogebog”, men giver nogle forklaringer og idéer til
inspiration og handlemuligheder, som lederen selv må tilpasse i
situationen. Procesværktøjet
giver først et indblik i, hvad stress er, og hvordan stress ytrer sig.
Dernæst præsenteres en række råd til, hvordan lederen kan hjælpe enkelte
medarbejdere med at tackle eller undgå stressproblemer. Til sidst gives
der forslag til, hvad en leder kan gøre, når stress ikke kun er et problem
for enkelte personer, men for afdelingen som
helhed. |
Stress kan defineres
som en oplevet spændingstilstand, der medfører en mobilisering af vores fysiske
og psykiske ressourcer. Det grundlæggende formål med stress er at optimere såvel
menneskers som dyrs mulighed for overlevelse gennem kamp eller flugt. Som Darwin
udtrykte det: ”The survival of the fittest”.
Set i lyset af ”det
moderne menneskes” kulturelle, sociale og arbejdsmæssige livsbetingelser kan man
sige, at individets reaktioner på stress både har fordele og ulemper. Fordelen
er, at vi kan yde en større indsats og præstation under krævende omstændigheder.
Ulempen er, at stress kan føre til både fysisk og psykisk nedslidning og
helbredsforringelse, hvis belastningen fortsætter over længere tid – uden at det
lykkes os at bringe situationen under kontrol.
Stress kan vise sig på
mange forskellige måder. Det må fastslås, at der ikke findes bestemte typer af
oplevelser, der giver bestemte typer af stressreaktioner. Nogle oplever primært
fysiske stress-symptomer, andre oplever primært stress på det psykologiske plan.
De fleste oplever stress både psykisk og fysisk.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
På det fysiske plan kan stress vise sig
som: |
|
·
anspændthed
(også kaldet forøget alarmberedskab) ·
indre
følelse af uro i kroppen ·
anfald
af hurtig eller uregelmæssig hjertebanken ·
smerter,
stikken eller trykken i hjerteregion eller bryst ·
kraftig
sveden uden forudgående legemlig anstrengelse ·
ildebefindende,
svimmelhed (søsygefornemmelser) ·
spændinger
eller smerter i nakken eller i øverste del af
ryggen ·
spændingshovedpine ·
træthed
eller smerter i øjnene ·
mavesmerter ·
trykkende
smerter eller sugen i mellemgulvsregionen ·
appetitløshed,
vægttab
|
For at få et nuanceret
billede af ens stressniveau bør symptomerne gradueres i oplevet hyppighed og
oplevet styrke. Oplever du symptomerne altid, ofte, jævnligt eller
sjældent? Oplever du dem i svær grad, i middel grad eller i
ringe grad? Med til et nuanceret billede hører naturligvis også, om du
oplever et eller flere af de ovenstående symptomer. Det er ikke alle
stress-symptomer, som er helbredstruende i den forstand, at man bliver alvorligt
syg af dem. Men oplevelsen af stress-symptomer vil i de fleste tilfælde medføre
en stærkt nedsat følelse af effektivitet, trivsel og velvære, og derfor skal man
under alle omstændigheder tilstræbe at slippe af med sin stress. Hvordan dette
kan gøres, uddybes senere.
Det er vigtigt at
understrege, at man under alle omstændigheder bør konsultere sin læge, hvis man
pludselig får et eller andet fysisk symptom. Det er primært din læge, der bør
afgøre, om det handler om stress eller noget andet somatisk, som er behandlingskrævende. Jo
mere plaget man er af stress, jo større er sandsynligheden for, at stress kan
give sig udslag i en række adfærdsændringer. Det skal understreges, at man først
kan tale om adfærdsændringer, hvis det udvikler sig til et mønster.
Omgivelserne, dvs. familie, venner og arbejdskolleger, kan i så fald tage det
som udtryk for, at der med stor sandsynlighed er et eller andet, som den
pågældende går og kæmper med. Om man skal spørge ind til personen efter fjorten
dage, tre uger eller en måned er en vurderingssag. Det vil naturligvis ikke være
rimeligt at intervenere allerede efter en dag eller to. Alle kan have dage, hvor
man føler sig uoplagt, sur eller irritabel.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
På det psykologiske plan kan stress vise sig som: |
|
·
følelsen
af at være uoplagt ·
hukommelses-
og koncentrationsbesvær ·
irritabilitet ·
rastløshed ·
søvnvanskeligheder ·
dårligt
humør, depression ·
tab
af initiativ og interesse ·
utilstrækkelighedsfølelse ·
forøget
sårbarhed overfor kritik Desuden kan
stress resultere i hyppige forkølelser og infektioner, fordi stress over
længere tid kan være med til at svække immunforsvaret og dermed ens
modstandskraft. |
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Eksempler på adfærdsændringer: |
|
·
irritabel
eller aggressiv ·
stridighed
med familie eller kolleger ·
humørsvingninger,
f.eks. grådlabil ·
social
tilbagetrækning (isolerer sig) ·
ustabil
arbejdsindsats ·
nedsat
præstationsniveau ·
opgivende,
ligegyldig holdning ·
glemsom,
ukoncentreret ·
ubeslutsomhed ·
ser
træt, uoplagt eller udkørt ud ·
øget
forbrug af tobak og alkohol ·
medicinmisbrug ·
hyppige
fysiske klager ·
øget
sygefravær |
Stress opstår i et
kompliceret samspil mellem de sociale, familiemæssige og arbejdsmæssige
betingelser og vores personlige egenskaber og ressourcer. For at forstå, hvorfor
nogle mennesker udvikler stress, og andre ikke gør det, må vi fokusere på vores
forskellige måder at opfatte og vurdere en given situation på. Det enkelte
menneskes opfattelse af sig selv og sin samlede livssituation er derfor af
central betydning for, om der udvikles stress eller ej.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
En væsentlig årsag til
arbejdsrelateret stress er, at vi i disse år oplever et større og større
misforhold mellem arbejdskrav og personaleressourcer. Dette gælder både inden
for den offentlige og private sektor. Kravene om effektivitet og et højt
præstationsniveau samt et familieliv, der skal fungere, presser mange mentalt ud
i ”overhalingsbanen”. Hvis der samtidig er et dårligt psykisk arbejdsmiljø,
forøges risikoen for mistrivsel, stress og i værste fald
udbrændthed.
Det er derfor af helt
central betydning, at man styrker de forhold i det psykiske arbejdsmiljø, der
fremmer medarbejdernes engagement, trivsel og arbejdsglæde. En væsentlig
betingelse for dette er imidlertid, at man prøver at fjerne eller i det mindste
reducere de forhold, der typisk giver sig udslag i frustration og
stress.
Nedenstående forhold
vil hos mange mennesker kunne udløse stress. De kaldes for generelle
psykologiske stresspåvirkninger (også kaldet
stressorer):
·
pres
·
uønsket
omstilling
·
uvished
·
trussel
·
frustration
·
konflikt
·
tab
Disse stressorer kan
naturligvis opleves i såvel arbejdsliv som privatliv. Spørgsmålet er ikke kun,
om de er til stede, men i lige så høj grad, hvor massivt de opleves af
den enkelte. En lang række forhold i det psykiske arbejdsmiljø kan udløse disse
følelser. Inden for arbejdspsykologien benævnes de som psykiske
arbejdsbelastninger.
Her følger nogle
eksempler:
·
for stort arbejds- og
tidspres
·
for mange
uforudsigelige situationer
·
uklare krav,
modsætningsfyldte krav, uforenelige krav
·
mangel på information
eller for sen information
·
ringe mulighed for
kontrol/overblik over eget arbejde
·
ringe mulighed for at
planlægge eget arbejde, ringe handlefrihed
·
dårligt samarbejde,
skjult/åbenlys fjendtlighed
·
arbejde præget af
tvang eller afsavn
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Som leder er det
vigtigt, at du har kendskab til en række af de handlestrategier, der kan fjerne
eller i det mindste reducere dine medarbejderes stressniveau. Har du over en
periode konstateret en eller flere af de omtalte adfærdsændringer, må du under
samtalen med medarbejderen sikre dig, at han/hun åbent og ærligt fortæller om
årsagen til sine adfærdsændringer.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Herunder ses en række
af de handlestrategier (også kaldet coping), som du kan anbefale til dine
medarbejdere:
·
tilstræb maksimal
kontrol ved hjælp af synliggørelse af arbejdsbelastningen
·
kom selv med
konstruktive løsningsforslag til problemet
·
sig fra, hvis
arbejdspresset bliver så stort, at du får stress-symptomer
·
søg aflastning i en
periode, så du kan restituere dig både fysisk og psykisk
·
løs problemerne mellem
parterne gennem konstruktiv konfliktløsning
·
undgå jammer, sure
miner og brokkeri. Det løser ikke problemet, tværtimod!
Målet med disse
strategier er at fjerne selve årsagen til stressbelastningen. Som vi alle
ved, er det langt fra altid, at vi har mulighed for helt at fjerne
årsagen til stress. Derfor er vores mentale indstilling til belastningen mindst
lige så vigtig.
·
Afstem dit
præstations- og ambitionsniveau i forhold til dit arbejds- og tidspres (ikke alt
behøver at være til 13 på karakterskalaen. 9 eller 10 er også gode
karakterer)
·
Prøv at ændre holdning
til problemet: ”Jeg gør det så godt, jeg kan ud fra de givne betingelser”.
Eller: ”Ud fra de givne betingelser gør jeg en supergod
indsats
·
Hold op med at have
dårlig samvittighed, skyldfølelse eller betragte det som et personligt nederlag,
fordi du ikke magter at udføre to personers arbejde
·
Lad være med at lege
helt eller tro, du er supermand. Gør du det, kommer du selv til at betale prisen
med stress, mistrivsel og sygdom
·
Når du har fri fra
arbejdet, så hold også fri rent mentalt. Sørg for at være nærværende i dit
familie- og fritidsliv. Bekymringerne for problemerne i morgen giver dig kun
mindre overskud til at løse dem, når det gælder
I dag har mange
mennesker ambitioner og idealer om, at de skal fungere optimalt både i forhold
til arbejdsliv, familie- og fritidsliv. Du har hørt det 100 gange før, men der
er ingen vej uden om: Hold dig i god fysisk form!
·
Motioner jævnligt,
helst 3 gange om ugen. ½ times rask gåtur om
dagen er i princippet nok. Motion er et af de få områder i livet, hvor du bruger
energi, som du får mange gange igen. Samtidig styrker du dit immunforsvar, du
sover bedre om natten og får større overskud til både arbejde og
familieliv
·
Anvend mental
styrketræning. Meditation, yoga eller lignende mentale træningsteknikker. Herved
styrkes din indre ro og din koncentrationsevne
·
En række undersøgelser
viser, at behovet for kaffe, tobak, alkohol, sove- og nervemedicin falder, når
man (som en fast rutine) træner fysisk og mentalt
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
De omtalte
handlestrategier kan give dig inspiration, når du ønsker at hjælpe, støtte eller
aflaste en stresset medarbejder. I mange tilfælde kan du opfordre medarbejderen
til selv at komme med nogle konstruktive alternativer til løsning af problemet.
Følgende spørgemetode kan anbefales:
·
Hvori består problemet
helt konkret?
·
Hvor tit er det et
problem?
·
Hvad er konsekvenserne
af problemet?
·
Hvordan vil du selv
foreslå, at vi løser problemet?
Fremgangsmåden kræver
naturligvis, at medarbejderen ofrer tid derhjemme på at analysere problemet på
en saglig og velovervejet måde. Erfaringen viser, at langt fra alle går så
systematisk til værks. Husk altid at understrege, at du vil være meget
lydhør overfor konstruktive forslag og initiativer. Det vil både motivere og
opildne medarbejderen.
Hvorvidt ovenstående
fremgangsmåde bør anvendes, må altid bero på en vurdering af situationens
karakter og af din medarbejders personlige egenskaber og ressourcer. Uanset om
det handler om hjælp og aflastning til en medarbejder, eller det handler om nye
opgaver, som han/hun skal pålægges, så skal du være opmærksom på
følgende:
Pas på ”jammer” |
|
Medarbejdere
bør aldrig jamre til deres leder. En typisk jammerbemærkning lyder: ”Jeg
har alt for meget at lave!” Svaret fra
lederen er helt forudsigeligt: ”Ja, det har vi jo alle sammen!”
Mange ledere bliver meget forståeligt allergiske overfor jammer. Skal en
medarbejder gøre sig håb om at blive hørt, forstået og respekteret for
sine synspunkter, så skal der være substans i
tingene. |
Tilbage til indholdsfortegnelsen
Det er afgørende, at
den ansatte har mulighed for selv at gøre noget ved problemet; at der er nogle
valgmuligheder for ham eller hende. Enten styrer man arbejdet, eller også styrer
arbejdet en. En medarbejder bliver kørt ned, hvis han får læsset flere og flere
arbejdsopgaver over på sig uden at
kunne prioritere eller vælge rækkefølge, men bare må løbe stadig stærkere. Det
gælder om at være i en situation, hvor det er en selv, der styrer
arbejdsmængden. Så gør det ikke noget, at man har travlt.
En lang række
videnskabelige forskningsresultater viser, at stort arbejdspres kombineret med
oplevelsen af kontrol/overblik over arbejdet giver sig udslag i trivsel, vækst
og velbefindende (positiv stress-styring). Fordelen ved stress er, at vi
kan yde en større indsats under krævende omstændigheder. I arbejdsmæssig
sammenhæng kan positiv stress-styring defineres som evnen til at bevæge sig ud i
overhalingsbanen og yde en stor arbejdsindsats uden omkostninger i form af
stress-symptomer. Når man kommer hjem fra arbejdet kan man sige: ”Det har været
en hård arbejdsdag, men nu kan jeg slappe af både fysisk og psykisk, for det er
jo alt i alt gået godt”.
Forudsætningen for
positiv stress-styring er imidlertid, at man tolker abejdspresset som en positiv
udfordring: ”Det er hårdt, men det er også sjovt og spændende og ”alt i alt har
jeg kontrol over tingene”. Når arbejdet tolkes på denne måde er det primært
binyrebarkhormonet adrenalin som udskilles. Populært kaldes adrenalin
også for kamphormonet.
Opleves arbejdet
derimod hårdt og ulystbetonet, fordi man ikke er i stand til at få styr,
overblik og kontrol over arbejdspresset, medfører det oplevelser af afmagt og
frustration. Dette medfører, at man både udskiller adrenalin og
binyrebarkhormonet cortisol. Det er denne variant, der på længere sigt udløser
negativ stress, fordi udskillelse af stresshormonet cortisol kan svække
immunforsvaret og bevirke stressrelateret sygdom.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Som leder skal du
derfor være opmærksom på følgende:
·
når du prøver at
hjælpe eller aflaste en medarbejder, så skal du tilstræbe, at den pågældende vil
opleve en realistisk mulighed for kontrol/overblik over arbejdsopgaverne.Ellers
vil det ikke opleves som en reel aflastning
·
hvis en medarbejder
ønsker at afstå fra at påtage sig nye udfordringer, så er det ofte, fordi den
pågældende er bange for, at det får ”hele læsset til at vælte”, altså
bekymringen for ikke at kunne få styr over tingene
·
en høj grad af oplevet
handlefrihed, herunder indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, vil
både virke motiverende og stressreducerende på medarbejderne. Det er ikke
beslutningsmulighederne men beslutningsbegrænsningerne,der giver
stress!
Et andet vigtigt
forhold, du skal være opmærksom på, er 13-tals personerne. De ved godt selv, at
de er deres ”egen strengeste arbejdsgiver”. De er oftest meget ærekære og
stiller urimeligt hårde krav til sig selv. Får du mistanke om stress og
mistrivsel hos en sådan medarbejder, så prøv at anvende følgende
metode:
·
Gør det klart, hvor
meget du værdsætter hendes/hans arbejdsindsats, men at du synes, hun/han presser
sig selv unødigt hårdt
·
Prøv at forsikre den
pågældende om, at mindre kan gøre det. Denne type medarbejdere kan være
meget vanskelige at overbevise
·
Gør det klart for
medarbejderen, at når man har meget at se til, så er det også i orden at fejle
en gang imellem, og at det også sker for dig. Mange 13-tals personer betragter
det som en katastrofe at fejle, hvorfor de bruger urimelig megen tid og energi
på at gå tingene efter igen og igen
·
Anvend i øvrigt de
omtalte handlestrategier, specielt dem, der er beskrevet under ”Beskyt dig
mentalt mod belastningen”.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Ligesom der ikke er
bestemte typer af oplevelser, der giver bestemte stress-symptomer, så er det
også individuelt, hvordan stressproblemer skal løses. I nogle tilfælde kan det
være nok at passe bedre på sig selv gennem motion, ændrede kostvaner og brug af
de gængse afslapningsteknikker. I andre tilfælde er det den psykologiske
holdningsbearbejdelse, der skal til (f.eks. at man prøver at drosle lidt ned med
hensyn til det høje ambitionsniveau o.lign.). Som en generel regel kan man dog
sige, at jo mere plaget man er af stress-symptomer, jo mere skal der sættes ind
over for de livsomstændigheder, der er årsag til stress. En del mennesker skal i
virkeligheden sætte ind på alle tre kategorier af
copingstrategier:
1.
Handle aktivt, dvs.
prøve at ændre på selve årsagen til stress
2.
Ændre holdning til
problemet, herunder erkende at det i nogle tilfælde er dig selv, der stresser
dig selv unødigt
3.
Holde dig i god fysisk
form
Som afslutning får du
følgende råd: Lyt til din krop! Kroppen lyver aldrig! Man kan på det
mentale plan sagtens lyve over for sig selv og bilde sig ind, at man kan klare
det hele, men når din krop begynder at reagere med stresssignaler, så er det i
virkeligheden kroppen, der siger stop. Lytter du stadig ikke, vil din
krop reagere med flere og stærkere stress-symptomer, og fortsætter du stadig
ufortrødent i det samme tempo, ja, så reagerer kroppen til sidst med sygdom. Pas
godt på dig selv! Du skal holde mange år endnu.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Hvis mange af dine
medarbejdere har stress-symptomer, så har du brug for at skifte ledelsesstil.
Det er ekstremt vigtigt, at du gør noget. Du må indse, at det er dine
handlinger eller dine undladelsessynder, der har bidraget til, at alle nu er
stressede. Det kan være, at der objektivt er for meget at lave. Så må du sørge
for
·
enten at tilpasse
ressourcerne til opgaverne, dvs. få flere ansatte i din
afdeling
·
eller at tilpasse opgaverne
til ressourcerne, dvs. foretage nogle prioriteringer, sådan at det vigtigste
bliver gjort og andet må bortsaneres eller flyttes til andre
afdelinger
Det kan også være, at
der er for lidt arbejde. Når der er for lidt at lave, bliver arbejdet mindre
tilfredsstillende og mindre meningsfuldt, og der opstår let frustrationer og
gniderier. Så må du sørge for
·
enten at I bliver færre, så
de enkelte får hænderne fulde og oplever, de gør fyldest
·
eller at I påtager jer flere
opgaver eller løser dem, I har, på et højere kvalitetsniveau og skaber mere
værdi
I begge tilfælde
højnes energiniveauet, tilfredsstillelsen, meningsfuldheden og dermed
arbejdsglæden.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Ofte ligger problemet
imidlertid et andet sted. Det forholder sig ofte sådan, at objektivt set er der
hverken er for lidt eller for meget arbejde til medarbejderne, men
·
arbejdet er
uhensigtsmæssigt organiseret
·
medarbejderne har for
ringe indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse
I så fald bør du gøre
følgende:
Find et par
medarbejdere, der har idéer til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges bedre og
giv dem frie hænder til at prøve nye metoder. Følg interesseret med i, hvad de
laver, bak dem op og ros dem. I mange tilfælde kan du lade medarbejderne selv
prioritere og vælge den rækkefølge, i hvilket arbejdet
udføres.
Ved at udfri
medarbejderne fra en afmægtig offerrolle og gøre dem til ansvarlige
problemløsere vil du formentlig opdage, at ressourcerne bliver udnyttet bedre,
og at der bliver gjort en del opfindelser, der fremmer effektiviteten. Hertil
kommer, at medarbejderne nu styrer arbejdet og ikke styres af det. Dette fjerner
negativ stress og højner arbejdsglæden.
En sidste mulighed er,
at du selv er stressfaktoren. Det er du, hvis du
·
er humørsvingende og
lader dine omgivelser mærke det
·
altid er bagud med dit
eget arbejde, generelt involverer dine medarbejdere for sent og konstant presser
dem til at lave sidste øjebliks redninger
·
ikke giver dine
medarbejdere en vis frihed til selv at tilrettelægge deres
arbejde
·
er generelt afvisende
over for medarbejdernes idéer
·
tilbageholder
information og derved skaber rygter og angst
Husk, at du skal skabe
gode rammer for dine medarbejderes udfoldelse. Spørg dem (på møder og i udviklingssamtaler), hvad du kan gøre,
for at de glæder sig til at komme på arbejde hver dag.
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Tilbage
til indholdsfortegnelsen
Udgivelse: BAR
FOKA
Udarbejdelse af
værktøj: BAR FOKA og
Andersen
Management International A/S,
tlf.
35 46 46 46
Design:
Bysted HQ
Tryk:
Quickly Tryk
Pjecen er trykt på
miljøvenligt papir
Fotos: Bysted
HQ
Oplag:
8.000
Copyright: Pjecen må
gerne kopieres med
tydelig kildeangivelse.
Må ikke kopieres til
erhvervsmæssig
udnyttelse
Pjecen kan købes hos
Arbejdsmiljørådets
Service Center,
Ramsingsvej 7, 2500 Valby,
tlf. 36 14 31
31
E-mail ekspeditionen@
amr.dk
www.asc.amr.dk
ISBN
87-90998-18-9
Varenr. 222
001
Denne tryksag er
svanemærket
Licensnr. xxx
xxx
Branchearbejdsmiljørådet
Finans / Offentlig Kontor & Administration (FOKA) er sammensat af
repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside. I fællesskab
tilrettelægger vi indsatser, der kan give et bedre fysisk og psykisk
arbejdsmiljø i sektoren.
BAR FOKA har
repræsentanter for
·
Finansministeriet
·
Kommunernes
Landsforening
·
Amtsrådsforeningen
·
Københavns
Kommune
·
Frederiksberg
Kommune
·
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening
·
Akademikernes
Centralorganisation
·
FTF (Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd)
·
Dansk
Socialrådgiverforening
·
Finansorganisationerne
i FTF
·
Kommunalforeningerne
·
Det kommunale
Kartel/Statsansattes Kartel
·
HK-Kommunal
·
DKK (Det Kommunale
Kartel)
·
HK/STAT
·
StK (Statsansattes
Kartel)
Arbejdsmiljøsekretariatet
1553 København
V
Tlf. 33 93 12
55
E-mail
sekretariat@3bar.dk
- www.bar-foka.dk
Varenr. 222
001