Forside » Trivsel » Stress » Hvornår opstår stress? » Reaktioner på stress

Stress-tegn

Evnen til at håndtere fysiske eller psykiske belastninger afhænger bl.a. af genetiske, tillærte og fysiologiske forhold. Derfor er der lige så mange forskellige måder at reagere på, som der er forskellige individer. Hvordan den enkelte oplever en belastning og dens styrke har betydning for, hvordan man reagerer i den pågældende situation. Skal man fx til eksamen, er der nogle, der synes, det er et stort personligt pres og finder det svært, hvor andre måske synes, det er en spændende og udfordrende situation.   

Hvad sker der i kroppen?

Når vi mennesker oplever stress, opfører kroppen sig som om, den er i konstant alarmberedskab. Er du truet, kan du flygte eller angribe, hvilket kræver, at kroppen kører i sit højeste gear. Så producerer den en øget mængde af hormonerne adrenalin og kortisol. Det medfører, at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og blodsukkeret øges.

 
Denne fysiologiske reaktion er i udgangspunktet ret nyttig, fordi den gør kroppen i stand til at yde sit optimale i en kortvarig periode.

Men hvis tilstanden strækker sig over længere tid, kan det medføre, at kroppen bliver ude af stand til at finde tilbage til sin hviletilstand. I stedet befinder kroppen sig i konstant alarmberedskab. Og det kan i værste fald ende med sygdom.

Hvordan kan jeg vide, om jeg er i farezonen?

Der er mange tegn på stress, både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige:

Fysiske:

Hovedpine
Hjertebanken
Rysten på hænderne
Svimmelhed
Træthed
Tørhed i hals og mund
Svedeture
Søvnløshed
Kvalme
Vægttab/øget appetit
Mavesmerter
 

Psykiske:

Uoplagthed
Træthed
Hukommelsesbesvær
Koncentrationsbesvær
Rastløshed
Irritabilitet/vrede
Angst
 

Adfærdsmæssige:

Søvnløshed
Lav selvfølelse
Vrede
Ubeslutsomhed
Sygefravær
Ingen humor
Manglende lyst til samvær med andre
Ugidelig og magter ikke noget

Senest revideret den 30. november 2011
Ansvarlig for siden: Lise Keller