Del: - -

Statistikken - muligheder og begrænsninger

Sygefraværsstatistikken giver et billede af det enkelte arbejdssteds fravær. Hvor skarpt det bliver, afhænger af hvor detaljeret og præcis statistikken er.

Hvad siger tallene jer?

Statistikken giver sjældent et entydigt svar på, om I har et højt eller et lavt fravær. Det afhænger af mange forskellige faktorer som fx hvor belastende arbejdet er, de ansattes alder og køn, og om der er mange eller få på fleksjob eller nedsat tid. Nogle få langtidssyge kan også vride statistikken skæv og være med til at give et højt, gennemsnitligt fravær.

Sygefraværet varierer kraftigt fra sektor til sektor. I staten under ét var sygefraværet i 2014 således 8,3 arbejdsdage pr. medarbejder. I kommunerne og regionerne var det 15,0 dage, mens det i finanssektoren ligger på omkring 6,5 dage om året. Tallene kan være opgjort lidt forskelligt, men der er tale om en reel forskel.

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er årsagen til omkring en tredjedel af alle sygemeldinger. 

Men selv om I har et højt sygefravær, er ikke nødvendigvis et udtryk for et dårligt arbejdsmiljø. Arbejdspladser, der gør en stor indsats for at fastholde syge medarbejdere, vil fx have et højere sygefravær end arbejdspladser med et lavere socialt engagement.

Når I vurderer tallene, skal i bl.a. se på:

  • Det samlede antal fraværsdage.
  • Antallet af egentlige sygedage i forhold til andet fravær, fx i forbindelse med graviditet og barnets første sygedag. Nogle virksomheder inkluderer barnets første sygedag, andre ikke.
  • Forholdet mellem korttids- og langtidssyge (over 10 dage)
  • Sygefravær fordelt på faggrupper og afdelinger.
  • Udviklingen over tid.
  • Tallene for andre sammenlignelige arbejdspladser.

Udviklingen over tid

Statistikken giver jer et værdifuldt billede af, hvordan sygefraværet på jeres arbejdsplads udvikler sig.

Falder fraværet kan det være udtryk for, at de ting I har sat i værk, har båret frugt. Stiger fraværet er det et alarmsignal, som I skal undersøge nærmere.

Begge dele kan selvfølgelig være udtryk for tilfældige udsving som skyldes fx en enkelt medarbejders langvarige sygefravær.

Sammenlign med andre

Hvis det er muligt, bør I sammenligne jeres tal med andre, tilsvarende arbejdspladser. Hvis I arbejder inden for den samme organisation (fx to filialer i den samme bank eller institutioner i den samme kommune) vil en sammenligning normalt være pålidelig. 

I skal være opmærksomme på, at sygefraværsstatistikken kan opgøres på mange forskellige måder, som kan gøre det vanskeligt at sammenligne tallene på tværs af sektorer og organisationer.

  • Sygefraværet kan være udregnet i tabte arbejdsdage eller i kalenderdage, som giver et højere tal.
  • Statistikken omfatter måske kun månedslønnede, men ikke fx vikarer, afløsere, fleksjobbere, delvist raskmeldte og folk på reduceret tid.
  • De deltidsansattes fravær kan tælle som en hel dag eller opgøres i forhold til antallet af tabte timer.

Se fraværet på landsplan via Danmarks Statistiks hjemmeside.

Omfang – ikke årsager

Det er vigtigt at holde sig for øje, at arbejdsgiveren ikke må spørge om årsagen, når en medarbejder melder sig syg. Derfor indeholder statistikken heller ikke en opgørelse over de sygdomme eller andre forhold, som ligger bag fraværet.

 


Senest revideret den 17. august 2020