Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Bilen som arbejdsplads

Du skal kræve det samme af bilen, som du ville kræve af en fast arbejdsplads: At den er indrettet, så arbejdet kan udføres let og ubesværet, og så belastningen er mindst mulig.

På kontoret er hæve/sænkeborde, refleksfri skærme og ergonomiske stole en selvfølge. På samme måde bør din bil indrettes, så den giver dig de bedst mulige rammer om dit daglige arbejde.

De almindeligste problemer

  • Bag rattet sidder du i en fastlåst stilling, og du bruger kun en lille del af kroppens muskler. Det kan give belastninger i ryg, lænd, skuldre, nakke og arme, som kan føre til hovedpine og rygsmerter.
  • Belastningen bliver værre, hvis sædet, rattets højde, afstanden til pedaler og instrumenter osv. ikke passer til din krop.
  • Også træk, hård affjedring og et højt støjniveau øger belastningen på din krop og psyke.
  • Det er hårdt for kroppen, hvis du skal ind og ud af bilen mange gange i løbet af dagen. Især hvis sædet er meget lavt.

Læg vægt på trivsel

Uanset om bilen er din egen eller arbejdsgiverens, bør du overveje, hvordan du får den bedst mulige arbejdsplads.

Du får den bedste trivsel og arbejdsmiljø, hvis du prioriterer lavt støjniveau, komfortabel affjedring, et ergonomisk specialsæde, fartpilot, navigationsanlæg og aircondition.

Køb ikke for billigt...

I nogle virksomheder lægger man vægt på prisen, når man køber firma- og  tjenestebiler. Men det er vigtigt, at bilen opfylder kravene til et godt arbejdsmiljø. Ellers kan en kortsigtet besparelse blive mere end ’spist op’ af øget sygefravær. Hvis bilen er din egen, er det på samme måde værd for dig at investere i et godt arbejdsmiljø bag rattet.

Læs mere:

Specielt om sædet 
Checkliste om udstyr og indretning 
Plads til pc’en
Fartpilot mod smerter


Senest revideret den 13. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm

Relateret materiale:

Se mere under punktet Arbejdstillinger

Læs mere under punktet Mus og skærm.

Se osse vores materiale om Tjenestebiler i hjemmeplejen

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Andre gode links

Personaleweb.dk
En fagportal, der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik. KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag.

Bilen som arbejdsplads
Pjece fra Foreningen Business Danmark

Sælgeres arbejdsmiljø
En vejledning fra BAR Handel.