Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Fordele og ulemper ved hjemmearbejde

  • De mest almindelige fordele drejer sig om øget arbejdsglæde og motivation, højere fleksibilitet og større produktivitet.
  • De mest almindelige ulemper er svækket kontakt og kontrolmuligheder, krav om ændrede arbejdsrutiner, manglende tilstedeværelse samt økonomiske omkostninger.

Mange af ulemperne kan dog afværges, hvis arbejdspladsen forbereder sig grundigt på den nye arbejdssituation - og hvis der er klare aftaler om arbejdets omfang og tilrettelæggelse.

Mulige fordele for arbejdspladsen

  • Mere tilfredse medarbejdere med højere motivation og arbejdsglæde.
  • Muligheden for at arbejde hjemme kan være med til at fastholde og rekruttere medarbejdere.
  • Den større fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse kan øge effektiviteten og medvirke til at spidsbelastninger og særligt travle perioder overkommes.
  • Større produktivitet hos medarbejderne - dels fordi de kan arbejde mere uforstyrret hjemme, dels fordi de kan arbejde, hvor de er: I toget, i bilen, på hotellet osv.
  • Mulighed for en mere fleksibel organisation og for indførelse af nye ledelses- og aflønningsformer.

Mulige ulemper for arbejdspladsen

  • Hjemmearbejdspladser kan svække den daglige kontakt til medarbejderen og gør det vanskeligere at kontrollere arbejdet og arbejdsindsatsen.
  • Hjemmearbejde kan kollidere med arbejdspladsens behov for tilstedeværelse i forbindelse med møder, kundebetjening, kurser, projektarbejde etc.
  • Det kan skabe uklarhed om arbejdsopgaverne og utilfredshed blandt kollegerne.
  • Det kan være nødvendigt at indføre nye rutiner for information, posthåndtering, telefonbetjening, mødevirksomhed,  arbejdstilrettelæggelse etc.
  • Udbredt hjemmearbejde kan svække virksomhedskulturen og medarbejdernes loyalitet.
  • Det kræver investeringer til edb-udstyr, kontormøbler og telekommunikation i hjemmet.

Senest revideret den 13. maj 2012
Ansvarlig for siden: Peter Klingenberg

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Andre gode links

Personaleweb.dk
En fagportal, der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik. KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag.

 

Distancearbejde og arbejdsmiljø
Vejledning fra BAR Kontor