Forside » Ledelse & Organisering » Servicearbejde » Storkøkkenet

Ny faglighed i storkøkkenet

Nyt storkøkken - nye udfordringer

Køkkenerne på syghusene i Sønderborg, Tønder og Haderslev er slået sammen til storkøkkenet Det Sønderjyske Køkken. Det har medført mærkbare forandringer i det daglige med arbejde i teams og større kontakt til patienterne. For at kunne acceptere forandringerne og forstå, hvad meningen med dem var, har medarbejderne været på kursus.

Sjælen skal med

Det Sønderjyske Køkken i Region Syddanmark kom til at hedde sådan, efter at regionernes sygehuskøkkener i Sønderborg, Haderslev og Tønder i 1999 deltog i den offentlige licitation af køkken-, kantine-, kiosk- og cafeteriaområdet og blev godkendt som leverandør.

I dag laver produktionskøkken i Sønderborg mad til 900 patienter, og køkkenerne i Tønder og Haderslev fungerer som modtagerkøkkener. Det Sønderjyske Køkken står desuden for drift af kantiner og kiosker og mad til skolerne i Tønder.

Forandringen fra tre små køkkener til ét storkøkken med 120 ansatte betød krav om store besparelser og dermed fyringer af 25 medarbejdere. Men for at forandringen ikke skulle få fatale konsekvenser for de medarbejdere, der blev tilbage, fik Det Sønderjyske Køkken i 2002 fire millioner kroner fra EU’s socialfond, og hermed var projektet ”Sjælen skal med” skabt.

Projektet er netop afsluttet og chef for Det Sønderjyske Køkken, Jytte Egetoft, betegner det som ”meget meget spændende”.

- Det er ikke bare ledelsen, der skal uddannes, når der sker så store forandringer. Alle skal have sjælen med. Forandringer kan være svære at kapere, og hvis toget kører så stærkt, at nogle falder af, er de meget svære at samle op igen, siger hun.

Fagligheden omdefineres

Også staten gik ind i projektet, da Det Sønderjyske Køkken skulle etableres. Staten finansierede et rotationsprojekt, som gjorde, at cirka 70 arbejdsløse på skift overtog arbejde i køkkenet, så de faste medarbejdere kunne komme på kursus.

68 pct. af de arbejdsløse, der deltog i rotationsprojektet, har siden fået varigt arbejde udenfor Det Sønderjyske Køkken.

Projekt ”Sjælen skal med” har indbefattet kurser for samtlige medarbejdere. De havde blandt andet til formål at give medarbejderne i Det Sønderjyske Køkken fælles værdier. Der blev talt om trivsel, ansvar, faglighed og udvikling.

- Er vores trivsel ikke i orden, kan vi ikke udvikle os og bruge vores ansvarlighed og faglighed. Trivslen er vores basis. Desuden skulle vi også diskutere, hvad faglighed egentlig går ud på i vores fag, hvor man ikke længere selv rører mayonnaisen og sylter rødbederne. Ens identitet afhænger af fagligheden, så vi har forsøgt at ændre dens udtryk til at være mere orienteret mod brugeren. Det betyder ikke, at vi slækker på fagligheden, men vi definerer den anderledes. Vi bruger den mere i kontakten med patienten, end vi tidligere har gjort, siger Jytte Egetoft.

Før i tiden blev al mad anrettet på bakker i køkkenet. I dag bliver den på flere afdelinger anrettet på afdelingen, og kosten bliver i højere grad end tidligere tilpasset den enkelte patients behov.

For køkkenassistenterne har den nye definition af faglighed medført, at de, der skal servere på afdelingerne, har fået kurser i kommunikation og service.

Ny interesse for arbejdet

Tidligere varetog hver køkkenmedarbejder mange forskellige funktioner i de tre køkkener. I storkøkkenet bliver man nødt til at dele arbejdet op i mindre enheder for at kunne overskue det, og medarbejderne er inddelt i tre teams. Et team for gæst/kantine, et for varm produktion og et for kold produktion og distribution.

- Tidligere arbejdede man måske i kantine den ene dag, med varm mad den næste og med kold den tredje. Men når enheden bliver så stor, som den er blevet hos os, vil det kun være frustrerende at skulle have det store overblik. Der er 34 forskellige funktioner med hver sin funktionsplan, og ingen kan rumme at sætte sig ind i dem alle. Så er det bedre at kunne fordybe sig og koncentrere sig om for eksempel kantinedrift og få skabt en god fælles relation til de andre kolleger i teamet, siger Jytte Egetoft.

Hjælper hinanden

Køkkenassistent Susanne Nicolajsen Carlsen, som arbejder med kantine- og kioskdrift, er enig med sin chef. Hun betegner sit team på 9 medarbejdere som et hyggeligt lille team, som efter en lidt hård start nu har fundet ro og overskud i arbejdet.

- I starten lukkede vi os alle inde i vore teams og havde slet ikke overskud til at hjælpe hinanden. Hvis der var sygdom i et team, og der manglede folk, tilbød man ikke at tage en ekstra vagt. Vi følte os pressede og konkurrerede om at være det bedste team, med den holdning forsvandt, da BST havde holdt temadage med os om psykisk arbejdsmiljø. I dag, hvor kan vi overskue tingene og har fået luft i vores arbejde, er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden, siger Susanne Nicolajsen Carlsen.

Den enkelte medarbejder har selv valgt, hvilket team vedkommende vil arbejde i. For Susanne Nicolajsen Carlsen betyder det en større arbejdsglæde.

- I gamle dage arbejdede jeg alle steder og syntes, at noget af arbejdet var meget kedeligt. I dag arbejder jeg med det, der interesserer mig.

Senest revideret den 13. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm