Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Forebyg usikkerhed

Forandringer på arbejdspladsen fører ofte til usikkerhed. Derfor er det meget vigtigt, at alle bliver informeret ordentligt og får diskuteret forandringerne, og at der bliver taget hånd om dem, der føler sig klemte.

Der er følelser på spil

Forandringer skubber til kendte mønstre og indebærer både muligheder og trusler. Der er masser af følelser på spil, når der pludselig skal laves om på ens arbejdsrutiner, og det er vigtigt, at man får lov til at lufte sin usikkerhed undervejs i processen.

Det er én af pointerne, når erhvervspsykolog Kitty Dencker taler om at skulle omstille sig fra en arbejdsgang til en anden.

- Der skal være plads til at tage særlige hensyn til for eksempel ældre medarbejdere, der ikke har lyst til at ændre på rutinerne, siger Kitty Dencker.

Lyntoget og bremseklodsen

Hun sammenligner medarbejdernes roller, når der skal ske forandringer, med lyntogets, lokomotivets, godstogets og bremseklodsens roller.

Lyntoget tænder på idéer og vil køre med det samme. Lyntoget kan godt virke arrogant, når han eller hun synes, det hele går for langsomt.

Lokomotivet kan godt se den gode idé i forandringerne, men skal lige have svar på nogle spørgsmål, før det sætter i gang. Så kører det til gengæld uden problemer. Godstoget vil egentlig hellere passe sit, som han eller hun altid har gjort. Men godstoget kommer langsomt op i tempo, når det nu ikke kan være anderledes. Bremseklodsen stritter imod og taler vidt og bredt om, hvor dårlig idéen er.

- Uden lyntoget kommer projektet aldrig i gang, og uden bremseklodsen kan projektet nemt køre af sporet. Der er brug for begge funktioner, men det er patetisk at være bremseklods for et tog, der er kørt. Så er man bare en gene på arbejdspladsen, siger Kitty Dencker.

Vigtig styring

Det er klart lyntoget og bremseklodsen, der får størst opmærksomhed under processen. Lyntoget taler og taler for projektet, mens bremseklodserne igen og igen skal have forklaret, hvorfor idéen er så god. Lyntoget kan have tendens til at betragte bremseklodsen som nærmest dum, når han eller hun nu ikke kan se det gode i idéen, men her er det vigtigt at huske, at bremseklodsen bare er uenig. Kitty Dencker taler om den vigtige styring, som skal hjælpe til med, at ingen skal føle sig klemte i processen.

- Det er vigtigt at placere diskussionerne og interessekonflikterne, hvor de hører hjemme. Det kan for eksempel være hos fagforeningen eller hos ledelsen. Der kan opstå hundeslagsmål, hvor nogle bliver meget klemte, hvis ingen tager styringen. Til gengæld må medarbejderne selv bede om hjælp, hvis de går i stå i processen og i det hele taget gå positivt til sagen. Også selvom de måske føler, at de har fået en beslutning trukket ned over hovedet via politiske beslutninger.


Senest revideret den 13. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Andre gode links

Personaleweb.dk
En fagportal, der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik. KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag.
10 gode historier
Inspiration til fremtidens sunde arbejdsplads indenfor rengøring – pjece fra BAR Service. Hent som PDF (Åbner i nyt vindue)