Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Børnehaven

Du skal have nyeste version af Flash installeret!

Hent afspilleren HER!

Sygehuset

Hjemmeplejen

Børnehaven

Døgninstitutionen

Folkeskolen

Teknisk skole

Rådhuset

Læs mere om Lars Mølgaard Sørensens arbejdsplads: 

Sig det med blomster og børnetegninger

Der er ikke længere irriterede miner, når en kollega melder sig syg i Dronning Alexandrines børnehave i Århus. I stedet for en sur hvisken i krogene får de sygemeldte gaver og opmærksomhed. Langtidssyge skal have lyst til at vende tilbage til arbejdspladsen efter sygdomsforløbet – og det virker!

Ingen dårlig samvittighed

Alt for mange langtidssyge pædagoger vender ikke tilbage til deres arbejdsplads, fordi de ender med at blive syndebukke og et ”problem” for institutionen. 

Sådan er det ikke i Dronning Alexandrines børnehave i Århus. Her er det legalt at være syg og man skal ikke gå rundt med dårlig samvittighed. Ingen mistænkes for pjæk!

– Når vi er syge her, så er vi syge, og det er ok, at nogen er mere syge end andre, understreger daglig leder Frank Nielsen.

Vendte ikke tilbage

Tillid til hinanden er en af de konkrete ting børnehaven fik ud af at gå med i pilotprojektet ”Rummelighed og Mangfoldighed”, hvis mål var at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Baggrunden for projektet var de mange afskedigelser på pædagogiske arbejdspladser og det store antal af langtidssygemeldte, som ikke vender tilbage.

Dronning Alexandrines børnehave havde i mange år haft fokus på det psykiske arbejdsmiljø, men da en rengøringsassistent blev alvorligt syg, oplevede Frank Nielsen en irritation blandt de ansatte, der endte med at blive rettet over på den syge. Det var en af grundene til, at de gik med.

Større rummelighed

Det konkrete mål med projektet var at udvikle arbejdspladskulturen til at blive anerkendende, at værdsætte hinandens værdier og dermed skabe rummelighed. Man udvalgte nøglepersoner på de enkelte institutioner til at igangsætte og holde fokus. Metoden man brugte var at arbejde med værdsættende samtale, hvor man fokuserer på det positive i stedet for det negative.

Tidslinien

Frank Nielsen var nøgleperson og sørgede for, at der blev sat handling bag ordene. 

- Vi fandt ud af at sygdom og trivsel hænger sammen, så helt konkret begyndte vi for eksempel at lytte meget efter ferieønsker og være mere åbne overfor ønsker om orlov og deltid. Vi blev også mere opmærksomme på, hvilke opgaver de enkelte medarbejdere havde og afgrænse antallet af opgaver, så de ikke blev presset.

På den måde kunne man bedre overskue, hvis en kollega meldte sig syg. 

For at skabe overskuelighed og overblik lavede ledelsen en tidslinie i forhold til konkrete projekter, der giver de ansatte overblik over, hvad der skal ske og hvornår.

Bedre til at lytte

Det har alt sammen været med til at skabe ro, og kulturen i børnehaven er forandret, så alle i dag føler større ansvar overfor tingene. Og der er ikke længere sure miner ved sygemeldinger. Der er plads og ro til at blive rask.

Når en medarbejder er langtidssyg får han/hun udover børnetegninger og blomster også flere telefonopkald fra deres leder. Han ringer ikke for at presse på, men for at høre hvordan vedkommende har det og sørger på den måde for, at den sygemeldte har kontakt til arbejdspladsen.:

Kontrol - eller hvad?

- Vi havde en ny medarbejder, som efter en uge måtte sygemelde sig med en diskosprolaps. Hun kendte ikke vores kultur og hun skulle vende sig til, at jeg ringede. Var det kontrol?

Jeg har siden talt med hende, og hun fortalte, at det var en rigtig rar måde hun følte sig hørt og set. 

Faktum er, at langt de fleste langtidssyge vender tilbage til børnehaven 

- Vi er blevet bedre til at lytte til deres behov. Hvilke ressourcer har de? Vil de lidt ned i arbejdstid i en periode? Det øger engagementet, at folk får lov til at bidrage, konkluderer Frank Nielsen. 


Senest revideret den 11. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm

Problemer med siden?

Hvis du ikke kan se billedet øverst på siden eller ikke kan åbne multimediefortællingen, er det fordi du mangler Flash Player 8.
Hent Flash Player 8

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Team & Projekt
Hjemmeside om at arbejde i teams og projekter.

Sundarbejdsplads.dk
En hjemmeside om sunde arbejdspladser

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Andre gode links

Personaleweb.dk
En fagportal, der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik. KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag.

Sygefravær og arbejdsmiljø 
Arbejdstilsynes temaside med metoder, eksempler og guides.