Forside » Ledelse & Organisering » Sygefravær » Erfaringer » Døgninstitution

Døgninstitution

Læs mere om Vibeke Olsens arbejdsplads: 

Værdsættende omsorgssamtale

Omsorgssamtaler har nedsat sygefraværet drastisk på botilbudet Tyringevej i Birkerød. Her bliver problemerne belyst og behandlet.  

Omsorgssamtaler et must

Medarbejderne på botilbudet Tyringevej i Birkerød modtog for knap tre år siden en lille folder, der skulle medvirke til, at der blev mindre sygefravær på arbejdspladsen. Folderen fortæller om omsorgssamtaler, som ledelsen ville indføre, når en ansat har haft mere end 10 dages fravær indenfor de seneste 12 måneder.

I dag tøver personaleleder Hans Kjærgaard ikke med at kalde institutionens indsats overfor sygefravær en succes, og siden institutionen indførte omsorgssamtaler for medarbejderne, er fraværet da også faldet drastisk. Fra en fraværsprocent på syv i starten af 2003, er den nu nede på fire en halv. Og ser man udelukkende på korttidsfravær er tallet ned på to procent.

Fornærmet medarbejder

Ikke alle medarbejdere på Tyringevej var i starten lige begejstrede for omsorgssamtalerne.

Da Hans Kjærgaard skulle gennemføre den første, var det en lidt fornærmet medarbejder, der troppede op til mødet. Men samtalen kom alligevel til at betyde, at medarbejderen bagefter var meget tilfreds med, at hun havde fået lov til at sætte ord på problemerne. Nu kommer samtalen ikke bag på nogen, for alle ved, at de finder sted.

Ingen pjækker

På institutionen bor 51 voksne fysisk og psykisk handicappede i syv selvstændigt beliggende huse, og der er ansat 64 faste medarbejdere – flest socialpædagoger.

- Vi tager for givet, at ingen pjækker, så vi tager alle årsager til fravær alvorligt. Det kan være sygdom, utilfredshed med medarbejdere og ledelse eller jobindhold, siger personaleleder Hans Kjærgaard.

Samtaleguide

Langtidssygdom bliver taget op på specielle rundbordssamtaler med den syge, ledelsen, tillidsrepræsentanten og en sagsbehandler, og her drøfter man, hvordan den syge kan fastholdes på arbejdsmarkedet. Et brækket ben får dog lov til at hele uden så megen snak, men ”klatsygdommen”, som Hans Kjærgaard kalder den, skal der tages hånd om både for medarbejderens og for arbejdspladsens skyld. Man skal finde grunden til, at medarbejdere bliver hjemme, og samtalen skal være en værdsættende samtale, der er udtryk for interesse og omsorg.

- Der er fravær, som ikke har at gøre med decideret sygdom, og det er det, vi prøver at søge grunden til, siger Hans Kjærgaard.

De fleste vil tale

Som forberedelse til samtalerne modtager medarbejderen en samtaleguide med spørgsmål, som tager udgangspunkt i arbejdspladsen, siger Hans Kjærgaard.

Spørgsmålene lyder blandt andet, hvad fraværet skyldes, og hvad vedkommende synes om det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.

- Langt de fleste vil gerne tale om det. Lider en medarbejder for eksempel af migræne, iværksætter vi en paragraf 28, så arbejdsgiveren får sygedagpenge fra den første sygedag. Hvis medarbejderen lider af dårlig ryg på grund af nedslidning, hjælper vi vedkommende til en mindre belastende funktion i huset. Handler fraværet om samarbejdsproblemer i teamet, bliver medarbejderen enten flyttet til et andet, eller vi går som ledere ind og er konfliktløsere, siger Hans Kjærgaard.

Handleplan

Omsorgssamtalen bliver fulgt op af en handleplan, som beskriver, hvad den enkelte medarbejder skal gøre, hvad ledelsen skal gøre, og hvad man kan gøre i fællesskab. Der bliver sat ord på problemerne, og ledelsen og den enkelte medarbejder aftaler, hvem de skal orienterer.

I øvrigt pointerer Hans Kjærgaard det vigtige i også at have fokus på de medarbejdere, der ikke har brug for omsorgssamtalerne.

- Vi er i ledelsen meget opmærksomme på at have fokus på dem, der møder hver dag og huske at give opbakning, ros og feedback, Og så skal ledelsen også være i stand til at sige undskyld for en fadæse, når det er på sin plads, siger Hans Kjærgaard.

Senest revideret den 11. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm