Forside » Ledelse & Organisering » Sygefravær » Erfaringer » Folkeskolen

Folkeskolen

Læs mere om Morten Basses arbejdsplads:

Klare krav gav mindre sygefravær

Sygefraværet på Rørkjær Skole i Esbjerg er faldet markant, efter at lærerne har fået større indflydelse på det daglige arbejde. Klare krav i forbindelse med dagligdagens opgaver og større forudsigelighed er en del af forklaringen. 

Vanskeligt at sige ”pyt”

De 65 lærere på Rørkjær Skole er som kolleger landet over en ansvarlig gruppe, som har meget vanskeligt ved at sige ”pyt”. Det betyder, at de i mange sammenhænge føler sig pressede og ofte kæmper med dårlig samvittighed, fordi de er bange for ikke at leve op til forventninger fra forældre og samfund.

På den baggrund gik Rørkjær Skole i 2003 ind i projektet ”Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær”, der er betalt af EU. 

Opgaver bliver fordelt

Nogle af problemerne på Rørkjær Skole gik ud på, at lærerne hver især følte sig ansvarlig for at gribe alle de mange bolde, der altid er i luften. Når et nyt projekt var blevet skudt i gang, eller når nogen udtalte, at ”det må skolen tage sig af”, følte hver enkelt lærer, at der blev talt til ham eller hende, selvom det egentlig handlede om noget, som lå udenfor hans eller hendes ansvarsområde.

- Det var unge som gamle, der havde det sådan, så nu har vi lavet nogle arbejdsredskaber, så vi tydeligt kan se, hvilke opgaver vi har på skolen, og hvem der skal løse dem. Vi sørger for at holde styr på møder og fordele de belastninger og opgaver, der er for hver enkelt lærer, ud over tid, siger skoleleder Per Lauridsen. 

Samarbejde med naboskole

I forandringen af arbejdsmetoderne på Rørkjær Skole indgik medarbejderne et samarbejde med naboskolen Nordby Skole på Fanø. De to skoler har udvekslet erfaringer i samtalegrupper, hvor fagkolleger i både ledelse og hos det øvrige personale i samtalegrupper har kunnet drøfte problemer og løsninger.

Derudover har Rørkjær Skole uddannet seks supervisorer blandt lærerne, så lærerne enkeltvis og som gruppe kan bede om supervision.

- Det bliver nu benyttet i stigende grad og er med til at mindske stress i faggruppen. Det åbner for nogle problematikker, siger Per Lauridsen. 

Færre korte sygeperioder

Gennemsnitligt er sygefraværet på Rørkjær Skole i perioden 2003-2005 faldet med én dag per medarbejder. Brækkede ben og operationer rammer Rørkjær skole som alle andre arbejdspladser, men sygdomsperioderne med én til fem sygedage er faldet drastisk. Ved projektets start i 2002 var der 12 af den slags sygdomsperioder, mens antallet allerede året efter var faldet til halvdelen. I skoleåret 2004-05 var tallet otte. Ved projektets start havde 14 ud af skolens 63 lærere 0 sygedage på et år, og dette tal var i sidste skoleår steget til 19. 

Udførlig mødekalender

Det har været vigtigt at skelne mellem, hvad der er ”grundlæggende vilkår” i lærernes arbejde, og hvad der er ”bolde i luften”.

- Vi har lavet et arbejdsredskab, som gør det tydeligt, hvad grundlæggende vilkår er for lærerjobbet, og hvilke udviklingsprojekter på skolen, der gælder alle, og hvilke der gælder grupper af lærere. Hver eneste gang vi sætter et projekt i gang på skolen, gør vi det klart, hvem projektet involverer. Ved hvert skoleår laver vi en oversigt over de grundlæggende vilkår, og hvor vi er i forhold til forskellige projekter, siger Per Lauridsen.

Det har – sammen med en opstrammet mødekalender – været med til at give lærerne et mere roligt arbejdsliv.

- Vi har selvfølgelig altid haft mødekalender, men ikke så udførlig som nu. Når man starter sit skoleår, kan man se nøjagtigt, hvornår man har teammøde, pædagogiske møder, kurser og så videre – og hvad de forskellige ting indebærer. Det har betydet meget, at vi nu har gjort de forskellige arbejdsopgaver og fordelingen af dem tydelige og har klare kommandoveje.

Senest revideret den 11. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm