Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Faser

Her er en gennemgang af de tre faser kortlægning, vurdering og handlingsplan, som er nyttig til jeres undersøgelse af sygefraværet.

Fase 1: Kortlægning

I kortlægningen er det oplagt at tage udgangspunkt i den statistik over sygefravær, som laves på de fleste arbejdspladser. 

Statistikken kan fx give jer et overblik over, hvordan I ligger i forhold til andre sammenlignelige arbejdspladser, forholdet mellem kort- og langtidssyge og udviklingen i forhold til sidste år. Derimod viser statistikken ikke årsagerne til sygefraværet. 

Læs mere i afsnittet om at bruge statistikken

Fase 2: Vurdering

For at finde frem til, om forhold i arbejdsmiljøet er med til at gøre medarbejderne syge, må I et lag dybere ned:

Statistikken kan give et fingerpeg, hvis det fx især er bestemte faggrupper eller folk i bestemte afdelinger, som er syge.

Ofte ved ledelse og kolleger godt, hvor det brænder på. Den viden skal I samle op og udnytte. Det kan fx ske ved at diskutere spørgsmålet på et personalemøde, eller gennem en enkel spørgeskemaundersøgelse.

Komplekse sammenhænge

Arbejdsmiljøet og sygefraværet spiller sammen på en kompleks måde, og det er ofte nødvendigt at vurdere mange forskellige faktorer i det daglige arbejde for at afgøre, hvordan samspillet foregår:

Arbejdsmiljøet kan i sig selv fremkalde sygdom - fx gennem ulykker, nedslidning og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdet kan svække forsvaret mod andre sygdomme. Fx kan stress svække immunforsvaret.

Arbejdsmiljøet påvirke tærsklen for, hvornår man melder sig syg: Dårlig trivsel og konflikter trækker ned. I modsat retning trækker et godt arbejdsklima og fleksibilitet i opgaverne så man fx kan gå på arbejde trods rygsmerter eller personlige kriser.

Arbejdsmiljøet kan påvirke livsstilen, som igen påvirker sygefraværet. Stress kan fx fremme en usund livsstil med rygning og dårlige kostvaner - mens aktiv sundhedsfremme på arbejdspladsen kan bryde dårlige vaner.  

Nærvær eller fravær?

Det kan være en god idé at skelne mellem fraværsfaktorer, som er med til at øge fraværet og nærværsfaktorer, som gør det mere attraktivt at komme på arbejde.

Læs mere i afsnittet om nærvær og fravær

Fase 3: Handlingsplan

Når I har afdækket, hvad der kan være med til at påvirke sygefraværet, kan I lægge en plan for, hvordan I vil fjerne eller reducere årsagerne til fravær og styrke årsagerne til nærvær. Det kan ske på mange forskellige måder - her er blot nogle få ideer I kan foreslå ledelsen:

I kan ændre den måde, I organisere arbejdet, fx ved at fordele de belastende opgaver anderledes eller ved at planlægge bedre, så I undgår stress og spidsbelastninger.

I kan gøre det lettere for den enkelte at passe sit arbejde, fx gennem flexjobs, nedsat arbejdstid eller særlige vagtskemaer for gravide.

I kan gøre det mere attraktivt at gå på arbejde, fx ved at undgå mobning, gøre arbejdet mere afvekslende og tage fat på skjulte konflikter.

I kan forsøge at reducere de fysiske belastninger, fx ved at mindske tunge løft og dårlige arbejdsstillinger.

I kan påvirke medarbejdernes generelle sundhedsniveau, fx gennem rygepolitik, sundhedsordninger og sundere mad.

Det er i ledelsen eller i medbestemmelsesorganerne (sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget eller MED / MIO), at der tages beslutninger om disse emner. Hvis den ene part ikke mener, at beslutningerne er tilstrækkelige til at løse et problem, kan de henvende sig til topledelsen i virksomheden. I yderste konsekvens kan de også henvende sig til Arbejdstilsynet eller andre relevante myndigheder.

Tre fraværsprofiler

Hvis jeres fravær ligger på et rimeligt niveau, er der ikke behov for en særlig indsats. Men hold øje med, om tendensen skifter.

Hvis I har højt fravær i bestemte faggrupper, funktioner eller afdelinger, skal I gøre en særlig indsats over for dem. Det kan give negative reaktioner, fordi de pågældende føler sig stemplet eller frygter for deres fremtid. Vælg derfor en positiv tilgang. Tag udgangspunkt i deres egen forståelse af problemerne og læg vægt på forebyggelse frem for sanktioner.

Har I har et generelt højt fravær, skal I se på hele arbejdspladsens organisation og kultur. I har ofte vidt forskellige billeder af problemets årsag og måske et konfliktfyldt forhold mellem ledelse og medarbejdere. I den situation kan I have brug for både ekstern bistand til processen og ekstra ressourcer til en langsigtet indsats.


Senest revideret den 11. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm

Når samtalen er nødvendig

Illustration: forsiden af hæftet "Når samtalen er nødvendig"
Dette hæfte retter sig mod dig, som er leder med personaleansvar.

Det giver dig et bud på, hvordan du får mest ud af arbejdspladsens formaliserede samtaler som MUS og samtaler om sygefravær og afskedigelse. Og hvordan du bedst gør brug af uformelle samtaler til at danne dig overblik over arbejdspladsens udfordringer og vise dig som en nærværende leder.

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Team & Projekt
Hjemmeside om at arbejde i teams og projekter.

Sundarbejdsplads.dk
En hjemmeside om sunde arbejdspladser

stressfrihverdag.dk
Forebyg stress på skolerne

Andre gode links

Personaleweb.dk
En fagportal, der formidler viden om og erfaringer med aktuelle emner inden for personalepolitik. KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag.

Sygefravær og arbejdsmiljø 
Arbejdstilsynes temaside med metoder, eksempler og guides.