Af journalist Petra Sjouwerman, Periskop
”Mange virksomheder har brugt de åbne kontorer til at brande sig og signalere nye værdier som åbenhed og transparens. Men selv om kontorerne er blevet stærke symboler på forandring, er de ikke nødvendigvis blevet gode arbejdssteder”.
Sådan siger arkitekt og forskningsadjunkt Ulrik Stylsvig Madsen, som tidligere på året forsvarede sin Phd-afhandling ’Robust Arkitektur’ ved Kunstakademiets Arkitektskole i København og Center for ledelse i byggeriet (CBS). Afhandlingen handler om, hvordan arkitekturen kan skabe identitet omkring en organisation og samtidig sikre, at denne identitet kan udvikles over tid i takt med, at organisationen forandrer sig.
Manglede respekt for den enkelte
”Man har oplevet mange kontorer, hvor respekten for den enkelte medarbejders særlige arbejdssituation er blevet tilsidesat til fordel for en meget radikalt arkitektonisk hovedgreb. Det har skabt en åben planløsning, og man har dermed fjernet den enkelte medarbejders og det enkelte teams mulighed for at skabe sit eget territorium,” siger Ulrik Stylsvig Madsen.
I forbindelse men sin afhandling observerede og interviewede han medarbejdere i to virksomheder. Den ene var en virksomhed med 50 ansatte i et åbent rum, den anden havde 200 medarbejder i et storrum, der var delt op i forskellige enheder. Han oplevede mange fordele ved de åbne kontorer.
”Løsningen sparer plads, og det vejer tungt for mange virksomheder. En anden fordel er, at den enkelte medarbejder har mulighed for at indgå i et fællesskab og derved føle sig som en del af en større enhed. Dette er en kvalitet i dagligdagen,” siger han.
Som et vellykket eksempel nævner han Vandflyverhangaren på Holmen i København, som indtil 2008 var hjemsted for den konkursramte Nyhedsavisen. Kontoret er i princippet er stort rum, men det er delt op af en række ’tårne’, som deler selve hangaren op i en række nicher og pladser.
Rum i rummet
Netop eget territorium, ånd og identitet er vigtige begreber, fordi medarbejderne skal have en følelse af, at de er del af en stor enhed, uden at de nødvendigvis skal have visuel kontakt til alle andre. I delvist afskærmede nicher til teams eller i ’rum i rummet’, kan hvert team definere sin egen måde at arbejde på.
”En kommunikationsafdeling har mere behov for at snakke end et bogholderi,” siger Ulrik Stylsvig Madsen.
Forskellige kulturer
Samtidig handler det om, at hver niche kan skabe sin egen kultur. Indfører man fx faste spilleregler? Hvornår er det i orden at forstyrre en kollega? Er det i orden at sætte personlige ting frem? Netop i sådanne spørgsmål ligger udfordringen, ifølge arkitekten, og virksomheden skal acceptere, at der opstår forskellige kulturer.
”Det handler om at finde en balance. Den enkelte medarbejder skal føle sig hjemme, de forskellige teams skal føle sig hjemme, og medarbejderne skal stadig have en fornemmelse af, at de er en del af en stor organisation, der binder dem sammen til helhed,” siger Ulrik Stylsvig Madsen.