Nudging-guiden: Introduktion til nudging som metode

Hent guiden her
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

De fem generelle strategier for nudging

De fleste nudging-løsninger følger en af de fem generelle strategier for nudging. Brug dem som afsæt, når I skal lede efter de konkrete ideer og initiativer, som kan skabe den forandring, I ønsker på arbejdspladsen.

Forskning og erfaring peger på fem forskellige måde, man kan nudge sig frem til en ønsket adfærd:

  1. Giv feedback, som kan lede på rette vej: Feedback kan minde os det, vi skal gøre, bekræfter os når vi gør det rigtige - eller advare os, når vi er afveje.

    Eksempel: Fartmålerne ved bygrænsen er et eksempel på, hvordan man kan bruge feedback til at nudge farten ned. Vi tvinges ikke til at sænke farten (som ved et vejbump), og vi får ikke automatisk en bøde (som ved en fartfælde). Men vi får klar besked om farten, og det bliver tydeligt, hvis den er for høj. Det virker!

  2. Forudse at folk vil begå fejl: Når vi har blik for, hvor en uønsket adfærd opstår, kan vi bruge nudging til at påvirke folk til fx ikke at ryge de forkerte steder, ikke at slette en fil ved en fejltagelse osv.

    Eksempel: Mange glemmer deres aftaler hos lægen eller sagsbehandleren. En påmindelse pr. sms får markant flere til at møde op - eller huske at melde fra.

  3. Brug standardindstillinger: Vi gør ofte det, der er lettest og det som er 'default' i en givet situation - fra den måde vi klikker valgmuligheder af til den måde, vi bruger printerens dobbeltside funktion.

    Eksempel: Når man skal booke et møde på Kolding Rådhus, kan man i bookingsystemet krydse af for vand, kaffe og frugt - men ikke kage og sodavand: Det skal skrives manuelt ind under ’Andet’. Når man skal vælge mødelokale, er ’Walk and talk’ også en mulighed. Det lille nudge giver sundere forplejning og flere møder med bevægelse.

  4. Giv gode forslag: Vi kan ofte påvirkes af et høfligt forslag eller en mulighed, som præsenteres for os. Det kan være i ord ("Vil du have en portion salat mere"), eller bare i den måde, ting og valg præsenteres for os. 

    Eksempel: Mængden af den mad, vi spiser, påvirkes af, hvordan mad og drikke præsenteres for os: Store tallerkner får os fx til at tage større portioner, og når tjeneren hele tiden fylder glasset, drikker vi mere vin.

  5. Etabler sociale normer: Vi indretter os ubevidst efter normerne på arbejdspladsen, og det de andre gør. Nudging kan også ske ved at påvirke de sociale normer på arbejdspladsen. Kan man strække sig og gå lidt rundt i det åbne kontor? Kan man lægge benene op på bordet et øjeblik? 

    Eksempler: Når stående møde og walk-and-talk er hverdag, bliver de oftere valgt. Når ledelse og nøglemedarbejder sikrer, at møder starter og slutter til tiden, vil færre komme for sent.

Nudging handler om frivillighed

Den grundlæggende antagelse bag alle de fem strategier for nudging er, at folk egentlig gerne vil - men at noget i praksis forhindrer dem i at gøre det. 

Nudging er derfor ikke et alternativ til regler og ledelse på arbejdspladsen. Hvis I har et stærkt ønske om at få en forandring eller bestemt adfærd igennem, skal I anvende de traditionelle ledelsesredskaber: Regler, retningslinjer, politikker osv.

Nudging handler heller ikke om at manipulere folk uden deres vidende: Hvis I forsøger at nudge folk til noget, de ikke er enige i, vil det være uetisk - og vil med stor sandsynlighed skabe modstand.


Senest revideret den 24. april 2020