Arbejdsmiljøweb
Psykisk arbejdsmiljø
Ulykker
Muskel og skeletbesvær
Anerkendende dialog til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

Anerkendende dialog om gode arbejdsstillinger

Køkkenpersonalet på Aalborg Sygehus har lært at snakke anerkendende med hinanden. Det gør det lettere at give og modtage gode råd

”Tror du, det var bedre at stå sådan her. Det virker for mig.” Det er et eksempel på en måde at snakke med hinanden om, hvordan man passer bedst på sin krop på arbejdet. Det virker i centralkøkkenet på Aalborg Sygehus.

I 2010 var 19 ledere og medarbejderrepræsentanter på Region Nordjyllands kursus i anerkendende dialog. Da de kom hjem, snakkede de helt anderledes.

Humor blev brugt til at ændre samtalevaner

I begyndelse virkede det komisk, når de indledte samtalerne med ”Jeg kan se, at...”, ”Kunne det tænkes, at…”, Hvad kan du gøre, hvis…”

- ”Kunne det tænkes, at” fylder meget i munden, og i begyndelsen blev det mest brugt i sjov, men så begyndte det at brede sig til alle slags samtaler, fortæller Dennis Hjelm, der er leder af serviceområdet.

- Det gør det mere tydeligt, at man siger noget for at hjælpe den anden – ikke for at genere, siger lederen af køkkenet Pernille Nørbak og tilføjer:

- Det betyder også noget at sige tingene på det rigtige tidspunkt. At have fornemmelse for den andens situation. Vi er ikke et mønsterkøkken, men måden, vi snakker sammen på, har gjort det bedre.

Anerkendende dialog er god til at hjælpe hinanden med

Kommunikationskurset var en udløber af en trivselsundersøgelse fra 2009, der viste, at to pct. følte sig mobbet. Formålet var blandt andet at blive bedre til at afstemme forventninger til hinanden.

Men den anerkendende dialog kan bruges til meget mere end det. Det opdagede personalet i sommeren 2011, da de gennemgik et forløb om ergonomi og arbejdsstillinger.

- Det blev lige pludseligt ok at sige noget, når man kunne se, at en anden stod forkert. Det gør det meget lettere at fastholde det, vi har lært, siger Anne Frederiksen, der er leder af patientkøkkenet.

Det bekræfter Alice Krogshave, der har arbejdet i køkkenet i 40 år.

- Vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe hinanden med at huske det. Hver gang nogen siger noget, tænker man over det, siger hun.

Joan Wedel, der arbejder i varm afdeling, synes også, den nye måde at tale på har ændret noget.

- Folk siger til, når man gør noget forkert. Men de gør det på en ordentlig måde, så man får lyst til at gøre det rigtige.

Hjemmeside om anerkendende dialog

Branchearbejdsmiljørådet har lavet en hel hjemmeside om anerkendende dialog og psykiske arbejdsmiljø. Se her: www.etsundtarbejdsliv.dk


Senest revideret den 10. maj 2012
Ansvarlig for siden: Marianne Storm

Nyhed

Risiko ved tunge løft
Ny forskning fra NFA indikerer at tunge løft på arbejdet hænger sammen med øget risiko for hjertekarsygdom blandt mænd.

Læs mere

Krop og Køkken

På Glostrup Hospital belaster medarbejderne i køkkenet nu kroppen mindre.

Klik her for at læse mere.

DIALOGVÆRKTØJER

Holomobilen
Om inddragelse af medarbejdere i planlægning og forandringer

Kulturblomsten
Udviklet til forflytning, men egner sig til at arbejde med kulturændringer i det hele taget

Hent vores materialer!

Søg og find alle materialer her
Læs mere

BAR hjemmesider

Sundarbejdsplads.dk
En hjemmeside om sunde arbejdspladser

Forflyt.dk
Hjemmeside om forflytning i social- og sundhedssektoren

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Sund-hud.dk
Hjemmeside om sund hud i Social- og sundhedssektoren

Andre gode links

Arbejdsmiljørådet
AMRs inspirationskatalog om sundhedsfremme og godt arbejdsmiljø

Job og krop 
Forebyg smerter i muskler og led

SSI om infektionshygiejne 
Information om infektionshygiejne

At-vejledning D.3.4. 2005
Om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

Video om løft, træk og skub
Video fra BAR Service om ergonomi og køkkenarbejde. 2011

10 gode råd 
Hæfte om arbejdsmiljø i køkkener fra BAR Service. 2009

Løftetjek
Arbejdstilsynets interaktive løftetjek