Arbejdspladsvurdering, APV, er en central del af opgaven med at sikre et godt fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø. Den er 'arbejdsmiljøets schweizerkniv', som kan bruges både til at forebygge problemer, og som et værktøj til at identificere og håndtere problemer i arbejdsmiljøet.
Metodefrihed, men...
I bestemmer i princippet selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til netop jeres arbejdsplads.
Der er dog en række formelle krav til APV'en, som er gennemgået neden for. Bemærk også, at de fleste kommuner, regioner og statslige styrelser har fastlagt rammer og metoder til APV-arbejdet, som I bør sætte jer ind i, inden I går i gang.
APV vil normalt blive udarbejdet med deltagelse af den lokale Arbejdsmiljøgruppe og hænger dermed tæt sammen MED- eller Samarbejdsorganisationens arbejde.
Formelle krav til APV
Arbejdstilsynet stiller desuden en række krav til APV'en:
- APV’en skal være skriftlig – på papir eller elektronisk. APV’en skal nemlig være tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.
- Medarbejderne skal deltage i hele APV-processen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og justering af APV’en.
- APV'en skal omfatte både de fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø.
- APV’en skal justeres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år. Det betyder, at I skal lave eller justere APV'en i forbindelse med alle forandringsprocesser som for eksempel:
- Væsentlige ændringer i arbejdsprocesser og rammer for arbejdet.
- Indførelse af ny teknik, nye hjælpemidler eller nye it-systemer.
- Ved ibrugtagning af nye eller ombyggede lokaler.
- Ved arbejde i borgernes hjem, for eksempel i forbindelse med hjemmepleje.
Arbejdstilsynet skal ikke godkende jeres APV, men de fører tilsyn med, at I har gennemført APV-processen efter reglerne.
Hvis I håndterer skadelig kemi og farlige stoffer på arbejdspladsen, skal I desuden lave en obligatorisk kemisk risikovurdering.
Fire elementer i APV-processen
- Kortlægning og risikovurdering: Hvor er problemerne? Hvordan kan de løses?
- Inddrag sygefraværet: Er der arbejdsmiljøproblemer, der påvirker sygefraværet?
- Handlingsplan: Hvilke problemer skal løses først? Hvordan? Hvornår? Af hvem?
- Opfølgning: Er handlingsplanen blevet gennemført? Er problemerne blevet løst?
APV er således en kontinuerlig proces, hvor man løbende kortlægger og analyserer arbejdsmiljøet og tager fat i de problemer, som I får øje på. Loven kræver, at APV'en laves mindst hvert 3. år, men det er et absolut minimum, som forudsætter, at der ikke sker forandringer eller udvikling i mellemtiden.
Lovgrundlaget for APV
- Det er et krav i Lov om arbejdsmiljø, at alle virksomheder med 1 eller flere medarbejdere skal udarbejde en APV. Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø §15a.
- Lovens krav er uddybet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljø arbejde og i
- AT-vejledning 1.3.1 om Systematisk arbejdsmiljøarbejde, herunder APV og årlig arbejdsmiljødrøftelse.