Nudging-guiden: Introduktion til nudging som metode

Hent guiden her
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

Hvornår er et nudge et nudge?

Er det nudging, når man montere papskilte på computerskærmen? Er nudging altid en ubevist påvirkning? Hvor går grænsen mellem informationsmaterialer og nudging?

Kan det virkelig være rigtigt, at små papskilte monteret på computerskærmen er et nudge?Og er det stadig et nudge, når man på forhånd får at vide, hvad skiltene går ud på? 

"Det er en almindelig misforståelse, at nudges nødvendigvis skal påvirke os, uden vi er bevidste om det", siger phd ved Roskilde Universitet Andreas Maaløe Jespersen. Han har medvirket i udarbejdelsen af BFA Velfærd og Offentlig administration (tidligere BAR FOKA)s nudge-materiale STRÆK UD når du kan.

"Faktisk får det lille papskilt og plakaterne folk til at reagere netop på noget, vi godt ved, men som vi glemmer, fordi vi er optaget af arbejdet: At vi skal ændre arbejdsstilling flere gange i løbet af dagen, eller at vi skal strække kroppen ud".

Nudge får viden til at virke

Nogle typer af nudges fungerer bedst, når vi ved, hvorfor en bestemt adfærd er ønskelig. Denne type står altså ikke i stedet for oplysning, men er snarere en forlængelse, der skal få os til at reagere på den viden, vi har. Med andre ord kan nudge få viden til at virke.

"En stor glad papfisk i supermarkedet kan få os til at vælge fisk i stedet for kød. Men hvis det skal virke, skal vi vide, at fisk er sundt, og vi skal have lyst til at være sunde. Det svarer til, at vi spiser mere af det sunde, fordi det er mere synligt og lettere tilgængeligt i kantinen", forklarer Andreas Maaløe Jespersen.

Nudges kan naturligvis også virke på det mere ubevidste plan. For eksempel når vi spiser mindre, fordi tallerkenen er mindre. Men flere af de kendte nudges fungerer indenfor rammen af vores bevidsthed Det gør eksempelvis de grønne fodspor, der leder hen til skraldespandene i København.

"Fodgængerne følger jo ikke bare bevidstløst fodsporene. De oversætter signalet til et 'puf' hen imod at smide affaldet i skraldespanden i stedet for på gaden. De er altså bevidste om handlingen", siger Andreas Maaløe Jespersen.

Skilte og plakater skal være synlige i situationen

Nudging-løsningerne til de stillesiddende arbejdspladser er udformet efter samme princip.

"Skiltene på skrivebordet giver klar og visuel feedback til den ansatte om, at det er godt at veksle arbejdsstillinger og bruge hæve-sænke-bordet. Det virker som et nudge, fordi skiltet møder den ansatte i præcis den situation og kontekst, hvor handlingen er relevant", siger Andreas Maaløe Jespersen.

Nudget hjælper os, når vores krop og sanser ikke selv i situationen fortæller os, hvad vi skal gøre. Andreas uddyber:

"Vi kan godt sætte skiltene op på de ansattes skriveborde uden at informere om dem, men det virker stærkere, hvis der er knyttet en forståelse til dem. Hvis det virker for påtrængende for nogle arbejdspladser, så kan de jo nøjes med at stille vand synligt ud til arbejdsstationerne. Det virker helt af sig selv og vil medføre øget bevægelse - og trafik ud til toilettet!".


Senest revideret den 7. august 2020