Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Ankestyrelsen - Vejen mod en ny kultur

Ankestyrelsen har i flere år arbejdet med den anerkendende tilgang i forhold til ledere og medarbejdere. Den anerkendende tilgang blev i begyndelsen anvendt i forbindelse med gruppeudviklingssamtaler – også kaldet GUS. Samtalerne blev startskuddet for Ankestyrelsens arbejde med den anerkendende metode, og et lederudviklingsprogram er en udløber af dette arbejde. Da Ankestyrelsen for et år siden skulle sætte lederudviklingsprogrammet i gang, faldt valget på en lederuddannelse, som inddrager den anerkendende tilgang.

Bedre konflikthåndtering

”Lederne har oplevet, at det at give sig tid til at lytte til den enkelte medarbejder og til at anerkende medarbejderens perspektiv har været en god metode til at finde ud af, hvor konflikterne kan ligge.” Sådan fortæller, HR-konsulent i Ankestyrelsen, Mette Søby Kristensen om, hvordan hun oplever, at lederne i Ankestyrelsen har kunnet benytte den anerkendende til at undgå og dæmpe konflikter.

For at give medarbejderne en forståelse af den anerkendende tilgang og ideen bag GUS-samtalerne, har medarbejderne været på kommunikationskurser. På det seneste kursus har medarbejderne arbejdet med kommunikationens præmisser i form af bl.a. hvordan hver enkelt skaber mening, hvordan man i kommunikationen kan være anerkendende og værdsættende og relationernes betydning hertil. Dette kursus skal ses i sammenhæng med lederudviklingsprogrammet, der har kørt samtidigt. 

Opgør med ”nul-fejlskultur”

Mette Søby Kristensen oplever primært, at medarbejderne har taget godt imod GUS men fremhæver, at der dog har været nogen frustration blandt andet over, at der ved GUS ikke lægges op til at tale om eventuelle problemer men kun det, der fungerer.

Frustrationen over ikke at tale om problemerne, mener Mette Søby Kristensen blandt andet kan forklares ved, at der i Ankestyrelsen gennem mange år har været en såkaldt ”nul-fejlskultur”. Ankestyrelsen er en institution, der i kraft af sin rolle, som sidste instans inden højesteret, må have korrekte afgørelser. Der er dermed tale om en kultur, hvor man af gode grunde har været fokuseret på at identificere problemer. Det står i modsætning til den anerkendende tilgang, hvor opmærksomheden netop er rettet mod det, der fungerer.

”Det har været konstruktivt for os i Ankestyrelsen at formulere de problemer vi gerne ville have løst som en drøm, for på den måde at finde ud af, hvad det er vi gerne vil opnå, frem for det vi gerne vil undgå,” siger Mette Søby Kristensen.

Ankestyrelsen arbejder fortsat fremadrettet med at implementere den anerkende tilgang blandt andet på møder og i personalepolitikken. ”Det at tænke i nye løsningsmodeller og muligheder har været en udfordring for alle men jeg oplever, at der er bred opbakning bag tiltagene og det igangværende implementeringsarbejde fra både medarbejderne og ledelsen,” slutter Mette Søby Kristensen.


Senest revideret den 17. maj 2012
Ansvarlig for siden: Lise Keller

Materialer om anerkendelse

Anerkendende toner i arbejdsmiljøet

Hæfte med ideer til arbejde med værdsættende samtale.

Trivsel i liv og arbejde

Inspirationshæfte om anerkendelse, sundhed, balance i arbejde- og privatliv, fysisk aktivitet og ledelse.

Konflikter i arbejdsmiljøet

Konflikttrappen er en model til at forstå konflikters udvikling.
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren