Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Tre nye ledelsesbegreber

U-teorien præsenterer tre nye ledelsesbegreber: Downloading, suspending og presencing.

Downloading

I forbindelse med ledelse af forandring har downloading en anden betydning, end den vi kender fra internettet. 

Vi downloader fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen. Vi repeterer i det hele taget utallige rutiner uden at sætte spørgsmålstegn ved, om de nu også er en gode.

Verden ville formentlig falde sammen, hvis vi skulle genopfinde det hele på ny hver dag. Omvendt bryder verden måske også sammen, hvis vi bare bevidstløst downloader.

I en krisesituation eller ved skilleveje gælder ingen automatpilot. En krise eller skillevej er netop karakteriseret ved, at vi ikke kan klare os med de vante forestillinger, redskaber og handlemåder. Vi kan ikke bare downloade. Vi er nødt til at tænke nyt.

Suspending

Suspending betyder slet og ret at suspendere, altså at op­hæve eller sætte ud af funktion.

Det handler om at slå den automatiske tanke­strøm fra og skabe stilhed indeni. Ikke at lade sig styre af sine tanker, men at styre sine tanker selv. At suspendere handler om at slå sine vante fore­stillingsbilleder om mennesker og verden fra for at kunne arbejde kreativt og mulighedsorienteret med fremtiden.

Presencing

Det tredje begreb er presencing, som direkte oversat betyder at præ-sanse. Det handler om at gøre fremtiden og det fremtidige potentiale nær­værende. Traditionelt lærer vi af de erfaringer, vi har med os fra fortiden, men vi kan også forestille os en anden form for læring, nemlig at suspendere – se – sanse - planlægge - handle.

Presencing inkluderer evnen til at være nærvæ­rende og modet til at inddrage sin intuition.


Senest revideret den 17. maj 2012
Ansvarlig for siden: Mads Kristoffer Lund

Dokumentation

Med sanserne som vejviser
Pjece om atmosfæreprojektet (pdf)

Erfaringer fra læringsprojekt
Rapport(pdf)

Arbejdsmiljø og rengøring

Et e-læringsværktøj for ledere
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Andre gode links

Hør Pia Ryom fortælle om BAR SoSus stressværktøjer i Magasinet Penge på DRTV.

Væksthus for ledelse om ledelse og stress. Se mere her.

Fra stress til trivsel: Viden om stress fra Videncenter for arbejdsmiljø. Læs mere om den nye viden her.