Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Erfaringer fra læringsprojektet

De foreløbige erfaringer fra læringsprojektet ”Atmosfære på arbejdspladsen” er samlet i de følgendes syv råd.

Tage dine sanser alvorligt

Vi får 80 % af vores informationer fra sanserne, men vi lever i en kultur, som primært lægger vægt på den logiske og rationelle perception og tanke­virksomhed.

Dine sanser påvirker dig under alle omstændighe­der, så brug de informationer, de giver dig bevidst.

Brug sanserne til at mærke atmosfæren

En sansning kan f.eks. være når du:

  • bliver helt træt under et møde
  • får ondt i maven eller bliver irriteret
  • opfatter at en kollega trækker sig
  • føler dig oplivet
  • bliver uopmærksom og ”falder ud” af samtalen

Vær nærværende

Hvis du har din opmærksomhed andre steder, spreder du din energi. Det har stor indflydelse både på din evne til at løse den opgave, du er i gang med og på atmosfæren.

  • Sluk mobiltelefonen, når du er i samspil med andre.
  • Lær at meditere – at skabe mellemrum i den konstante tankestrøm. Når tankestrømmen stopper, er du i nuet.
  • Lad din opmærksomhed følge dit åndedræt et par minutter, så kommer du tilstede.
  • Træn dig selv i at lytte til den anden. Når du lyt­ter med alle dine sanser, er du tilstede i nuet og vil være i stand til at svare med nuets kraft.

Brug atmosfæren som signal om, hvad I har brug for at tale om

Mangler der energi i et mødepunkt, så tal om dét og undersøg, hvad der skal til for at få energien tilbage. Hvis du/I oplever, at nogen står af på et mødepunkt, så tal om det.

Sæt ord på det usagte og stil jer selv spørgs­målet ” Hvad er det, vi ikke taler om”

Det er vigtigt, at I taler om det, mens I mærker.

Vær neutral, når du fortæller om dine registreringer

Beskriv hvad du sanser og ikke hvorfor, du sanser det.  

  • Spørg hvorfor den anden gør, som hun gør. Spørg åbent og af et ærligt hjerte

  • Sig at du gerne vil snakke om opgaven (eller hvad I er sammen om), men du godt kunne tænke dig at have en tolk med.

  • Fortæl tydeligt, at det ikke handler om sym­pati eller antipati, men at der tilsyneladende er noget I jeres forskellighed, der gør det svært at forstå hinanden.

Find rette tid og sted til at tage jeres registreringer op

Især i starten er det vig­tigt at have defineret træningsbanen. Det kunne f.eks. være:

  • Hvornår inddrager vi atmosfære?
  • Hvem tager spørgsmålet op?
  • Starter vi med at aftale faste tidspunkter, eller må man bryde ind, når man oplever et skift?
  • Sørg for at alle får mulighed for at sige noget.

Bryd vanetænkningen – styr selv dine tanker!

Det er en dybt indgroet vane at ville analysere og finde løsninger i en ruf. Vi sætter os på de samme pladser, som vi plejer og tænker og siger nogen­lunde det samme, som vi plejer. Vi downloader!

Prøv f.eks. nedenstående på jeres møder:

  • Skift pladser indimellem, så I sidder et andet sted, end I plejer.
  • Start mødet med at lytte til noget god, klassisk musik – i tavshed.
  • Læg jeres møde et helt andet sted eller i et andet lokale.
  • Gå en tur – lav et walk and talk møde.
  • Lav summerunder i stedet for at diskutere hele gruppen.
  • Indfør en observatørfunktion på atmosfæren.

Senest revideret den 10. maj 2012
Ansvarlig for siden: Mads Kristoffer Lund

Dokumentation

Med sanserne som vejviser
Pjece om atmosfæreprojektet (pdf)

Erfaringer fra læringsprojekt
Rapport(pdf)

Arbejdsmiljø og rengøring

Et e-læringsværktøj for ledere
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Andre gode links

Hør Pia Ryom fortælle om BAR SoSus stressværktøjer i Magasinet Penge på DRTV.

Væksthus for ledelse om ledelse og stress. Se mere her.

Fra stress til trivsel: Viden om stress fra Videncenter for arbejdsmiljø. Læs mere om den nye viden her.