Forside » Trivsel » Konflikter » Løs konflikter » Sprog

Dit sprog kan trappe konflikten op eller ned

Omgangstonen på en arbejdsplads kan i sig selv føre til konflikter. Hvis sarkasme og ironi er en del af hverdagen, vil nogle medarbejdere føle, at de ikke bliver taget alvorligt, og de vil trives dårligt.

Rå, men kærlig tone skræmmer

Nogle steder siger man, at ”vi har en rå, men kærlig tone”. Det er udmærket, hvis alle er enige om det. Men problemerne opstår, når tonen bliver mere rå end kærlig, og det giver også knas, når nye kollegaer skal forholde sig til tonen.

I et sarkastisk og ironisk miljø er det: 

• Svært at blive taget alvorligt. 
• Svært at tale om vanskelige problemstillinger. 
• Svært at håndtere konflikter; de bliver ofte bagatelliseret.

Sproget er afgørende

Vores holdning til konflikter viser sig i sproget. Konflikter kan trappes op eller ned gennem den måde, vi taler til hinanden på. Jo større indsigt man har i de sproglige mekanismer, jo bedre bliver man til at bevare roen og finde en konstruktiv vej ud af begyndende konflikter.

Det kan være svært at blive i et nedtrappende sprog, hvis modparten insisterer på at trappe konflikten op. Det er en daglig øvelse at mestre et konfliktdæmpende sprog. Gevinsten er en bedre omgangsform og større personlig selvtillid i konfliktfyldte situationer.

Optrappende sprog

Hvis man vil trappe en konflikt op, skal man:

• Gå efter at få ret 
• Gå efter personen: ’Det er også bare dig, der...’ 
• Tale i ’du-form’ 
• Fokusere på andres fejl og mangler 
• Fokusere på det, der er sket tidligere 
• Placere skyld 
• Angribe, dømme og vurdere 
• Belære 
• Stille krav eller forsvare sig 
• Generalisere (”altid” og ”aldrig”) 
• Råbe og afbryde 
• Bruge afvisende kropssprog: Se bort eller på uret, lægge armene over kors, pege anklagende…  

Nedtrappende sprog

Hvis man vil trappe en konflikt ned, skal man:

• Gå efter sagen, den konkrete handling 
• Gå efter at løse konflikten 
• Fokusere på fremtidige muligheder 
• Prøve at nå til gensidig forståelse 
• Tage ansvar 
• Tale i ’jeg-form’
• Udforske sagen og den andens synspunkt 
• Give plads til forskellighed 
• Anmode eller ønske 
• Konkretisere (give eksempler) 
• Tale roligt og lytte til ende 
• Bruge i mødekommende kropssprog: Se på den anden, nikke anerkendende, holde armene åbne…

Senest revideret den 17. maj 2012
Ansvarlig for siden: Lise Keller