Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Find dit personlige konfliktmønster

Alle mennesker har fra barnsben indlært sig særlige måder at reagere på i ubehagelige situationer, såkaldte konfliktmønstre. Det er en fordel at være bedst om sit eget konfliktmønster, fordi man derved bliver bedre til at navigere på en konstruktiv måde i konfliktfyldte situationer.

Der findes tre grundlæggende typer af konflikmønstre: 

  • Jeg undviger
  • Jeg angriber
  • Jeg bevarer roen

Konfliktmønstre

Når du samarbejder med ledelse, kollegaer, elever, patienter, brugere og pårørende er det altid bedst at bevare roen. Det er ikke hensigtsmæssigt at undvige konflikter eller reagere aggressivt. 

Bevar roen

Det er et mål og en styrke, at du i en konfliktsituation kan:

  • Holde konflikten ud i strakt arm. Det vil sige bevare roen og forsøge at nedtrappe konflikten 
  • Efterfølgende reflektere over de følelser, konflikten har vakt, så du kan stå stærkere, næste gang en konfliktsituation opstår

At bevare roen og ikke unddrage sig konflikten er en træningssag, som du skal træne igen og igen. Du kan hele tiden blive dygtigere. Gevinsten er styrket selvtillid og selvværd, samt at du bliver mere professionel til at tackle konflikter og kritik.

Opskrift på nedtrapning af en konflikt

  1. Bevar roen og hold dialogen i gang. Stil åbne spørgsmål som ”Jeg er usikker på, hvordan jeg skal forstå …”, ”Kan du sige lidt mere om ...”, ”Jeg bliver overrasket, når …”. 
  2. Kontroller egne følelser og vis villighed til at tale problemet igennem. Reflekter efterfølgende over de følelser, situationen vakte. Brug refleksionscirklen.
  3. Fremfør egne synspunkter i et neutralt tonefald og brug jeg-sætninger.
  4. Forsøg at løse uoverensstemmelsen ved at finde løsninger, begge parter kan acceptere.

Senest revideret den 17. maj 2012
Ansvarlig for siden: Lise Keller

Om konflikthåndtering

Konflikthåndtering
Ledelsesværktøj  
 
Konflikter i skolen
Temahæfte om konflikthåndtering i skolen.

Hvis konflikten trapper op

Hent hæftet  
Dette hæfte henvender sig til dig, som er leder med personaleansvar og vil håndtere konflikter og forebygge konfliktmobning.
Læs mere

Konflikter i arbejdsmiljøet

Konflikttrappen er en model til at forstå konflikters udvikling.
Læs mere

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren