Banner psykisk arbejdsmiljø
Banner ulykker
Banner Muskel og skeletbesvær

Hvilke netværk?

Internt eller eksternt netværk? Hvilket netværk er det rigtige for dig?

Et godt netværk er et uformelt og fortroligt frirum til inspiration, meningsudveksling,
videndeling og sparring med ligesindede – ligegyldigt hvilken form det har. Men alligevel spiller formen på netværket en rolle i forhold til, hvad du ønsker at få ud af dit netværksarbejde.

Interne og eksterne netværk

Der er fordele ved både at have et netværk internt med andre ledere i din organisation – her kan I videndele (også til stor fordel for organisationen), tale om konkrete opgaver og begivenheder.

Der er også fordele ved at have et netværk med ledere, der sidder eksternt i andre organisationer. Her kan du hente inspiration fra måske helt andre faggruppers måder at håndtere opgaver og situationer på, samtidig med at du bevarer en distance til egne driftsopgaver.

Ofte opstår netværk også ud af et uddannelsesforløb, hvor deltagerne har mødt hinanden og fået etableret et fagligt rum uafhængigt af egen dagligdag.

Hvad har du brug for?

For at blive klar over hvilket netværk, der passer til din situation, er det en god idé at tage dig tid til at reflektere over følgende spørgsmål:

  • Hvad kan jeg bruge et netværk til? Hvem vil jeg gerne netværke sammen med? Hvad ser jeg af fordele og ulemper ved at være i et netværk?
  • Hvilke ledelsesmæssige opgaver finder jeg vanskelige eller udfordrende. Hvilken type opgaver vil jeg gerne have sparring på?
  • Hvilke opgaver foretrækker jeg at være helt alene om?
  • Hvem vil jeg helst dele mine bekymringer, mine gode ideer og mine udviklingsmål med?
  • Hvor meget tid vil jeg prioritere til et netværk? Hvad skal der til, for at jeg definerer tiden i netværket som en del af din arbejdstid?
  • Hvad er mit vigtigste formål med at finde sammen med andre i et netværk?
  • Hvad vil jeg gerne være fri for i et netværk?

Senest revideret den 17. maj 2012
Ansvarlig for siden: Lise Keller

Mine tre gode netværk

Jeg har tre forskellige slags netværk med både interne og eksterne samarbejdspartnere, der på hver sin måde giver mig mulighed for sparring, spejling og supervision, skriver ledende terapeut Lone Lundager i BAR SoSus historiestafet om lederens trivsel.


Læs mere

Værktøjer

Skolelederens psykiske arbejdsmiljø
BAR U&Fs hæfte med råd om lederens trivsel bl.a. gennem netværk. Rådene kan også bruges i andre organisationer end skoleverden.

BAR hjemmesider

Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren