Arbejdstilsynets definition
Arbejdstilsynet bruger begrebet krænkende handlinger som en samlet betegnelse for handlinger, hvor
en eller flere personer på arbejdspladsen udsættes for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet.
Der er tale om mobning, når:
"En eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod,
ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem."
Læs mere om krænkende handlinger (herunder mobning) hos Arbejdstilsynet her
Typer af mobning
Mobning på arbejdspladsen bunder ofte i én af to situationer:
- Uløste konflikter.
- Når nogen skiller sig ud.
Hvis ikke der bliver taget hånd om disse situationer i tide, kan det starte eksklusionsprocesser og
ende med forskellige former for mobning. Nogle af de kendte former er konflikt-, kontrol-, strafmobning og humormobning.
Konfliktmobning
Blandt de mest almindelige årsager til mobning er uløste konflikter. Her optrappes en konflikt mellem to eller flere parter i en grad, så én af parterne føler sig mobbet. Konflikten bliver til mobning, når den ene part får
overtaget i det indbyrdes magtforhold og opfattes som mere magtfuld end den anden. For eksempel fordi den ene part støttes af kollegaer eller lederen, eller fordi den anden ikke kan forsvare sig mod angrebene, hvilket kan være på grund af sin position på jobbet, sygdom eller andre forhindringer.
Kontrolmobning
I grupper med behov for at sætte regler eller grænser for arbejdets udførelse kan der opstå kontrolmobning. Kontrolmobning er, når systematiske negative handlinger bruges til at kontrollere kollegers måde at arbejde på. Budskabet er at fortælle, at: ”Den måde, du udfører dit arbejde på, bryder vi os ikke om. Du skal gøre det på vores måde. Som vi plejer." Kontrolmobning finder typisk sted for at sikre, at alle i gruppen gør tingene på samme måde.
Strafmobning
Der kan også være mange uskrevne regler på en arbejdsplads. Det kan være regler om arbejdets udførelse, at man for eksempel skal sætte en ny skraldepose i, når skraldespanden tømmes. Kolleger, som bryder disse uskrevne regler, kan blive udsat for strafmobning. Det vil sige, at de udsættes for systematiske negative eller krænkende handlinger som straf for det, de har gjort eller ikke har gjort – for at gå imod strømmen.
Humormobning
Humor på arbejdspladsen kan være en kilde til arbejdsglæde, men kan også være det modsatte. Det er derfor vigtigt at skelne mellem humor, som er opbyggende, og som styrker fællesskabet, og den humor, som er destruktiv og ødelægger personer og fællesskabet.
Typiske eksempler på mobning
- Bagtalelse eller sladder: Der tales negativt eller sladres om den mobbede.
- Nedgørelse: Den mobbede eller dennes arbejdsindsats nedgøres, for eksempel når andre er til stede.
- Manglende tillid: Der gives udtryk for manglende tillid til, at den mobbede kan gøre noget som helst rigtigt.
- Sprogbrug: Tonelejet overfor den mobbede er hård og grov.
- Manglende information: Der tilbageholdes vigtig information eller gives fejlagtig information til spørgsmål, som har betydning for den mobbedes arbejdsopgaver.
- Ud på et sidespor: Den mobbede køres ud på et arbejdsmæssigt sidespor ved løbende at blive fritaget for gode og interessante opgaver.
- Fratagelse af arbejdsopgaver: Den mobbede fratages opgaver eller ansvarsområder uden gyldig forklaring.