Handlingsspil
Vil I styrke dialog, åbenhed og samarbejde? Prøv ‘Handlingsspillet’!
Sæt det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen, og skab dialog og forandring på en enkel og vedkommende måde. Handlingsspillet er et dialogværktøj, udformet som et kortspil, og kan hjælpe skolens ansatte og ledelse til at tale målrettet og konstruktivt om skolens psykiske arbejdsmiljø.
Erfaringerne fra en lang række skoler viser, at spillet er et godt værktøj til at skabe ny energi og fælles mål i medarbejdergruppen. Læs om andres erfaringer med handlingsspillet på folkeskolen.dk
Spillets forløb
Det tager ca. fire intense timer plus pauser at gennemføre de fire faser i spillet. Gennem spillets regler bliver der sat rammer for gruppedrøftelser, som systematisk fører deltagerne igennem en behandling af det udvalgte tema inden for skolens psykiske arbejdsmiljø. Som forberedelse til Handlingsspillet udfylder hver deltager et spørgerskema om psykisk arbejdsmiljø, som leder frem til det tema som skolen gerne vil arbejde med; emnerne kan eksempelvis være trivsel, teamsamarbejde, det sociale klima, konflikthåndtering, stress, udbrændthed osv.
Spilleder
Handlingsspillet ledes af en ekstern spilleder og er egnet til mellem 5 og 40 deltagere. Bliver I flere, skal I bruge to spilledere.
Se liste og find spilleder inden for dit eget område
Pris
Prisen for et spilarrangement med én spilleder er 5.500 kr. plus transportudgifter.
Social Kapital-værktøjer
Hent BAR SoSu værktøjer om social kapital her.
Værktøjerne er udsprunget af konkrete erfaringer fra arbejdspladser fra Odense Kommune og på Bispebjerg Hospital.
Materiale om social kapital
Hent hæftet
Social Kapital på social- & sundhedsområdet og få råd og viden om, hvordan I kan arbejde med social kapital på jeres arbejdsplads.
Hæftet Social kapital er rettet mod kontorarbejdspladser. Hvordan får du øje på den sociale kapital og hvordan optimerer du den sammen med dine medarbejdere?
Psykisk arbejdsmiljø og rengøring
Et e-læringsværktøj for ledere
Læs mere
BAR hjemmesider
Etsundtarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren



