Del: - -

Godt samarbejde med forældre og pårørende

Et godt forældre- og pårørendesamarbejde er vigtigt, både som en del af den faglige opgave og fordi et godt samarbejde styrker trivslen hos både forældre- og pårørende samt borgere og medarbejdere

BFA har udviklet tre dialogkort med tre tilhørende podcastafsnit. Arbejdsmiljøgruppen kan bruge dialogkortene og podcasten som en del af arbejdet med at skabe en bedre arbejdsplads. Kortene kan bruges til at have samtaler med medarbejdere og kan medvirke til at forebygge vold, trusler og chikane på arbejdspladsen. Kortene skaber et fælles sprog, gør det nemmere at snakke om problemer og dilemmaer, som medarbejdere møder i løbet af deres arbejdsdag, og giver medarbejderne mulighed for at dele deres oplevelser og meninger med hinanden og arbejdsmiljøgruppen. De tre dialogkort ser på forskellige dele af samarbejdet med forældre og pårørende. Hvert kort omhandler et bestemt emne:

  1. Det gode fundament - før konflikten opstår
  2. De uventede krav - i konfliktsituationen
  3. Krisehåndtering - når konflikten bliver til en krise

Dialogkortene kan bruges enkeltvis eller samlet afhængig af tid og behov.

Hent kortene her

Har I ikke har mulighed for at deltage i workshoppen, men stadig er interesserede i dialogkortene, kan I hente dem herunder. Hvis I beslutter jer for at afprøve dem, vil vi sætte stor pris på, hvis I kunne udfylde og dette spørgeskema

Vejledning til dialogkort

Dialogkort (forældre)

Dialogkort (pårørende)

Øvelsesark

Workshop: Vær med til at teste dialogkortene 

Dialogkortene er en testversion og vi vil meget gerne have hjælp fra jer, da jeres meninger og erfaringer er uvurderlige for os.

Læs mere her og tilmeld dig


Senest revideret den 30. april 2024