Del: - -

TIL DIG SOM LEDER: 5 MINUTTER MOD STRESS

Hvor kommer stressen fra?

Kig dig selv i spejlet

Stress kan ramme i mange dele af en organisation. Men når symptomerne rammer i cheflaget, har det en særlig effekt.

Derfor er det vigtigt, at du som leder også tager vare på dit eget arbejdsmiljø.

”Hvis en leder mister overblikket, så er det fatalt, fordi organisationen langsomt mister overblikket. Medarbejderne har brug for en, der sidder i toppen og rådgiver, vejleder og flytter tingene som de skal være,” siger erhvervspsykolog Tue Isaksen fra ArbejdsmiljøCentret.

Det kan opfattes som et arbejdsmæssigt nederlag, hvis man som leder skal afvise en opgave. Men netop denne gerning, kan gøre en væsentlig forskel, når det kommer til stress.

Det handler om at fokusere på kerneopgaven, og som leder skal man stille sig selv spørgsmålet: ”Hvad er din opgave, din ramme og ressourcer?”, lyder det fra erhvervspsykologen Tue Isaksen, der forsætter: ”Man skal overveje, hvorfor man har påtaget sig opgaven, og hvordan hænger den sammen i det større organisatoriske perspektiv.”

Det handler optimalt om at sige nej i de situationer, hvor lederen og medarbejdergruppen ikke magter opgaven. Det kan have en afsmittende effekt, hvor lederen viser sig som rollemodel organisationen, og dermed bidrager til et sundt arbejdsmiljø.

Som leder kan du overveje om dine opgaver kan deles med andre, lægge perfektionismen væk og huske det oplagte – tag èn ting ad gangen. ”Du har en forpligtelse til at passe på dig selv, fordi du er ansvarlig for organisationen og dine medarbejdere,” slår Tue Isaksen fast.

Her fortæller erhvervspsykolog Tue Isaksen om, hvordan stress opstår på arbejdspladsen







Den svære samtale

Sådan bringer du stress på banen.

Når du som leder opdager, at en medarbejder udviser stresssymptomer, eller måske selv henvender sig med trivselsproblemer, er det vigtigt, at du handler hurtigt.

Den indledende kontakt fører ofte til en stress-samtale, hvor omfanget af problemerne skal klarlægges, og det er også her, at man kan udarbejde en langsigtet strategi.

Kan den ansatte vende tilbage i sin jobfunktion, eller skal vedkommende have ekstern hjælp for at håndtere situationen?

”Ofte vil man møde en medarbejder, der er præget af magtesløshed, fyringsangst og selvbebrejdelse” siger psykolog og forsker Tanja Kirkegaard fra Aarhus Universitet.

Forløbet af en stress-samtale vil altid have individuelle forløb. Men der er vigtige pointer, som lederen kan forberede inden.

Indhent oplysninger om den berørte medarbejders daglige arbejdsopgaver, tidligere sygefravær, og eventuelle muligheder for støtte eller behandlingstilbud.

Du kan med fordel afklare nogle af disse punkter med egen ledelse eller HR-afdelingen.

”Det vigtigste er, at man har omsorg, og signalere, at man for alt i verden gerne vil beholde medarbejderen,” fortæller Tanja Kirkegaard.

Undgå at komme med for mange løsningsforslag undervejs i stress-samtalen. Lyt og stil spørgsmål, så medarbejderen får mod på at komme med løsninger.

”Når man skal afslutte samtalen, er det vigtigt at samle op på, hvad der er sket. Hvad er der blevet aftalt, og hvornår skal man tale sammen igen,” siger Tanja Kirkegaard.

Stress-samtalen er et vigtigt punkt i både forebyggelse samt mulighederne for en positiv tilbagevenden til arbejdspladsen for den ramte medarbejder.

Nogle stress-samtaler ender med en sygemelding, andre kan belyse mulighederne for støtteordninger på arbejdspladsen.

Her fortæller psykolog Tanja Kirkegaard om stresssamtalen som et ledelsesværktøj.







Tre tips til chefen mod stress


  • En fast ugentlig pause. Få et ‘vil ikke forstyrres’ tidspunkt hver uge
  • Ræk ud! Få et fællesskab med andre ledere i hverdagen, hvor I kan ideudveksle.
  • Sæt ord på din arbejdsglæde. Lav et mindmap og få styr på de positive sider. (Se hvordan du laver et mindmap i filmen)



TRE PODCASTS:



Førstehjælp til lederen: Når stressen rammer

Psykolog Pia Ryom giver et indblik i sit arbejde med stressramte ledere.



Travl arbejdsplads: Spot stressen før den opstår

Erhvervspsykolog Tue Isaksen giver sit bud på, hvordan vi sammen kan anskue arbejdsopgaverne, og tale om det vi skal handle på for at fremme et godt arbejdsmiljø.



Sygemeldinger og frustration: Sådan satte vi en stopper for stressen

Hos Køge Kommunes hjemmepleje vokser bunken med stresstilfælde, og utilfredsheden spreder sig hos medarbejderne. Teamleder Theresa Larsen og tillidsrepræsentant Tine Johnsen fortæller om, hvordan et målrettet projekt, der inkluderede den øverste ledelse og medarbejderne, fik vendt udviklingen og forbedrede arbejdsmiljøet. Fremfærdsprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Køge Kommune, FOA og KL. Interview af Kim Hansen, journalist, Great Dane.



Følg podcasten
Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på ikonerne for at vælge, hvor du vil følge podcasten.

Icon Apple Podcast

 

Google _podcasts _ikon

 

Feed -iconsvg

 

Spotify Logo

 

 

 



Prioritér! Alt er ikke lige vigtigt


Nøglen til et forbedret arbejdsmiljø kan være at få medarbejdergruppen til at fokusere på kerneopgaven, der danner fundamentet for organisationen.

Noget stress opstår, når medarbejdere har for brede ambitioner, eller måske tvivler på, om de kan overkomme alle opgaver i hverdagen.

Der kan det hjælpe at skabe fornyet fokus på de grundlæggende arbejdsopgaver, som både den enkelte medarbejder og gruppen som helhed skal levere.

Man kan groft sagt dele det op i opgaver som den ansatte ”kan” udføre eller ”skal” udføre. På Kløver-skolen i Sønderborg oplevede ledelsen et presset arbejdsmiljø, hvor sygemeldinger og negative trivselsmålinger fyldte i en arbejdsvirkelighed med omskiftelighed og effektiviseringer.

”Vi kendte godt kerneopgaven, men vi løste den faktisk ikke med særlig høj kvalitet,” siger Trine Petersen, der er skoleleder for Kløverskolens omkring 120 ansatte.

Skoleledelsen begyndte, sammen med medarbejderne, at finde ind til kerneydelsen. De ansatte skulle lære at prioritere og finde balancen mellem ressourcerne, og det de kan levere. ”Uanset hvilken virksomhed der er tale om, så har man kerneopgave, og den skal man være tydelig omkring,” fortæller Trine Petersen.

I takt med at kerneopgaven blev belyst, igangsatte ledelsen og medarbejderne nye retningslinjer og tiltag i en fælles indsats.

Dialogen med de ansatte bar frugt. En fokusering på opgaver samt en læringsproces, hvor prioritering af indsatsen kom i højsædet, førte til et forbedret arbejdsmiljø. ”Vi vil gerne løse løse vores kerneopgave med høj kvalitet. Det kan vi kun, når medarbejderne kan holde til det, er engageret og tager medansvar,” siger Trine Petersen.

Her fortæller skoleleder Trine Petersen om hendes arbejde med at fokusere på kerneopgaven på Kløver-Skolen i Sønderborg







Stop stressen sammen:

Når kollegaen er den hjælpende hånd

Der findes mange og varierede værktøjer til stressforebyggelse. Men både ressourcen og den hjælpende hånd, kan være tæt på.

Det handler om kollegial sparring og supervision, hvor medarbejdere kan løfte både hinanden og organisationen ud af stressens greb.

Vejledning og opmærksomhed medarbejderne imellem kan dæmme op for en stresskultur, og kan ydermere skabe et rum, hvor en ramt kollega skal tilbage i organisationen. På Hvidovre Hospitals fødeafdeling, har man vendt en udvikling, hvor arbejdsmiljøet blev presset i bund. En nedadgående spiral, hvor afdelingen havde svært ved at rekruttere de ønskede hænder til kerneopgaven.

”Vi havde en del langtidssygemeldinger med stress, og vi havde mange der følte sig udbrændte,” fortæller Liv Keiding, arbejdsmiljørepræsentant og jordemoder.

Noget skulle gøre, og et centralt redskab blev den kollegiale sparring, som ledelsen satte i system. I dag har alle 150 ansatte adgang til kollegahjælpen på flere planer. Alt foregår på frivillig basis, og er tilrettelagt i vagtplanen.

”Når man har med mennesker at gøre, og kan have nogle svære forløb. Så er det vigtigt at have et rum, hvor man kan vende nogle af det svære ting,” siger chefjordemoder Dorte Dahl.

Både nyansatte og erfarne medarbejdere benytter sig af tiltaget, hvor kollegaer støtter hinanden, og giver et lyttende øre. Det har fået en effekt, der er til at mærke i organisationen:

”Det har været en gevinst for arbejdsmiljøet i afdelingen, og der er kommet mere ro på,” siger arbejdsmiljørepræsentanten Liv Keiding.

-

Hvis du vil udforske emnet supervision og sparring yderligere, så kan du finde inspiration i dette hæfte til, hvordan kollegahjælp kan være med til at modvirke et stresset arbejdsmiljø.

Her fortæller jordemoder og arbejdsmiljørepræsentant Liv Keiding samt chefjordemoder Dorte Dahl fra Hvidovre Hospitals fødeafdeling om deres erfaring med kollegial støtte på arbejdspladsen.







Har du over­blikket?

Få styr på kaos.

Når hverdagen fyldes op af kalenderaftaler, øget arbejdsbelastning og skiftende målsætninger, kan det lede til en ophobning af negativ stress hos lederen.

Når korthuset ramler, og den stressramte må kaste håndklædet i ringen, er der ofte en basal forklaring på den situation, der er opstået.

”Det fundamentale problem for det moderne mennesker er, at vi går rundt i en højteknologisk verden med eksponentiel vækst. Men vi er udstyret med en ”gammel” analog hjerne,” fortæller psykolog Henrik Tingleff

Informationsstrømmen hos det gennemsnitlige menneske er så omfattende, at det svarer til at skifte opgave hver 40. sekund, når vi er på arbejde. Det forklarer psykolog Henrik Tingleff.

Hjernen er på overarbejde, og udsættes for så meget data, at det svarer til at læse 275 aviser. ”Hjernen skal have ilt og danner affaldsstoffer,” forklarer Henrik Tingleff og understreger, at selv korte pauser i arbejdsdagen kan gøre en forskel.

”Det kræver ikke meget. En pause på tre minutter kan gøre forskellen.” Det kan altså gøre en forskel, hvis man som leder giver sig selv de fornødne rammer, så man kan beholde et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det kan for eksempel være, at der er udvalgte tidspunkter på arbejdsugen, hvor man prioriterer at arbejde bag lukket dør og ingen telefonsamtaler.

En anden strategi kan være at samarbejde med andre ledere i organisationen om at skabe et formindsket arbejdspres. Selv små ændringer kan gøre forskellen Grundlæggende handler det om at give sig selv ro til at genstarte hjernen og få det fornødne overskud i hverdagen.






Senest revideret den 28. september 2022