APV ved arbejde i private hjem
I princippet skal sygehusledelsen lave en APV i hvert hjem, men det er sjældent muligt i praksis. Personalet kommer der måske kun et par gange, og i nogle situationer akut.
Mange kommuner har lavet arbejdspladsvurderinger (APV) i hjem, hvor hjemmeplejen kommer. Det er en god idé at trække på den viden, der allerede er heri.
Det fritager ikke sygehusledelsens for at beskrive arbejdet i private hjem i APV’en. Problemstillingerne bør så vidt muligt afklares på forhånd, når patientbesøget forberedes.
Er det ikke muligt at udarbejde eller trække på individuelle APV’er, må APV’en tage udgangspunkt i typiske problemstillinger i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen. Indholdet vil blandt andet afhænge af behandlingens art, patienternes sædvanlige tilstande og boligforhold.
Eksempler på problemstillinger i private hjem:
• Dårlige adgangs- og pladsforhold
• Dårlige arbejdsstillinger som foroverbøjet krop og vrid
• Uhensigtsmæssige løft af udstyr (og patienter)
• Mangel på kompetencer eller opbakning
• Ringe kommunikation og samarbejde
• Rygning og husdyr (læs indeklimaportalen.dk)
Løsningerne kunne eventuelt være
• Mere ergonomisk og faglig oplæring
• Tydelige krav til indretning og adgangsforhold
• Bedre samarbejdsstruktur med tydelig fordeling af ansvar og opgave
• Lettere tilgængelige hjælpemidler
• Udvikle den vanskelige samtale
Læs mere om handlemulighederne på de andre sider i venstre menu, og læs om APV-arbejdspladsvurdering her.
OBS! Hvis det ikke er muligt at etablere sikre arbejdsforhold i patientens hjem, må behandlingen foregå på sygehuset.
APV-tjekliste til forflytning i borgernes hjem
Gentofte Kommune har udarbejdet en APV-tjekliste med særligt fokus på forflytningsområdet. Tjeklisten blev udarbejdet som en del af et projekt under Forebyggelsesfonden. Projektet ville undersøge om et fokus på arbejdspladsen kultur kunne forebygge forflytningsskader.
APV-tjeklisten er afprøvet på 4 arbejdspladser i ældreplejen. Erfaringerne viser, at tjeklisten gør det muligt at udarbejde ensartede beskrivelser af de forflytningsudfordringer, man kan støde på i en borgers hjem. På den måde kan tjeklisten være med til at skabe en fælles faglig forståelse af og holdning til, hvordan forflytningsopgaverne løses, så man undgår skader og nedslidning.
Erfaringerne viser også, at det er nødvendigt at opbygge en organisation omkring brug af tjeklisten, så det er klart, hvem der udfylder den, hvem der handler på de problemstillinger, der viser sig og hvem der følger op og kontrollerer, at løsningerne virker.
I Gentofte har man netop ansat en koordinator for forflytningsområdet, som skal opbygge og drive et netværk af lokalt forankrede forflytningsvejledere. Disse skal primært rekrutteres blandt arbejdsmiljørepræsentanterne og knyttes tæt til Arbejdsmiljøorganisationen.