Overblik: Covid 19 og arbejdsmiljøet
COVID-19 og arbejdsmiljø
Materialer om APV

To skemaer til APV: Hent et simpelt kortlægningsskema og et simpelt processkema.

Aktiverende APV: Hæfte om APV med hovedfokus på hvad vi ønsker at opnå i fremtiden og hvordan vi kan opnå det vi ønsker. 

Leder-APV: Se metoder og skemaer til APV for ledere i hæftet Trivsel i lederrollen.

Krav til APV på arbejdspladsen

En APV består af fem dele:

  • En kortlægning af arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. Hvor er der problemer? Hvem rammer de?
  • En vurdering eller analyse af de problemer, som bliver opdaget. Hvad er det helt præcist, der er galt – og hvor alvorligt er problemet.
  • En handlingsplan for arbejdsmiljøet, hvor opgaverne er prioriteret. Hvad er vigtigst at gøre hér og nu og hvad kan vente til de alvorligste problemer er løst?
  • En plan for, hvordan der skal følges op. Hvordan skal problemerne løses? Får vi gjort, hvad vi aftaler? Og har det virket? Er problemet løst?
  • En kortlægning af virksomhedens sygefravær. Er der forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til fraværet?

En løbende proces

Alle arbejdspladser skal lave APV. Det skal laves en revision af APV'en med højst tre års mellemrum. Ofte er APV dog en rullende proces, som bliver taget op, når der sker ændringer på arbejdspladsen eller hvis nye problemer opstår.

APV skal være på skrift

APV'en skal være skriftlig eller i elektronisk form, så både medarbejdere og ledelse kan se resultaterne og holde øje med, om der bliver fulgt op på problemerne. Hvis arbejdspladsen har et arbejdsmiljøudvalg, skal den færdige APV sendes til udvalget. Arbejdstilsynet kan kræve at se APV’en, men den skal ikke godkendes af Arbejdstilsynet.

Små, konkrete problemer

De problemer, som APV'en beskriver, kan være helt konkrete ting som et nedslidt hjælpemiddel, en forkert belysning, træk fra et utæt vindue eller et manglende puslebord. Ofte kan de mindre problemer løses lokalt og hurtigt.

Store problemer

Problemerne kan også være mere indviklede, dyre eller uoverskuelige. Det kan f.eks. være dårligt indeklima, for højt arbejdspres, behov for ombygninger eller dårligt samarbejde. Større problemer kan ofte kun løses ved at involvere den øverste ledelse. Måske er der brug for flere ressourcer og organisationsændringer, eller der kan være brug for ekspertviden fra f.eks. arbejdsmiljørådgiveren eller Arbejdstilsynet.

Derfor skal APV'en altid sendes videre til arbejdsmiljøudvalget og derfra til den øverste ledelse, som har ansvaret for at arbejde videre med sagen.

Hvem skal gøre hvad?

Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at lovens krav om APV bliver holdt. Det er arbejdsmiljøudvalgets opgave at fordele de praktiske opgaver omkring APV. De ansatte og arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i hele processen, og APV'en skal derfor underskrives af både arbejdsmiljørepræsentanten, arbejdslederen og arbejdsmiljøudvalget.


Senest revideret den 23. april 2020