Materialer om APV

To skemaer til APV: Hent et simpelt kortlægningsskema og et simpelt processkema.

Aktiverende APV: Hæfte om APV med hovedfokus på hvad vi ønsker at opnå i fremtiden og hvordan vi kan opnå det vi ønsker. 

Leder-APV: Se metoder og skemaer til APV for ledere i hæftet Trivsel i lederrollen.

Psykisk APV+

Publikationen henvender sig til alle, der har ansvar for at designe og drive APV-processen eller fungerer som rådgivere og hjælpere i sådanne processer.

Hent hæftet her

Tag udgangspunkt i den kendte viden

Arbejdspladsvurderingen behøver ikke starte med endnu et spørgeskema. Ofte ved arbejdspladserne en masse om, hvor skoen trykker, og så kan man lige så godt komme i gang med de gode løsninger.

Af journalist Søren Svith, Periskop

Arbejdspladsvurderingen skal give mening, men for mange arbejdspladser gør den det desværre ikke. De laver APV for Arbejdstilsynets skyld og ser det som en sur pligt, der vender tilbage hvert tredje år.

Sådan behøver det ikke at være, mener Lise Bache, der er konsulent i Arbejdsmiljø København, som er Københavns Kommunes arbejdsmiljøafdeling.

- Mange opfatter APV som en kortlægning, man skal lave hvert tredje år, men vi anbefaler i stedet arbejdspladserne at bruge den viden, de har i forvejen. Som regel ved de jo en masse både formelt fra fx. trivselsundersøgelser og tidligere arbejdspladsvurderinger og uformelt fra hverdagen, siger hun.

Opfylder kravene

Så i stedet for at en skole skal bruge krudtet på endnu en kortlægning, hvor lærerne skal udfylde endnu et skema, skal man starte med den kendte viden og så hurtigt komme videre til det vigtige, der handler om at finde løsninger.

- Langt hen ad vejen kan man opfylde kravene til en APV ved at kigge på, hvad man ved i forvejen. Det vigtigste er, at man dokumentere, at man har et løbende, systematisk arbejdsmiljøarbejde, siger Lise Bache.

 

Kobling til hverdagen

Når arbejdspladsvurderingen tager fat på de problemer, vi kender i forvejen, giver det god mening, fordi den koncentrerer sig om at finde løsninger og ikke om absolut at finde problemer.

- Det handler også om at se på alle de situationer, hvor vi beskæftiger os med arbejdsmiljøet uden at tænke arbejdsmiljø. Det kan være på mødet i skolens pædagogiske råd, hvor man taler om udfordringer i forældresamarbejdet eller støjniveauet til skolefesten og mange andre situationer, siger Lise Bache.

Hun peger på, at netop denne kobling til hverdagen og det faglige er vigtig for at få arbejdspladsvurderingen til at give mening.

- Den skal bygge på det, der er nærværende for de ansatte, og der hvor energien er. Det kan være anskaffelse af ny teknologi, hvordan vi skal holde teammøder eller om vi skal organisere os i klasseteams eller årgangsteams. Pointen er, at disse beslutninger også har betydning for arbejdsmiljøet, siger Lise Bache.

 

Peger fremad

En anden pointe er, at det er emner, som peger fremad. I stedet for at dvæle ved, hvad der er sket, kommer arbejdsmiljøarbejdet til at være mere udviklende.

- Arbejdspladsvurderingen kan gå fra at være en isoleret opgave til at være en løbende proces, der handler om at arbejdsmiljøet bliver tænkt ind på linie med de faglige, økonomiske overvejelser i hverdagen. Der gør man i mange tilfælde i forvejen, så i forhold til Arbejdstilsynet er det sikkerhedsgruppens opgave at dokumentere, at det sker, sige Lise Bache.

Hun peger på, at man ved at tage arbejdsmiljøet med ind i hverdagen slipper for en masse formaliseret dobbeltarbejde.

- Vi skal ikke sidde i det ene fora og planlægge en hel masse med et stort fagligt ambitionsniveau og så bagefter sidde i sikkerhedsgruppen og snakke om, at vi bliver altså også stressede af det her. Man skal tage snakken samlet. Hvad har vi ressourcer til, hvad vil det her betyder for vores velbefindende, siger Lise Bache.

 

Afviser ikke spørgeskemaer

Selv om Lise Bache argumentere for, at man skal tage udgangspunkt i den kendte viden, så betyder det ikke, at hun afviser brugen af spørgeskemaer.

- Sikkerhedsgruppen skal selvfølgelig løbende tjekke arbejdsmiljøvejvisere for at se, om der er væsentligste emner, de ikke har nok fokus på, og store kortlægninger kan også være nyttige i nogle tilfælde. Det er bare ikke altid, de er nødvendige, siger hun.

Lise Bache er vært for workshoppen Et forfriskende twist til APV-tankegangen på arbejdsmiljøkonferencen AM2008 den 21. oktober.


Senest revideret den 21. februar 2020