Overblik: Sådan indgår arbejdsmiljøet i SU- og MED-samarbejdet

I staten, regionerne og kommunerne samarbejder ledelse og medarbejdere om arbejdsforhold i formelle samarbejdssystemer. Men hvordan indgår arbejdsmiljøet i samarbejdet? Og hvor har arbejdsmiljørepræsentanten indflydelse? Få overblikket her.

Love og regler: Samarbejdet om arbejdsmiljø

Reglerne om samarbejde om godt arbejdsmiljø er lagt fast i AT-bekendtgørelse 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Her fremgår det, at arbejdsmiljøet skal sikres i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. Hensigten er, at de ansatte får information, medindflydelse og medbestemmelse i forhold, som påvirker arbejdsmiljøet.

I bekendtgørelsen fremgår det, at man på alle virksomheder med 10 eller flere ansatte skal etablere en arbejdsmiljøorganisation. Bekendtgørelsen beskriver arbejdsmiljøorganisationens opgaver og opbygning. På arbejdspladser med flere end 35 medarbejdere, skal arbejdsmiljøorganisationen bestå af (mindst) to niveauer med en eller flere lokale arbejdsmiljøgrupper og et overordnet arbejdsmiljøudvalg.

I §20 gives mulighed for, at arbejdsgivere og arbejdstagere kan aftale en anden måde at organisere arbejdet:

  • I kommunerne og regionerne har man derfor indgået lokale MED-aftaler, som gør arbejdsmiljøet til en integreret del af samarbejdet i MED (MED står for medindflydelse og medbestemmelse).
  • I staten har man som udgangspunkt fastholdt en selvstændig arbejdsmiljøorganisation, men man kan lokalt aftale at sammenlægge samarbejdsudvalget (SU) og arbejdsmiljøorganisationen i en virksomhedsaftale.

Både arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere skal tilbydes den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Det gælder i både det offentlige og det private, uanset om der er en selvstændig arbejdsmiljøorganisation eller om arbejdsmiljøarbejdet er integreret i MED/SU.

Sådan fungerer det i kommuner og regioner

Centrale og lokale aftaler: I alle kommuner og regioner er der indgået en lokal MED-aftale, der er grundlaget for MED-samarbejdet. MED-aftalen bygger på de rammer, som er aftalt af de centrale parter (KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet) i den overordnede MED-rammeaftale.

I alle kommuner og regioner er det aftalt, at arbejdsmiljøorganisationen er en del af MED-organisationen. Det kan gøres på mange forskellige måder. Præcist hvordan samarbejdet fungerer og hvordan opgaverne er fordelt, fremgår af den enkelte kommunes eller regions MED-aftale. 

Fordeling af opgaver: I bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed bliver der skelnet mellem de overordnede og strategiske opgaver og de daglige og operationelle opgaver. Den lokale MED aftale skal beskrive, hvilke MED-niveauer, der udfører hvilke strategiske og operationelle opgaver. Hovedudvalget skal sikre, at de enkelte arbejdsmiljøgrupper får de relevante informationer om, hvad der sker på det overordnede niveau.

Arbejdsmiljørepræsentantens og arbejdslederens roller i MED: MED-rammeaftalen siger, at der skal sidde mindst én arbejdsmiljørepræsentant og én arbejdsleder som medlemmer af alle MED-udvalg på alle niveauer. Et MED-udvalg kan godt dække et område, hvor der er mere end én arbejdsmiljøgruppe. I det tilfælde er det tilstrækkeligt, at der sidder én arbejdsmiljørepræsentant og én arbejdsleder i MED-udvalget, som repræsenterer alle de medarbejdere, som MED-udvalget dækker.

Det er altså ikke givet, at alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere har plads i et MED-udvalg. Det er vigtigt, at de arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere, som ikke er med i MED-udvalget, er i tæt dialog med den, som er med, så han eller hun kan bringe perspektiver og viden fra hele MED-udvalgets område ind i arbejdet.

De valgte arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere spiller en vigtig rolle i at få samspillet mellem arbejdsmiljøgrupperne og SU/MED-udvalgene til at fungere, og de bringer deres viden og indsigt ind i arbejdsmiljødrøftelserne.

Bemærk, at tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter på samme måde bidrager med at bringe arbejdsmiljøet ind i MED-udvalgenes arbejde.

Under alle omstændigheder er arbejdsmiljøet en fælles opgave for hele MED-udvalget - ikke kun for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere. 

Læs mere:

Sådan fungerer det i staten

Centrale og lokale aftaler: I den overordnede samarbejdsaftale mellem Skatteministeriet og de faglige organisationer er det aftalt, at man på den enkelte statslige arbejdsplads for at styrke og effektivisere arbejdsmiljøarbejdet kan indgå en virksomhedsaftale om en anden organisering - fx at sammenlægge samarbejdsudvalget med hele eller dele af arbejdsmiljøorganisationen.

I virksomhedsaftalen indgår man grundlæggende en aftale om indhold, form og struktur på arbejdsmiljøarbejdet. Aftalen skal opfylde Arbejdstilsynets krav til en virksomhedsaftale, der er fastsat i AT-bekendtgørelse 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Organisering og fordeling af opgaver: Virksomhedsaftalen skal bl.a. beskrive, hvordan de strategiske og operationelle/daglige opgaver er fordelt mellem det/de sammenlagte udvalg og arbejdsmiljøgrupperne. Det kan fx være aftalt, at det øverste udvalg tager sig af de overordnede, strategiske opgaver, mens arbejdsmiljøgruppen tager sig af de operationelle/daglige opgaver.

Jeres virksomhedsaftale skal konkret beskrive, hvordan I løser arbejdsmiljøopgaverne, herunder bl.a. organiseringen og antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og hvordan arbejdsledere og de øvrige ansatte deltager i arbejdsmiljøarbejdet.

Hvis samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget ikke er slået sammen, er det vigtigt at sikre løbende samarbejde og koordination mellem de to udvalg.

Læs mere:

Sådan fungerer det på private arbejdspladser

Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer og andre private virksomheder er omfattet af de generelle regler om samarbejde om arbejdsmiljø, der er lagt fast i AT-bekendtgørelse 1181 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Det betyder, at der på arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal etableres en arbejdsmiljøorganisation. På arbejdspladser med færre end 10 ansatte sker samarbejdet ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

Læs mere:


Senest revideret den 22. november 2022