Arbejdsmiljøorganisationens rolle

Både medarbejdere, ledere og arbejdsmiljøorganisationen spiller en væsentlig rolle i forhold til at forebygge ulykker på arbejdspladsen.

Inddrag medarbejderne

Erfaringerne viser at ledelse og arbejdsmiljøorganisationen med fordel kan inddrage medarbejderne i arbejdet med at forebygge arbejdsulykker på arbejdspladsen. De ved, hvor de potentielt farlige situationer typisk opstår - både i forhold til fysisk og psykisk belastende situationer.

Arbejdsmiljøorganisationen og APV

Arbejdsmiljøorganisationen spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte fokus på de situationer, der potentielt fører til arbejdsulykker. Den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab, men man kan med fordel supplere med nogle af de værktøjer og gode råd, du finder her under temaet arbejdsulykker.

Arbejdsmiljøorganisationen har to centrale opgaver i forbindelse med arbejdsulykker:

  • At finde frem til de forhold og situationer på arbejdspladsen, som giver en risiko for, at der sker en arbejdsulykke – så man kan gribe ind og forebygge i tide.
  • At analysere omstændigheder og konsekvenser, når der er sket en arbejdsulykke – så man kan forhindre, at noget tilsvarende sker igen.

Læs meget mere om det organisatoriske arbejdsmiljøarbejde her:

Ledelsens rolle fra politik til kriseplan

Ledelsen bør skabe en kultur med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker. Igennem flere projekter om forebyggelse har BrancheFællesskabet lavet materialer målrettet ledere. Det drejer sig fx om redskaber til at lave en forebyggelsespolitik, udarbejde kriseplaner samt holde dialogmøder og kurser i konflikthåndtering. 

Materialer om ledelsens rolle

Læs mere om ledelsens rolle i forebyggelse af arbejdsulykker på temaet om vold og trusler her.

Find ud af, hvordan man laver et kriseberedskab mod vold på arbejdspladsen. Læs om krisehjælp og opfølgning her.

Se en inspirationsvideo om ledelsens rolle i forebyggelsen af vold på arbejdspladsen. Se den her.

På Etsundtarbejdsliv.dk kan du finde mere viden om, hvordan arbejdsmiljøorganisationen kan hjælpe med at forebygge af vold og trusler. Læs mere her. (åbner i nyt vindue)


Senest revideret den 7. maj 2020