Kom arbejdsulykkerne i forkøbet

Lær af ulykkerne og vurdér risikoen for nye. Det er første skridt til en systematisk og prioriteret indsats, der kan hindre gentagelse og forebygge nye ulykker på jobbet. Branchevejledningen ’Håndtering og forebyggelse af arbejdsulykker’ fra BFA Velfærd og Offentligt administration viser vejen, og seniorforsker Johnny Dyreborg forklarer hvordan.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

En kollega støder hovedet op i en personlift. Hun slår sig ikke alvorligt, men en tidligere episode gav en anden medarbejder hjernerystelse. Hvad gør I?

Hvis I gør det rigtige, vælger I at lære af situationen. I analyserer ulykken og måske når I frem til, at I med fordel kan indrette jeres stuer på en anden måde, eller at I skal planlægge arbejdet anderledes. I kan også nå frem til, at det er så sjældent, at der sker noget alvorligt i situationen, at det ikke er nødvendigt at ændre på noget akut. I behøver altså ikke handle med det samme, men kan sætte en frist til et senere tidspunkt.

Hvis I vælger at trække på skulderen og fortsætte, uden at gøre noget, sparer I lidt tid her og nu. Men I har heller ikke lært noget. Herved risikerer I, at en anden kollega får hjernerystelse om et halvt år og må sygemeldes i flere uger. Så gør I det forkerte.

Systematisk tilgang øger effekten

Eksemplet er tænkt. Men det rammer meget godt ind i, hvordan I kan arbejde med en systematisk tilgang til arbejdsulykker, hvor I kan passe på hinanden og undgå lange sygemeldinger.

BFA’s branchevejledning ’Håndtering og forebyggelse af ulykker’ og tilhørende værktøjer gør det let at identificere og analysere risici i arbejdet. Her får I blandt andet hjælp til at prioritere, hvor I starter, når I skal arbejde med løsninger i jeres APV -arbejde. Den forklarer også, hvad der skal til på en arbejdsplads for at lykkes med at forebygge ulykker.

Det kræver en stærk sikkerhedskultur at forebygge arbejdsulykker. Det vil sige en stærk fælles opbakning om at prioritere og håndtere sikkerhed i dagligdagen. Både blandt ledelse og medar­bejdere.

Forskning viser, at det forebyggende arbejde kun har effekt, når ledelsen er synlig, aktiv og enga­geret i indsatsen. Det indebærer blandt andet:

  • at medarbejderne skal involveres og opleve, at ledelsen har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed.
  • at der bliver gjort en aktiv indsats på alle områder – fra arbejdets organisering og tekniske løsninger til instruktion og oplæring.
  • at der er dialog om sikkerhedsspørgsmål mellem medarbejdere og ledelse.

Der er en god grund til at have fokus på arbejdsulykker og en god sikkerhedskultur. Hvert år bliver der anmeldt ca. 42.000 arbejdsulykker i Danmark. Omkring 10.000 af dem sker i social- og sundhedssektoren med cirka 50.000 sygedage til følge.

Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at en stærk sikkerhedskultur blandt virksomhedens ledere og medarbejdere er en afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker.

Seniorforsker ved NFA, Johnny Dyreborg, siger:

”Vi kan se, at arbejdspladser, som ligger lavt på den systematiske forebyggelse, ikke får nedbragt ulykkerne på sigt, selvom de igangsætter indsatser. Det kan skyldes flere ting. Måske vælger de nogle indsatser, som ikke virker så godt, fx ved at det primært er individrettede tiltag, i stedet for en bredere organisatorisk indsats. Eller også bliver indsatsen meget ad-hoc præget, hvorved det bliver sværere at få inspiration til forebyggelsesarbejdet fra andre. For eksempel fra ét plejeområde til et andet.”

Kortlæg bagvedliggende årsager med ’årsagstræet’

Systematikken handler blandt andet om at analysere arbejdsulykker og risici i arbejdet. Med branchevejledningen fra BFA følger en række værktøjer, der kan sætte analyse og prioritering i system.

Årsagstræet skal hjælpe med at finde bagvedliggende årsager til en ulykke eller en nærved-ulykke. Det handler om at blive ved med at spørge, hvorfor det kunne ske på alle plan fra de personlige forudsætninger til de organisatoriske og fysiske rammer. For eksempel om der manglede plads eller hjælpemidler, om støj og kulde spillede en rolle, om opgaven ikke var tilstrækkeligt forberedt, eller der var for travlt, eller der manglede oplæring og instruktion.

Dybden og bredden i spørgsmålene er vigtig. Der er nemlig stor risiko for, at analysen bliver stoppet for tidligt.

”Når man ser på årsagstræet i praksis, så stopper man tit, når man er tilfreds med den årsag, man har fundet. Men her er det vigtigt at fortsætte spørgerækken og skrive svarene ned, for at få flere detaljer med. Et mere detaljeret årsagstræ giver flere muligheder for at sætte ind med forebyggelse, og måske sætte ind flere steder,” siger Johnny Dyreborg,

Bagvedliggende årsager kan føre til effektive løsninger

Jo dybere man kommer i årsagstræet, jo bedre er muligheden for at finde gode og effektive løsninger på problemet.

”Vi har en tendens til at fokusere og huske på individers ansvar for hændelsen og glemme de organisatoriske årsager. Derfor er det en god idé at have flere med til at lave analysen med forskelligt syn på sagen.” pointerer Johnny Dyreborg.

Falder en medarbejder på et nyvasket og vådt gulv, så er det let at finde årsagen i, at det er rengøringspersonalet, der har spildt vand. Men det kunne jo være, at der ikke var sket en tilstrækkelig planlægning af arbejdet, eller at man ved at investere i en ny gulvvaskemaskine helt kan undgå at efterlade et vådt gulv.

Et grundigt og systematisk arbejde med årsagstræet kan lede til bedre og mere effektive løsninger og forbedre forebyggelsen fremadrettet.  Det er vigtigt at huske, at arbejdsmiljøloven kræver, at løsninger skal tage udgangspunkt i de principper, der er for forebyggelse. Det gælder også på ulykkesområdet. Det betyder også, at forebyggelsen skal tage udgangspunkt i foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.  

Prioritering og grundighed er essentielt

En del af branchevejledningen om forebyggelse og håndtering af ulykker handler om, hvordan man arbejder systematisk. Det at vurdere risikoen ved arbejdsprocesser er en del af systematikken og meget centralt i det forebyggende arbejde.

Når I på arbejdspladsen har kortlagt jeres risici for arbejdsulykker, skal I lave en handleplan. Her kan det være en god idé i første omgang at koncen­trere jer om et mindre antal veldefinerede områder. Det kan fx være

  • at nedbringe antallet af arbejdsulykker med langt fravær, fx fald- og snubleulykker.
  • at reducere antallet af særligt alvorlige ulykker, fx vold.
  • at fokusere på en særlig gruppe af ulykker, som fore­kommer hyppigt, fx stikskader.

Erfaring viser, at det er lettere at engagere både ledelse og medarbejdere i nogle få initiativer end at forsøge at løse alle problemer på én gang.  Reglerne for APV skal dog følges. Det betyder, at alle kortlagte problemer vedrørende arbejdsulykker skal med i handlingsplanen.

Når I sætter målrettet ind på et område, skal I være opmærksomme på, at antallet af arbejdsulykker ofte stiger på kort sigt. Det kan ske, fordi der kommer fokus på området. På længere sigt skulle det gerne falde, og ofte falder antallet af alvorlige ulykker (eller ulykker med fravær) i takt med den forebyggende indsats.

BFA har udviklet et prioriteringsværktøj, som I kan bruge som hjælp til at prioritere, når I fx laver handleplan. Via værktøjet kan I prioritere, hvilke problemer I løser først – sådan at I starter med det mest akutte og presserende. Husk, at alle problemer skal løses og med i handleplanen. Men at I starter med de akutte og mest presserende.

Målrettet materiale kan give inspiration til løsninger

”Det er fine værktøjer til at kortlægge risici og få disse prioriteret. Det er et godt udgangspunkt for planlægning og handleplaner. Jeg tror, at mange har erfaret, at der er et stykke vej fra planlægning til effektiv forebyggelse i praksis. Det er også, hvad vi finder i vores forskning. Omkring en fjerdedel af de arbejdspladser, som er gode til at planlægge systematisk, får det ikke omsat til konkret og effektiv ulykkesforebyggelse,” påpeger Johnny Dyreborg.

Det forebyggende arbejde kræver vedholdenhed, fordi det ofte tager tid at ændre den gængse arbejdspraksis, men det betaler sig på den lange bane.

BFA har også lavet andre værktøjer, som kan hjælpe arbejdspladserne i deres arbejde med ulykker. BFA Velfærd og Offentlig administration har udarbejdet en oversigt over materialer, der handler om forskellige typer af ulykker og forskellige brancher.

 ”Vi har masser af inspiration til, hvordan man kan arbejde med ulykkesområdet,” siger formanden for styregruppen, som står bag branchevejledningen Sarah Walter, FOA, og fortsætter:

”Vi håber jo meget som BFA på, at vores materialer opleves som brugbare ude på arbejdspladserne, for det er der, arbejdet skal ske, hvis vi skal undgå ulykker.”

Vi har i BFA Velfærd og Offentlig administration også udarbejdet en oversigt over materialer til at undgå ulykker i mere konkrete situationer. Oversigten henviser til materialer om fx vold, stikskader eller faldulykker og indenfor konkrete arbejdsområder som teknisk service eller forflytning. Kataloget hedder ”Undgå arbejdsulykker” og kan findes her.


Senest revideret den 16. juni 2022