8 anbefalinger: Forebyg akut fysisk overbelastning

Materialet indeholder 8 anbefalinger, som I med fordel kan printe ud og hænge op på arbejdspladsen, så alle bliver opmærksomme på at forebygge akut fysisk overbeslastning. 

Hent anbefalingerne her
Podcast: Forflyt med omtanke
Episode 4 - Risikovurdering

Forflytningsulykker

Flytning af syge og ældre borgere giver anledning til mange arbejdsulykker i social- og sundhedssektoren. Her kan du finde en række værktøjer som hjælp til at forebygge forflytningsskader.

Forflytning handler om samarbejde og relationer

Forflytning er et fagudtryk for det, man gør i stedet for at løfte patienter og borgere. God forflytningsteknik forebygger rygskader især i ældreplejen, på sygehuse og på døgninstitutioner. Det handler både om arbejdsteknik, om relationen mellem hjælper og bruger, om samarbejde mellem kolleger og om læring og vidensdeling på arbejdspladsen.

Guider til god forflytning

BFA Velfærd og Offentlig administration har udgivet en Forflytningsguide, som indeholder den nyeste viden om god forflytning. Guiden er målrettet medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjem, på sygehuse og i bo- og servicetilbud. Hent forflytningsguiden her. Derudover er der en guide målrettet forflytningsvejledere. Hent guiden for forflytningsvejlerede her.

Vejledning til nyansatte

Specielt nyansatte i sundhedssektoren har risiko for at få en arbejdsulykke i forbindelse med forflytning. Følgende guide er derfor lavet specielt til nyansatte.

Hent guiden ´Tænk dig om - før du forflytter!` her.

Temahjemmeside om forflytning

På temahjemmesiden forflyt.dk kan du bl.a. downloade videoer til din smartphone, guider til at undervise andre i forflytning, plakater med vejledninger til den gode forflytning, samt en række fagspecifikke råd. Vejledningerne kan bruges af alle, der arbejder med løft og forflytning.

Se hjemmesiden forflyt.dk

Case til inspiration

Stevns: Vejledere mærker overvægten på egen krop
Stevns Kommunes hjemmepleje gennemførte for 4-5 år siden et stort projekt om forflytning af overvægtige. De fastholder indsatsen gennem temadage, hvor vejlederne får forflytningerne i hænderne.


Senest revideret den 7. maj 2020