Tekst og foto: journalist Lone Bolther Rubin
Områdecenter Bakkegården i Randers Nord tager tit på tur. Det kan være til butikscentre, ud i naturen eller til fiskehandleren i Bønnerup.
Så fylder de syv-personers-bussen med kørestole, rollatorer og en flok ældre mennesker. De er delvist selvhjulpne, men der kan godt opstå udfordringer - især med toiletforholdene.
- Jeg prøver altid at undersøge det på forhånd. Jeg ringer til stedet for at høre, om der f.eks. er et handicap-toilet. Man skal være meget detaljeret i sin research, for det er ikke altid, man har samme opfattelse af, hvad det vil sige at have adgang for handicappede, fortæller social- og sundhedsassistent Lisbet Groot, der er aktivitetsmedarbejder.
- Vi skulle engang besøge en restaurant. Jeg ringede og fik at vide, at de havde et handicaptoilet. Det havde de også, men de havde ikke fortalt, at der var to trin op til restauranten. Personalet kunne ikke løfte de ældre, men vi havde en stærk pensionist og en chauffør, der gjorde det, fortæller Lisbet Groot.
- Det var ikke nogen god løsning, og det lærte mig at spørge mere detaljeret ind til forholdene, når vi planlægger en tur, tilføjer hun.
Desuden er der altid en plan B. Kørestolsbrugerne får måske en ekstra stor ble på, så de kan klare sig, hvis toiletterne ikke er tilgængelige. Ligesom de har tissekolber med til mændene.
Forholdene bestemmer, hvem der kan komme med
Det er ikke kun toiletforholdene, Lisbet tjekker på forhånd. Hun forsøger at tænke på alle forhold - hvordan er vejret? Kan vi komme ind på restauranten? Kan borgerne klare de udfordringer, der kan være i terrænet etc. Hun bruger både telefonen og internettet til at finde oplysningerne.
Forholdene er afgørende for, hvem der kan komme med på turen dertil, og hvor mange personaleressourcer, der skal til.
Tidligere har Lisbet Groot været med til at planlægge ferieture. Så blev der sendt en spejder ud for at tjekke forholdene - om der for eksempel er plads nok til hjælp omkring sengene.
- Det er en afvejning. Forholdene må godt udfordre de ældre lidt, men det må ikke gå ud over vores arbejdsmiljø. Hvis vi skal løfte i folk, så skal vi ikke derhen, så finder vi på noget andet, forklarer hun.
Udfordring, når de ikke selv kan planlægge
To gange om året, har personalet ingen indflydelse på valg af destination. Da planlægger et aktivitetsudvalg en længere tur for flere deltagere.
- Selvom vi prøver at påvirke dem og fortælle, hvad de skal være opmærksomme på, så sker det altså, at de overser noget. Ansvaret for turen ligger hos udvalget, og vi er nødt til at vise tillid til, at de kan løfte det ansvar, forklarer Lisbet Groot.
Det kan give uforudsete situationer. Så handler det om at finde løsninger på stedet, og det kan godt gå ud over de ældres oplevelse.
- Vi er ved at planlægge en tur til en glasbutik, som de ældre har ønsket. Men jeg aner ikke, om man kan komme rundt i den med en rollator. Så må vi tage det, som det er. Det sker, men det er heldigvis sjældent, at nogle af de ældre må sidde på trappestenen og vente på de andre, forklarer Lisbet Groot.
Uanset hvor godt, personalet er forberedt, kan der opstå akutte situationer, hvor man er nødt til at "gribe ind".
- Så gælder det om at stoppe op og overveje, om det her går, eller om man skal have hjælp, siger Lisbet og tilføjer, at hun som regel sørger for at have mindst en kollega eller en frivillig med på turene.
Læs også: Arbejdsmiljø for frivillige.
Bakkegården har altid elever i praktik - og de får også gerne lov til at planlægge en tur. I den forbindelse har Lisbet en rolle, der minder om en kørelærers. Det er eleven, der kører, men Lisbet kan altid træde på bremsen.
- Jeg stiller de pædagogiske spørgsmål, og får dem til at tænke selv. De skal selv på banen, men de beslutninger, de træffer, træffer de i samarbejde med mig. De må godt lære af erfaringer, men jeg sørger for, at de ikke overser noget vigtigt, siger Lisbet Groot.