Forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker i social- og sundhedssektoren

Branchevejledning om arbejdspladsens opgaver i forbindelse med arbejdsulykker.

Hent vejledningen her
Forebyggelse og håndtering af arbejdsulykker undervisnings- og forskningssektoren

Branchevejledning om arbejdspladsens opgaver i forbindelse med arbejdsulykker.

Hent vejledningen her
Del: - -

Dokumentation og analyse af arbejdsulykker

Alle arbejdsulykker og nærved-ulykker bør dokumenteres i detaljer. Både som grundlag for en eventuel anmeldelse, og for at I selv kan lære af hændelsen og styrke forebyggelsen.

Når I oplever en arbejdsulykke eller en nærved-ulykke på arbejdspladsen, er det vigtigt, at arbejdsmiljøgruppen straks dokumenterer i detaljer, hvad der skete. Det bør I gøre fordi:

  • Dokumentationen skal bruges, når arbejdsulykken skal anmeldes til Arbejdstilsynet.
  • I skal kende detaljerne om, hvad der skete, så I kan analysere baggrunden for ulykken – og derved få et grundlag for at forebygge, at den sker igen.

Alle typer af ulykker skal med

I skal dokumentere alle tre kategorier af ulykker:

  • Arbejdsulykker, som medfører sygefravær eller vurderes at have erstatningsberettigede følger.
  • Arbejdsulykker, som ikke medfører sygefravær.
  • Nærved-ulykker, som ikke fører til nogen skade.

De fleste kommuner, regioner samt nogle statslige arbejdspladser har faste procedurer for, hvordan I skal dokumentere og analysere ulykker. Det er forskelligt fra sted til sted, hvem der skal dokumentere, og hvordan det skal gøres.

Hvad skal I dokumentere?

Den vigtigste forudsætning for at lære af alle ulykker er at få beskrevet og analyseret ulykkeshændelsen så præcist som muligt. Dette gøres bedst ved at sikre, at:

  • Alle relevante detaljer om ulykken bliver skrevet ned, hurtigt efter ulykken er sket.
  • Alle, der har behov for at lære af ulykken, gennemgår den grundigt sammen.
  • Der besluttes og gennemføres forbyggende foranstaltninger, som kan forhindre, at nye ulykker sker.

Analyse af arbejdsulykker

En vigtig kilde til at vurdere risikoen for arbejdsulykker er at analysere de arbejdsulykker, der er sket. Ulykkesanalyse handler ikke om at placere skylden eller ansvaret for ulykken, men om at lære af episoden for at undgå gentagelser.

En ulykkesanalyse tager udgangspunkt i hændelsen (en ulykke eller en nærved-ulykke), og søger efter årsagerne til skaden. Analysen følger hændelsesforløbet baglæns i tid for at afdække såvel de umiddelbare som de bagvedliggende årsager.

Der er ikke én bestemt måde at analysere ulykker på. Det handler om at granske episoderne grundigt ved systematisk at stille spørgsmål, indtil årsagskæden er bearbejdet, og der ikke er flere ubesvarede spørgsmål.

På den måde får arbejdsmiljøgruppen et detaljeret indblik i de arbejdsforhold og arbejdssituationer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko i det daglige arbejde. Den viden indgår naturligt i planerne for at forebygge ulykker og skal indarbejdes i APV-handlingsplanen.

 

Hvorfor skete arbejdsulykken? Spørgsmål til opklaring

  • Fysiske faktorer: Havde indretningen af arbejdsstedet betydning for ulykken? Fx plads, gulvet/underlaget, rod og uorden, manglende vedligeholdelse, tunge løft, kemiske stoffer eller hjælpemidler eller maskiner?
  • Havde forhold i omgivelserne betydning? Fx støj, blænding, blæst eller kulde?
  • Planlægningsmæssige faktorer: Fx dårlig forberedelse af opgaven, alenearbejde, manglende sikkerhedsudstyr eller manglende viden om sikkerhed? Blev flere opgaver udført samtidigt? Var der valgt de forkerte hjælpemidler til opgaven? Manglede der instruktion, uddannelse eller erfaring til opgaven?
  • Personlige/menneskelige faktorer: Havde faglige kompetencer betydning? Træthed eller uopmærksomhed? Svigt i kommunikationen?
  • Blev sikkerheden prioriteret ned? Fx af hensyn til travlhed, pædagogik, pleje, omsorg eller etik?
  • Havde menneskelige forhold betydning? Fx fejlvurdering af situationen, dårlig kommunikation, forstyrrelser, træthed eller andre personers uventede handlinger?

Kilde: Arbejdstilsynets 'Guide til læring af ulykker'

Læs mere

Branchevejledningen 'Forebyggelse og håndtering af ulykker' er en grundig indføring i regler og metoder til arbejdet med ulykker på jobbet. Vejledningen er udarbejdet i to versioner:

 


Senest revideret den 21. september 2022