Hvad er og hvad kan døgnrytmelys?

Døgnrytmelys kan hjælpe til bedre søvn og trivsel - læs her, hvilke fordele og ulemper det kan have for arbejdsmiljøet og jeres sikkerhed

Carlo Volf har netop udarbejdet rapporten ”Lys der forebygger”, for Københavns Kommune i forbindelse med udviklingen af et nyt, bedre botilbud for multipelt handicappede borgere. Her kommer nogle enkle bud på hvad der er op og ned, når det kommer til lys, sundhed og døgnrytme ifølge arkitekt Carlo Volf:

Dagslysets farve skifter i løbet af døgnet. Man ser det ikke rigtigt, fordi synet automatisk tilpasser sig omgivelserne. Men receptorer i øjnene registrerer farverne og intensiteten og danner forskellige hormoner, der bl.a. bruges til at styre vores døgnrytme og immunforsvar.

Koncentrationen af hormoner i kroppen, bl.a. melatonin, har betydning for vores evne til at sove, og søvnen er altafgørende for vores immunforsvar, vores psykiske velvære, fornyelse af celler mv.

Når vi bliver trætte om aftenen, er det en kombination af fysisk træthed og den træthed, som hormonerne naturligt danner ud fra lysets udvikling i løbet af dagen.

Det blålige lys om formiddagen holder os vågne, og det rødlige lys fra solnedgangen om aftenen gør os søvnige. For lidt dagslys og forkert kunstlys på forkerte tidspunkter kan derfor forskyde den naturlige døgnrytme.

LED kan efterligne dagslys, men…

LED-lys har gjort det muligt at efterligne variationen i dagslyset, så man kunstigt kan stimulere hormonproduktionen i løbet af dagen. Det har fået betegnelsen døgnrytmelys.

Det er særligt udbredt på døgninstitutioner, plejehjem og sygehuse, hvor man gerne vil styrke den naturlige søvn, døgnrytme og helbredelse for bruger eller patient.

Det må dog aldrig stå i stedet for muligheden for at komme ud i rigtigt dagslys, der stadig giver langt mere og bedre lys i dagtimerne, end LED lys. Sol giver varme, og når solens UVB-stråler rammer vores hud, får det os f.eks. til at danne D-vitamin - det kan LED døgnrytmelys ikke gøre for os.

Sygehuspatienter, der ligger på øst- og sydøstvendte sengestuer kommer sig hurtigere end patienter, der ligger mod nord. Særligt hvis vinduesglasset er helt klart og lader UVB-lys komme ind.

Døgnrytmelys - fordele for arbejdsmiljøet

Døgnrytmelys har den fordel, at patienter og borgere får det bedre. De bliver f.eks. mindre udadreagerende og vågner ikke så tit om natten.

Det giver færre og lettere håndteringer af borgerne og kan mindske risikoen for ulykker.

Dem, der arbejder i dagtimerne, får desuden samme fordele, som patienterne - de får stimuleret den naturlige døgnrytme og søvn. Det kan sandsynligvis forbedre deres koncentrationsevne og mindske risikoen for at lave fejl.

Døgnrytmelys - ulemper for arbejdsmiljøet om natten

Døgnrytmelys bliver mere rødt om aftenen og intensiteten falder. Det gør optimalt set folk søvnige.

Arbejder man udelukkende i døgnrytmelys om natten, kan man derfor blive søvnig med deraf lavere reaktionsevne. Det øger risikoen for ulykker og fejl.

Nogle typer af døgnrytmelys udelader helt det blå lys om natten, og det kan desuden gøre det svært at se forskel på farver og aflæse ansigtsudtryk. Det kan især i forhold til udadreagerende borgere øge risikoen for konflikter og vold.

Hvad kan man gøre for at modvirke ulemper?

Man kan sørge for mere blåligt lys i områder, hvor patienter og borgere ikke opholder sig om natten, og hvor der er brug for koncentration – f.eks. i medicinrum og vagtstuer. Der bør desuden være mulighed for at tænde for fuldt lys ved håndtering af patienter.

Carlo Volf har med eksperimenter på Rigshospitalet vist, at meget dæmpet blåligt lys på gangene var nok til at holde medarbejderne vågne uden at genere patienterne på stuerne.

Det blålige lys virker også køligere – og dermed friskere at være i. Sengestuerne havde til gengæld ikke blåt lys om natten.

Læs mere i ”Lys der forebygger”


Senest revideret den 21. januar 2021