Links & litteratur

Her kan du finde referencer til artikler, rapporter, vejledninger og ressourcer på internet, som har relevans for emnet stikuheld. Listen præsenterer kun et lille udvalg af den eksisterende litteratur. Vægten er lagt på litteratur, der omhandler danske forhold og undersøgelser blandt dansk sundhedspersonale.

Vejledninger, lovgivning og guidelines

1. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. Arbejdstilsynets vejledning ”AIDS og forebyggelse af HIV infektion” nr. c.o.14, december 2004.

2. Vejledning om hiv (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus. Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik samt håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser. Sundhedsstyrelsen marts 2013.

3. Vejledning for brugen af antiviral kemoprofylakse mod hiv-smitte efter erhvervsbetinget eksposition. Sundhedsstyrelsen, januar 1998.

4. Stik- og skæreskader. At-vejledning 10.1.1. November 2013. De vigtigste regler om forebyggelse af stik- og skæreskader i sygehus- og sundhedssektoren.

5. Hiv og aids. Hiv-infektionen, smitte, symptomer og behandling. Sundhedsstyrelsen, juli 2019. 

6. EU direktiv 2010/32/EU forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren

7. Dansk standard. Forebyggelse af stikskader – Krav og prøvningsmetoder - Anordninger til beskyttelse af engangskanyler og engangsudstyr til indføring af subkutane katetre og engangskanyler til blodprøvetagning. DS/EN ISO 23908:2011

8. Arbejdstilsynets vejledning: Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE). At-vejledning C.0.15. Januar 2005

9. Behandling af hepatitis B virus (HBV) og hepatitis C virus (HCV) infektion. En guideline. Dansk selskab for infektionsmedicin, 2011.

10. Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition. Dansk selskab for infektionsmedicin, 2016.

Internetsider

11. Det europæiske arbejdsmiljøagentur.

12. Arbejdstilsynet.

13. Sundhedsstyrelsen. Her kan du bl.a. bestille eller få elektronisk adgang til sundhedsstyrelsens vejledninger.

14. Centers for Disease Control.  Amerikansk hjemmeside med adgang til en stor mængde relevante artikler og data. Der er desuden links til en række gode amerikanske hjemmesider, herunder til flere registre over sikkerhedsprodukter.

15. The International Health Care Worker Safety Center at the University of Virginia.  Her får du adgang til en amerikansk liste over sikkerhedsprodukter samt til det amerikansk udviklede registreringssystem EPI-NET, til registrering af stikuheld (se også her).

16. Training for development of innovative control technologies project. Om evaluering af sikkerhedsprodukter.

Artikler om hyppighed af stikuheld og anden blodeksposition, anmeldelse og årsager til uheld

17. Kristensen MS, Sloth E, Jensen TK. Relationship between anesthetic procedure and contact of anesthesia personnel with patient body fluids.Anesthesiology 1990;73:619-24.

18. Kristensen MS, Sloth E, Jensen TK. Procedure-related rate of contact of intensive care unit Personnel with patient body fluids. Intensive Care Med 1991;17:276-80.

19. Jacobsen JD, Ishøy T, Møller HP et al.. Stik- og snitlæsioner hos operationspersonale. Ugeskrift for læger 1991;153:2552-54.

20. Kristensen MS, Wernberg NM, Anker-Møller E. Healthcare workers’ risk of contact with body fluids in a hospital: The effect oif complying with the universal precautions policy. Infect Control Hosp Epidemiol1992;13:719-24.

21. Kjaergard HK, Thiis J, Wiinberg N. Accidental injuries and blood exposure to cardiothoracic surgical teams. Eur J Cardio-thorac Surg 1992;6:215-19.

22. Elbrønd R, Kristensen MS. Contact with body fluids when performing gynaecological and obstetric procedures. J obstet Gynaecol 1992;12:236-40.

23. Præst L, Junker L. Undersøgelse af stik- og skæreuheld på: Centralsygehuset og Sct. Josephs hospital i Esbjerg. Rapport. Esbjerg, Ribe Amt 1992.

24. Junker L, Præst L. Stik mod sund fornuft. Sygeplejersken 1993;nr. 41.

25. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt infektionsmedicinsk sundhedspersonale. 1. Hyppighed og anmeldelse. Ugeskrift for læger 1993;155:3364-66.

26. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt infektionsmedicinsk sundhedspersonale. 2. Uheldsmekanismer og beskyttelsesutensiler. Ugeskrift for læger 1993;155:3367-70.

27. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Blodeksposition og infektionsrisiko hos sundhedspersonale. Ugeskrift for læger 1993;155:3359-63.

28. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Occupational exposure to human immunodeficiency virus among health care workers in a Danish hospital. J infect Dis 1994;164-478.

29.  Kaczan E, Gottlieb I, Jans H. Arbejdsskade med risiko for transmission af blodbåren smitte.  En opgørelse af et toårsmateriale i Holstebro Centralsygehus. Ugeskrift for læger 1994;156:4360-64.

30. Pedersen EB. Potentielt smittefarlig blodeksposition blandt sygehuspersonale. En retrospektiv undersøgelse af systematisk registrerede ekspositioner i perioden 1990-94. Ugeskrift for læger 1996;158:1807-1811.

31. Nelsing S, Nielsen TL, Brønnum-Hansen H et al. Erhvervsbetinget blodeksposition blandt danske læger. Ugeskrift læger 1997;159:6216-21.

32. Nelsing S, Nielsen TL, Nielsen JO. Underrrapportering og opfølgning af blodeksposition blandt danske læger. Ugeskrift for læger 1997;159:6211-15.

33. Lunding S, Nielsen TL, Nielsen JO. Perkutan blodeksposition blandt danske læger: Uheldsmekanismer og forebyggelse. Ugeskrift for læger 1998;160:1784-88.

34. Lunding S, Nielsen TL, Nielsen JO. Ringe komplians med beskyttelse mod blodeksposition blandt danske læger. Ugeskrift for læger 1998;160:1789-93.

35. Jepsen MP, Smith E. Stikuheld blandt medicinstuderende på Københavns universitet. En spørgeskemaundersøgelse i foråret 2001. Ugeskrift for læger 2003;165:2275-79.

36. Søndergaard J, Andersen MB. Stik- og snitlæsioner blandt alment praktiserende læger i Fyns Amt. Ugeskrift for Læger 1998;160:1781-84.

37. Arbejdsvilkårsundersøgelsen.Den Almindelige Danske Lægeforening , 1999.

38. Rapport over stik/skæreuheld/løfteskader på en række centralsygehuse i Danmark. Arbejdsmiljøsekretariatet, Vejle sygehus, oktober 2002.

39. Heltberg Ole, Jørgensen Niels Kjærgaard. Infektion efter stikskader på sygehusvaskerier i Storstrøms amt. Interview, arbejdspladsvurdering og serologi. Rapport. Klinisk mikrobiologisk afdeling, Centralsygehuset i Næstved.

40. Graversen M, Bytzer P. Serologisk opfølgning efter stikuheld på sygehus: en spørgeskemaundersøgelse.
Ugeskrift for Læger 2004;166:590-95.

41. Fisker N, Mygind LH, Krarup HB, Licht D, Georgsen J, Christensen PB. Blood borne viral infections among Danish health care workers – frequent blood exposure but low prevalence of infection. Eur J Epidemiol. 2004;19:61-7.

42. Sygeplejerskernes arbejdsliv, trivsel og helbred. DSR og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2007.

43. Hassan Ali Eskandarani, Michala Kehrer & Peer Brehm Christensen. No transmission of blood-borne viruses among hospital staff despite frequent blood exposure. Department of Infectious Diseases, Odense University Hospital, Denmark Dan Med J 2014;61(9):A4907.

44. Joyce MP, Kuhar D, Brooks JT. Occupationally acquired hiv-infection among health care workers – United States, 1985-2013. MMWR 2015;63(53):1245-6

Artikler og rapporter om forebyggelse af stikuheld og anden blodeksposition blandt dansk sundhedspersonale

45. Eksempel på e-learning fra Region Hovedstaden

46. Region Midtjylland. Temabrev nr. 02/2011-22.august 2011 – temabrev om arbejdsmiljø.

47. Region Midtjylland. Temabrev nr. 1- 8.feb.2012 – Temabrev om arbejdsmiljø

48. Lundh B, Larsen C: "The last sting" - preventing needle-stick and sharp accidents, 2008-2012. 5th International FOHNEU Congress on

49. Occupational Health, 19th- 21st September 2012, Abstract. O0014.

50. Raahave D, Bremmelgaard A. AIDS/HIV: Risiko for kirurger – nye operative rutiner. Ugeskrift for Læger 1989;151:3297-00.

51. Lassen KK, Andreasen EE, Sørensen T. Ansigtsvisir – en effektiv beskyttelse mod blodstænk. Ugeskrift for læger 1993;155:3371-73

52. Pagh Marianne, Jensen Signe, Søfren Lars H. Det sidste stik, Centralsygehuset i Slagelse. Evaluering af stikskadekampagnen. Rapport. Centralsygehuset i Slagelse, 1995.

53. Jensen SL. Defekter i den kirurgiske handskebarriere. Ugeskrift for Læger 2003;165:1016-19.

54. Junker L, Præst L. Stikpatruljen rykker ud. Sygeplejersken 1998;nr.2.

55. Bøje Trine, Nikolajsen Hanne. Evaluering af sikker venflon. Rapport .Århus Amtssygehus, afd.V, 1999.

56. Qvist Kirsten, Kaspersen Birgit, Lund Martha. Sidste stik. Fredericia sygehus personaleblad ”Puls” 1998.

57. Keller Jonna, Neustrup Helle, Jørgensen Connie. Fokus på erhvervsbetinget smitte – Pilotprojekt på Roskilde Amts Sygehus i Køge. Rapport. Roskilde Amts Sygehus i Køge, 2000.

58. Naver LP, Gottrup F. Incidence of glove perforations in gastrointestinal surgery and the protective effect of double gloves: a prospective randomised controlled study. Eur J surg 2000;166:293-95

59.  Kristensen Martin K, Renberg Marianne. Rapport vedr. vidensopsamlingsprojekt om stik- og skæreskader på Århus Amts sygehuse. Århus Amts BST november 2002.

60. Dokumenteret effekt! I nefrologisk klinik i abdominalcentret er antallet af stikskader foreløbigt faldet med 25% - læs her hvordan. Rigshospitalets personaleblad ”IndenRigs” 5/2003.

61. Forebyggelse af stik- og skæreskade på sygehusene i Århus Amt. Århus Amts BST, august 2005.

62. Kronborg TM, Lunding S. Sikkerhedsinstrumenter forebygger stikskader. Ugeskr laeger 2014; Ugeskr Laeger. 2014 Nov 17;176(47). 

Mere om praktiske erfaringer med sikkerhedsprodukter – udenlandske undersøgelser

63. Glenngård AH, Persson U. Cost associated with sharps injuries in the Swedish health care setting and potential  cost savings from needle-stick prevention devices with needle and syringe. Scand J Infect Dis 2009;41:296-302.

64. Parantainen A, Verbeek JH, Lavoie MC, Pahwa M. Blunt versus sharp suture needles for preventing percutaneous exposure incidents in surgical staff.Cochrane Database Syst Rev.2011;11:CD009170

65. Tanner J, Parkinson H. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Daabase Syst Rev. 2006;3:CD0033087.

66. Korniewicz D, El-Msri M. Exploring the benefits of doublegloving  during surgery. AORNJ 2012;3:328-36

67. Simpkins SM, Haiduven DJ, Stevens DA. Safety product evaluation: Six years of experience. Am J Infect Control 1995;23:317-22.

68. Centers for Disease Control. Evaluation of safety devices for preventing percutaneous injuries among health-care workers during phlebotomy procedures – Minneapolis-St.Paul, New York City, and San Franscisco, 1993 – 1995. MMWR 1997;46:21-24.

69. Centers for Disease Control. Evaluation of blunt suture needles in preventing percutaneous injuries among health-care workers during gynecologic surgical procedures – New York City, march 1993- june 1994. MMWR 1997;46:25-29.

70. Tarantola A, Golliot F, L´Heriteau F et al. Assessment of preventive measures for accidental blood exposures in operating theatres: A survey of 20 hospitals in nothern France. Am J Infect Control 2006;34: 376-83.

71. Reddy VK, Lavoie MC, Verbeek JH, Pahwa M : Devices for preventing percutaneous exposure injuries caused by needles in healthcare personnel. Cochrane Database Syst Rev. 2017 Nov 14;11:CD009740. doi: 10.1002/14651858.CD009740.pub3.

Mere om hiv

72. Smith E. HIV/AIDS surveillance in Denmark: The challenges ahead.  JAIDS Journal of Acquired Immune Deficiency Syndromes 2003;32:S33-S38.

73. Health Protection Agency Centre for infections & collaborators. Occupational Transmission of HIV. Summary of published reports. March 2005 edition. Data to december 2002

74. Centers for Disease Control and Prevention. Updated U.S. Public Health Servise Guidelines for the Management of Occupational Exposureus to HBV, HCV, and HIV and Recommendations for Posteexposure Prophylaxis.MMWR 2001;50(RR-11)

Mere om hepatitis og hepatitis B vaccination

75. Tomkins SE, Elford J, Nichols T et al. Occupational transmission of hepatitis C in healthcare workers and factors associated with seroconversion: UK surveillance data. J Viral Hepat 2012;19:199-204.

76. Yazdanpanah Y; De Carli G, Migueres B et al. Risk factors for hepatitis C virus transmission to health care workers after occupational exposure: A European case-control study. Clin Infect Dis 2005;41:1423-30.

77. De Carli G; Puro V; Ippolito G: Risk of hepatitis C virus transmission following percutaneous exposure in healthcare workers. Infection 2003;31 Suppl 2:22-7.

78. Hardt F, Aldershvile j, Dietrichson O et al. Hepatitis B virus infections among Danish surgeons. J Infect Dis 1979;140:972-74

79. Knudsen JT, Stavis P, Aldershvile J et al. Hepatitis A og B infektioner blandt kirurgisk pleje-personale. Ugeskrift for læger 1983;145:2363-66.

80. Skinhøj P, Vinterberg H, Aldershvile J et al. Hepatitis A, B and non-A, non-B in Danish hospit  al nursing staff. J Clin Pathol 1984;37:763-766.

81. Sonne NM, Østergren M. Serologiske markører for hepatitis B virus hos anæstesi- og intensivpersonale. Ugeskrift for læger 1986;148:1406-7.

82. Rothgardt NP, Schouenborg PØ, Foldspang A. Hepatitis B blandt læger i Vejle amt. Ugeskrift for læger 1987;149:2282-2284.

83. Schütt E, Nexø E, Hardt F. Forekomst af hepatitis B antistof hos hospitalslaboranter. Ugeskrift for læger 1988;150:729-730.

84. Jepsen LS, Thomsen ÅC. Profylaktisk hepatitis B vaccination af et hospitalspersonale. Ugeskrift for læger 1992;154:2421-2423.

85. Jepsen LS, Thomsen ÅC. Et hospitalspersonales holdning til hepatitis B risiko og vaccination. Ugeskrift for læger 1994;156:5514-18.

86. Nelsing S, Wantzin P, Skøt J m.fl. The seroprevalence of hepatitis B and C in hospitalised Danish Patients. Scand J Infect Dis 1995;27:445-448.

87. Lunding S, Nielsen TL, Nielsen JO. Hepatitis B – vaccinationsstatus blandt danske læger. Ugeskrift for læger 1998;160:2526-29.

86. Scheutz F, Melbye M, Esteban JI et al. Hepatitis B virus infection in danish dentists. Am J Epidemiol 1998;128:190-96.

89. Yazdanpanah Y; De Carli G; Migueres B et al. Risk factors for hepatitis C virus transmission to health care workers after occupational exposure: A European case-control study. CID 2005;41:1423-30.

Mere om PEP efter udsættelse for hiv

90. Cardo DM, Culver DH, Ciesielski CA et al. A Case-control study of hiv seroconversion in health care workers after percutaneous exposure. N Engl J Med 1997;337:1485-1490.

91. Connor EM et al. Reduction of maternal-infant transmission of human immunodeficiency virus type 1 with zidovudine treatment. N Engl J Med 1994;331:1173-80.

92. Madsen KM, Gerstoft J, Kvinesdal BB et al. Anvendelse af antiretroviral kemoprofylakse efter erhvervsbetinget eksposition for hiv. Ugeskrift for læger 1999;161:6619-21.

93. Lunding S, Balslev U, Pedersen C et al. Post ekspositions profylakse efter seksuel og erhvervsbetinget eksposition for hiv. Ugeskrift for læger 2003;165:3709-3712.

94. Dansk standard. Forebyggelse af stikskader – Krav og prøvningsmetoder- Anordninger til beskyttelse af engangskanyler og engangsudstyr til indføring af subkutane katetre og engangskanyler til blodprøvetagning. DS/EN ISO 23908:2011]

95. Lunding S, Katzenstein TL, Kronborg G, Storgaard M, Pedersen C, Mørn B, Lindberg JÅ, Kronborg TM, Jensen J. The Danish PEP Registry: Experience with the use of post-exposure prophylaxis following blood exposure to HIV from 1999-2012. Infect Dis (Lond). 2016;48(3):195-200.


Senest revideret den 21. februar 2020