Hvis man ønsker at lave større forebyggelsesprojekter, er det ofte en god idé at foretage supplerende undersøgelser.
Den varierende grad af rapportering medfører imidlertid en risiko for at få et skævt billede af hvilke personalegrupper, der reelt er mest udsat for uheld.
Brug oplysningerne kritisk
Det er vigtigt at forholde sig kritisk til oplysningerne.
Hvis f.eks. en afdeling, der udfører mange skærende og stikkende indgreb (invasive procedurer) næsten aldrig anmelder uheld, er det så fordi personalet er særlig sikkerhedsbevidst eller at fordi uheldene ikke bliver anmeldt?
Man skal også være forsigtig med at foretage direkte sammenligninger af uheldshyppigheder mellem forskellige hospitaler. Det er ikke sikkert, at de er sammenlignelige. F.eks. kan forskelle i uheldshyppighed være udtryk for forskelle i anmeldelsesprocent, eller forskelle på hvor mange skærende eller stikkende indgreb, de forskellige hospitaler foretager.
Hyppighed pr ansat eller procedure
Selve uheldshyppigheden kan udtrykkes på flere måder. Det er vigtigt, at man ikke alene ser på fordelingen af uheld på faggrupper og afdelinger, men også sætter det i forhold til antal ansatte, altså antal uheld pr. fuldtidsansat pr. år, hvilket giver et bedre billede af risikoen i de enkelte personalegrupper.
Hvis man har kendskab til det årlige antal af en given procedure eller årlige forbrug af et bestemt instrument, kan man beregne hyppigheden af uheld i forhold hertil, f.eks. hyppighed af stikuheld pr. 100 kejsersnit eller pr. 100 lancetter. Disse tal udtrykker hvilke procedurer og instrumenter, der er forbundet med særlig høj risiko.