Del: - -

Op og ned ad trapper

Vidste du, at 24 pct. af alle faldulykker til et lavere niveau sker på trapper?

Undgå at falde

Trapper og niveauforskelle øger risikoen for at snuble. Du belaster desuden musklerne mere, når du går på trapper. Sørg for gelænder og godt lys på trapperne.

Vedligehold trappen og gør rent

De fleste faldulykker på trapper sker, fordi man glider. Grus, løs puds, sne, vand eller f.eks. spildt mælk kan gøre trapper glatte.

Det er derfor vigtigt at holde trapperne rene. De skal desuden saltes og vedligeholdes efter behov. Det gælder også sikkerheden for skolens elever og øvrige personale.

Undgå trappen, hvis du kan

Skal du flytte ting op og ned ad trapperne, øges risiko og belastning markant. Derfor:

  • Gå en omvej, hvis du har mulighed for at bruge en elevator eller en trappelift.
  • En sækkevogn kan bruges, hvis der er ramper.
  • En elektrisk sækkevogn kan bremse, så det er nemmere at styre tunge ting på stigninger.
  • Ramper er egnet til lave og korte stigninger.

Når trappen er uundgåelig:

  • Bær kun lette ting på trappen - og kun hvis du kan se trappetrinene for byrden.
  • Brug ellers en eldrevet trappekravler.
  • Få instruktion i korrekt brug af en trappekravler.

Senest revideret den 23. april 2020