Del: - -

På arbejde i grønne områder

Arbejde i de grønne områder foregår ofte med motor. Det er indlysende, at det øger risikoen for arbejdsulykker og belastning af muskler og led.

Derfor:

  • Vælg lette redskaber, der er til at bære.
  • Arbejd kun 1-2 timer ad gangen med ensartet, hård belastning.
  • Brug tøj, sko og personlige værnemidler, der beskytter dig mod at komme til skade.
  • Vedligehold redskaber og sluk for motoren ved eftersyn. Følg fabrikantens anvisning for eftersyn.

Beskyt andre

  • Hold ti meters sikkerhedsafstand, når du bruger buskrydder. Små grene og sten, der kastes ud af maskinen, er som flyvende missiler.
  • Afspær området, når du beskærer og fælder træer.

Hjælpemidler til det grønne område

  • Elektriske og motoriserede maskiner til de grønne områder er buskrydder, hækkeklipper, kædesav, plæneklipper og havetraktor. Læs mere under menupunkterne hjælp med motorværktøj og motorkøretøjer.
  • Ørnenæb med udveksling og teleskopskaft kan også være nyttig.

OBS!

Topbeskæring med motorsav må ikke udføres alene. Brug af motorsav kræver forudgående instruktion.
Buskryddere hvirvler småsten og grene op, der slår hårdt – dæk hele kroppen med tøj, handsker og ansigtsværn.


Senest revideret den 24. april 2020