Høreværn og andre værnemidler

Arbejdsgiveren skal sørge for de personlige værnemidler, der er nødvendige for at udføre arbejdet, hvis ikke arbejdet på en anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Personlige værnemidler skal benyttes straks, når arbejdet påbegyndes og under hele dets udstrækning. Leverandøren kan rådgive om det korrekte valg.

 

Høreværn
Du skal have mulighed for at bruge høreværn, hvis der er mere end 80 dB. Du skal bruge høreværn, når det støjer mere end 85 dB. Ørepropper er også høreværn.

Åndedrætsværn
Der er mange forskellige typer åndedrætsværn og støvmasker. Det er vigtigt, at du bruger et, der tjener præcist det formål, det skal. Sørg altid for rene filtre.

 

Beskyttelsesbriller
Der er mange forskellige typer. Skal de beskytte mod kemikalier, skal de slutte til i siderne.

 

Sikkerhedshjelm
Du skal bruge hjelm, hvis der er risiko for faldende genstande. Fås også med ansigtsskærm.

 

Handsker
Der er stor forskel på, om handsker skal beskytte mod kemiske stoffer eller mod stik og snitskader. Brug handsker, der passer til formålet. 

 

(Billederne er venligst stillet til rådighed af Schmeltz.net)

Brug af værnemidler er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1706.


Senest revideret den 18. maj 2020