Forebyg vold og trusler

Forebyggelse af vold og trusler hænger sammen med de fleste andre emner indenfor arbejdsmiljøarbejdet. Det handler fx om samarbejde, værdier og holdninger, introduktion af medarbejdere, ledelse, sygefravær, og fastholdelse.

Vold og trusler kan både være fysiske, fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik, og psykiske, fx trusler, krænkelser, truende adfærd og systematisk fornedrelse. Mobning, der udføres af klienter, kunder eller borgere, er også vold. 

Tema om forebyggelse af vold og trusler

BFA Velfærd og Offentlig administration har lavet en række værktøjer til at forebygge trusler og vold. Der er vejledninger indenfor specifikke brancher, såsom undervisning og forskning, offentlige kontorarbejdspladser, og social- og sundhedssektoren.

Nyuddannede er udsatte

Statistikken viser, at specielt nyuddannede og unge medarbejdere er udsat for vold og trusler. BrancheFællsskabet har lavet en vejledning om forebyggelse af vold og trusler til studerende og elever, der skal i praktik - hent den her

Arbejd trygt ude

Hvis I har medarbejdere, der arbejder i udgående funktioner, bør I som arbejdsplads sikre, at de trygt kan tage afsted – ved at indtænke det i jeres arbejde med at forebygge vold og trusler. Det er baggrunden for denne publikation, hvis formål er at klæde arbejdspladsen godt på til dialogen om, hvordan man forebygger og vold og trusler ved udearbejde. Med Arbejd trygt ude, kan I arbejde med at forebygge vold og trusler mod udgående medarbejdere.

Vold i social- og sundhedssektoren

Etsundtarbejdsliv.dk er målrettet social- og sundhedssektoren. På hjemmesiden kan du finde en seks forskellige værktøjer om forebyggelse af vold og trusler, bl.a. i hjemmeplejen og på døgnområdet. Her kan du få hjælp til at lave retningslinjer for forebyggelsen af vold og trusler på social- og sundhedsområdet, lige som der er fagspecifikke vejledninger og råd til ledelse og arbejdsmiljøorganisation.

Cases til inspiration (fra social- og sundhedssektoren)

Case: Skal knive ”i snor”?
Askegården ved Randers har sat lås og stålwire på knivene efter et knivoverfald sidste år. Men det er ikke uden betænkeligheder.

Strategi: Sikkerhedsplaner i fokus
Region Midtjylland sørger for, at alle institutioner laver sikkerhedsplaner, der forebygger vold.

Case: System i risikovurdering
Askegården har fået mere overblik, siden risikovurderingen er blevet skemalagt.

Case: Nær-ved er en lærestreg
Hedebocentret ved Herning registrerer alle nær-ved-hændelser og bruger hinanden til at tage ved lære af dem.


Senest revideret den 24. april 2020