Del: - -

Workshop: Tag det første skridt - få et godt arbejdsmiljø med enkle værktøjer

Hvordan kommer I godt i gang med at forebygge krænkende handlinger? Hvad er det første skridt til at styrke arbejdsfællesskabet? Hvordan tackler I arbejdsmiljøudfordringer, når I indfører ny teknologi på arbejdspladsen? Og hvilke balancer skal I have for øje på den hybride arbejdsplads?

Kom til workshop på Odeon i Odense 27/6 kl. 10-15, og vær de første til at teste nye, enkle værktøjer. Få konkret inspiration til jeres arbejdsmiljøarbejde. Og giv os jeres feedback, så vi sikrer, at værktøjerne virker på arbejdspladser ligesom jeres.

I BFA Velfærd og Offentlig administration og BFA Finans er vi i gang med at udvikle en række korte konkrete værktøjer. Værktøjerne skal støtte jer i at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladserne i den offentlige og finansielle sektor. Fokus er på, at det skal være let at komme i gang.

På testdagen retter vi fokus på udfordringer med arbejdsmiljøet i forhold til:

  • Ergonomi, organisering af arbejde og anvendelse af teknologi
  • Krænkende handlinger og vold
  • Ubalance i opgaver, indflydelse og udviklingsmuligheder
  • Hybride arbejdspladser

Kom og test disse korte værktøjer:

  • Håndter dilemmaer og risici som opstår ved brug og indførelse af ny teknolog
  • Forebyg vold og krænkende handlinger i relation til borgere
  • Styrk arbejdsfællesskabet, den fælles kerneopgave og opgaveløsning
  • Servicetjek til den hybride arbejdsplads

 

Program

Du finder programmet her.

Målgruppe
Vi inviterer ledere og tillidsvalgte i arbejdsmiljøgrupper, lokalMED, TRIO, medlemmer af SU og AMO til at indgå i testen.

Det vil give det bedste resultat, hvis I deltager minimum to fra samme arbejdsplads. 

Det vil blive forsøgt at sikre en bred repræsentation fra BFA Velfærd & Offentlig administrations og BFA Finans' arbejdspladser.

Tilmelding
Deltagelse er gratis og inklusive frokost. Tilmeldingsfristen er 20/6 - med forbehold for overtegning inden.

Tilmeld dig her.

Du modtager endelig bekræftelse på din deltagelse i juni måned. 

Der vil være et begrænset antal pladser, og det vil blive forsøgt at sikre en bred repræsentation fra BFA Velfærd & Offentlig administrations og BFA Finans' arbejdspladser.

Adresse
Workshoppen foregår på:

Odeon
Odeons Kvarter 1
5000 Odense


Senest revideret den 1. juni 2023